Den strengt fortrolige dagbog
Special rapport 6b.
Til politidirektør Herfeldt og via Tabor til Min. (Vor anm.: Formentlig ministeren)
Fortrolig rapport i uddrag
Efter dobbeltmordet på Frederiksberg oplyste embedsmænd i statens tjeneste overfor ”Social-Demokraten”, at en tidligere bekendt, grosserer S. formentlig har kendskab til mordet. Grossererens levevis, der ikke kunne stå i forhold til hans indkomst (Han har tidligere været i konflikt med straffelovene). Bladets fortsatte undersøgelser bestyrkede mistanken. Grossereren kaldes i visse kredse ”Guldtolden” og menes at være opkøber af tyvekoster.
For en måned siden henvendte en person C. sig til bladet i anden anledning og oplyste bl.a. at en vis ”grosserer” Hasselstrøm, Dronninggården, var bagmanden for hoved- parten af al sortbørs i Danmark. C., der gentagne gange har været straffet, har haft forbindelse med personer, der har været i Hasselstrøms sold. Bladet undersøgte sagen og henviser til repræsentant Svend Åge Hasselstrøms generalier. Hans adresse er Dr. Tværgade 23, 4. Bladet mente, sagen burde undersøges; senere forklarede ledende politimand og jurist, at han under sortbørs var blevet klar over, at repræsentant Svend Åge Hasselstrøm var en meget farlig person, der formentlig havde kendskab såvel til dobbeltmordet på Peter Bangs Vej som til det senere dobbeltmord i Køge Bugt, hvor to sortbørsfolk blev likvideret. Morderen oplyste, at han arbejdede for en bande, og ville give mordet et politisk skær.
Samme politimand mente, det var vanskeligt at afsløre Hasselstrøm, der havde forbindelser indenfor politiet (Krisepolitiet). Han nævnte i den forbindelse, at politiinspektør Agdal skulle være set i Hasselstrøms hjem, selskabsklædt. Han havde også hørt forskellige højst kompromitterende rygter om politiassistent Spliid, Krisepolitiet. Samme politimand havde indtrykket af, at en del af de sager, krisepolitiet behandlede, henlagdes, når der sporedes forbindelse med Hasselstrøm. Han nævnte et eksempel, hvor han selv havde skaffet sig sagens akter. Denne sag har han onsdag 10. november d.a. oversendt som klagesag til politiinspektør Mellerups kontor med ønske om en forklaring på pågældende sags behandling. Om Hasselstrøms virksomhed på Vesterbro forklarer politimanden, at Hasselstrøm i hvert fald direkte kontrollerer Hølmers Bar, Stenosgade, har betydelig indflydelse på Marckmanns Cafe, Gl. Kongevej 5, og Fattys Kro, Trommesalen 5. Muligvis også restaurant Corner, Mehldalsgade. Om baren i Stenosgade oplyser politimanden, at det er her, den berygtede hasardbule findes i baglokalet ved køkkenet. Det vides endvidere fra samme kilde, at Hasselstrøm dirigerer blandt andet en automobilvirksomhed, hvorfra han ved en bestemt lejlighed har ringet politigården op i anledning af, at en af hans nærmeste medarbejdere var blevet anholdt for guldsmugleri. Han forlangte et lokalnummer. Følgende replikker faldt:
Hasselstrøm: ”NN skal løslades i dag”.
Politiet svarede, at det ikke kunne ordnes, da en anden afdeling behandlede sagen.
Hasselstrøm: ”Du skal få ham løsladt i dag”.
Manden blev løsladt!
Politimanden undersøger denne sag nøjere og har fundet frem til den anholdte, der bor i Pileallen. Samme politimand skal have underrettet politikommissær Lehner, Frederiksberg, om sin mistanke og mener, at Hasselstrøm, der på det pågældende tidspunkt sad anholdt, er blevet afhørt angående dobbeltmordet og mordet i Køge Bugt. Ved henvendelse senere til lederen af Københavns kriminalpoliti, vicepolitiinspektør Gluud, bekræftede denne overfor ”Social-Demokratens” medarbejdere, at alle rygter, der blev forelagt ham om Hasselstrøm, var ham bekendt. Men han tvivlede på, at man kunne nå til bunds i sagen, og han advarede mod at ”brænde fingrene”.
Onsdag den 3. 11. talte vi med politiinspektør Agdal, som vi bad om en redegørelse for politiets kamp mod sortbørsens bagmænd. Svaret lød, at ”det var noget, der helst ikke skulle, og som man dårligt kunne skrive om”.
En anden ledende politimand oplyste, at han kendte navnet på Hasselstrøm og udtalte: ”Jeg tvivler ikke på, at det er den store fisk, De er ude efter, og at det er den rette mand, De har kig på i ”Social-Demokraten”. Jeg vil støtte dem, hvor jeg kan, men vil ikke hænges op på noget. Jeg tror, der er mere råddenskab til, end de gør dem begreb om. Vær forsigtig!”
En politimand i en anden afdeling, overordnet, tilbyder sin assistance uden for kontortiden. Mener, vi er inde på et rigtige spor, men skal være forsigtige. Har selv haft en sag, der tangerer Hasselstrøms virksomhed, men sagen endte resultatløst. Han mente, at kunne bevise, at Hasselstrøm og konsorter disponerede over et værksted på Vesterbro, hvor man dengang fremstillede tinsoldater og julelysholdere i tin. I værkstedets kælder var installeret svære gasledninger og fandtes en smeltedigel, som vor kilde ikke er i tvivl om benyttedes til guldomsmeltning. Han beklagede på standens vegne, at der var uskolede folk, men mente også, at arbejdet er uoverkommeligt på grund af indbyrdes jalousi, kompetencestridigheder og lignende. Den ene afdeling ved knapt, hvad den anden foretager sig, der er ingen virkelig kontakt, og meget ”syltes”.
Politimanden oplyste videre, at Hasselstrøms bilvirksomheder var hovedaftagere af betydelige mængder benzin, der stjæles fra militæret, specielt fra Værløse. Han oplyste, at han havde behandlet en sag fra vestkysten angående tyveri af strandingsgods. Det drejede sig om rågummi, og der var hælere i København. Varerne blev sporet til Hasselstrøm. Hermed ophørte historien. Har senere oplyst, at sagen vist nok behandles af politiadvokat Dorn-Jensen, og kunne ønske, at orientere politiadvokaten om sin viden, men mener ikke, at hans kompetence strækker så vidt. Han tvivler ikke på Dorn-Jensens gode vilje.
En kriminalassistent udtaler i anledning af ”Social-Demokratens” kampagne: Det er svært for mig at røbe mine tanker… Om det store rationeringsmærke kup i Gentofte i efteråret 1942, hvor bagmanden menes at være Hasselstrøm, udtalte politimanden: ”Agdal førte selv sagen. Vi havde hver vores teorier. Man skal være varsom. Jeg er snart gammel. Det er vanskeligt at komme ind på det, De vil …. Jeg tør ikke sige noget. De vil sikkert afsløre et og andet, der ryster. Det skulle glæde mig, om det lykkes. De har grebet sagen helt rigtigt an, men der skal flere konkrete oplysninger. Der er gjort et stort stykke arbejde fra vor side, og jeg er imponeret af ”Social-Demokratens” arbejde. Vi tog kraftigt fat, men alt stopper jo, når man møder en mur”.
-Hvilken ?
-Dels det, De tænker på (korruption), dels også retsplejen, og den vil jeg helst holde mig til. Jeg tror, og jeg håber, De er et ærligt menneske, og jeg regner med, at de holder mund. Hele Svend Åges butik kender vi godt. Vi var nær ved at afsløre ham i Gentofte, men så stødte vi mod muren. Der var intet at gøre. More (Svenningsen, hæleren) tog kløene. Tag varsomt. Der er en betydelig og farlig kreds bagved.
Forskelige kredse i ”underverdenen” oplyser, at Hasselstrøm, der startede som alfons og under krigen erhvervede sig flere og flere cigarforretninger, der drives i slægtninges og bekendtes navne, og hans spiritus- og tobakstildelinger gik på den sorte børs og til brunkulslejerne i Jylland, i øjeblikket råder over en halv snes forretninger og ca. 15 mindre restaurationsvirksomheder:
”Vinhuset”, cigarforretningen i Dr. Tværgade, økonomisk impliceret i restaurant Rico (Cafe Esbjerg), Dr. Tværgade, cigarforretningen: ”Cigarbørsen” i Adelgade (drives af
K. Hasselstrøm, en svigerinde), Emanuel Nielsens Cigarforretning og ”Fede Ejnars” cigarforretninger i Borgergade og i Kronprinsessegade, andel i restaurant Corner samt i Marckmanns cafe på Gl. Kongevej, ”Fattys Kro”, Hølmers Bar samt restaurant Mayfair (nu Hollywood Cantine – bevillingshaver dir. Nielsen, en søn af Lorrys tidligere vært), restaurant München, Flaskekroen, Gl. Kongevej, der ofte har været sæde for bandens planlægninger og hasardspil, samt restauranten Brolæggerstræde 9, hvor der tidligere har været natklub med Hasselstrøm, som bagmand, sidst en restaurant, der i øjeblikket skal være lukket. Desuden skal Hasselstrøm eje det væsentligste af bilforretningen Gl. Kongevej 4-6, hvor han officielt er ansat som repræsentant, have andel i dir B.-C´s automobilvirksomhed og derudover kontrollere endnu en række virksomheder i forskellige brancher, hvis ledere er folk, Hasselstrøm i krigens løb har ”startet”. Hans tidligere højre hånd var en mand ved navn Kappeln, og blandt hans nære medarbejdere nævnes med sikkerhed navne som Richard Jensen, tidligere søfyrbødernes formand, pølsefabrikant Leo Vanmann, Dr. Tværgade, møbelhandler Johannes Linde, Gl. Kongevej, en del automobilforhandlere bl.a. A. og M., barber Corell med familie, Dr. Tværgade, den afdøde bokser og sortbørsmand Carl Andersen, snedkermester Fritz Hueg, den myrdede sortbørsmand Hjalmar Olsen og den ligeledes myrdede ven Nicolai, kontorchef Jacobsen (Peter Bangs Vej mordet), samt endnu en række større eller mindre navne af tvivlsom kvalitet.
Hasselstrøm bistås af sin søskendeflok og folk som: Restauratør Vilh. N., tjener O., Christianshavns Voldgade. Tjener Leo B., den førnævnte Kappeln (vist nok droppet nu) som ofte bor hos sin tidligere samleverskes søster Fru F., Herluf Trollesgade eller Peder Skramsgade 7 B over gården, moder til en af de implicerede i tyveriet hos grevinde Hamilton. I selskabet optræder desuden ”Loppeslagteren”, Aksel Jensen (automobiler), ”Jødelasse” (under besættelsen vigtig kontaktmand i Sverige, men senere droppet på grund af åbenmundethed og drikfældighed). ”Jødelasse” kan muligvis fortælle et og andet. Endvidere Hans Chr. Agerskov, Dr. Tværgade (kendt sortbørsmand).
En embedsmand i statens tjeneste (fuldmægtig) i prisdirektoratet oplyser, at Hasselstrøm havde forbindelser i selv i prisdirektoratet. Var klar over, at han også delvis havde forbindelser i toldetaten og blandt havnearbejderne. Refererede en episode, hvor en lastvogn fuld af cigaretter uhindret var kørt ud af Frihavnen, med en tolder øverst på læsset. Episoden ligger to år tilbage.
En mand fra underverdenen oplyser, at Hasselstrøm har haft et pottemagerværksted et sted i Vanløse-Brønshøj, hvis opgave det var at afvaske stemplede rationeringsmærker.
En politimand oplyser, at han har begrundet formodning om, at Hasselstrøm har forbindelser i varedirektoratet, der forsyner ham med mærker, dels ustemplede, der kommer fra implicerede handlende og lægges midt i bunken under optællingerne, dels stemplede mærker, der vaskes på pottemagerværkstedet.
En anden politimand oplyser, at under en pengesag mod ”Fede Ejnar” 200.000 kr., besluttede nogle af krisepolitiets folk at foretage en undersøgelse. Man henvendte sig til Spliid, der mødte med sine folk kl. 5 om morgenen hos ”Fede Ejnar”, hvor politiassistenten præsenterede sig: ”Det er krisepolitiet, Spliid”. Svaret lød indefra: ”Hvad fanden? Er det dig!” Undersøgelsen gav intet resultat.
En menig politimand oplyser, at da føromtalte Agerskov i sin tid anholdtes og fremstilledes i et lukket grundlovsforhør af politiassistent Spliid, erklærede Agerskov, at hvis den politimand skulle fremstille ham, nægtede han at udtale sig. Han begrundede med, at han ikke ville udtale sig til en mand, der var i ledtog med Hasselstrøm. Dommeren foranledigede en undersøgelse. Rapporterne tilstilledes Spliids chef, politiinspektør Agdal. Sagen henlagdes.
Hasselstrøm menes at have en kontaktmand i krisepolitiet. Politifolk oplyser, at det er overbetjent Max Kristensen, der råder over store pengemidler og bruger langt mere end hans indkomst og formentlige formue berettiger til. Kammeraterne har mistanke til ham. Det vides, at han kommer sammen med møbelhandler G., der også står i forbindelse med Hasselstrøm.
Ved en bestemt lejlighed var politiet ude hos en sortbørsmand, hvor en politimand bemærkede en kasse ubandelroleret whisky af et sjældent mærke. Senere fulgtes politimanden med overbetjent Max Kristensen, der bød ham hjem på en drink. Til hans forbavselse så han, at der blev serveret en flaske ubanderoleret whisky af nøjagtigt samme sjældne mærke.
Politifolk påstår, at det er beviseligt, at overbetjent Max Kristensen har stjålet rapporter fra kollegerne og sat sig i forbindelse med sigtede. De pågældende sager ”faldt” altid. Det har været så galt, at man, da man for 2-3 år siden undersøgte redaktør Leif Hendils forhold, måtte deponere rapporter ude i byen, for at de ikke skulle forsvinde.
Bestyrerinden i restaurant ”Frascati” har for godt tre uger siden haft en sag til behandling. Den blev behandlet af opdagelsesbetjent Evald Hansen i Spliids afdeling. Rapporterne forsvandt pludselig en dag og fandtes tilfældigt senere, nogle dage senere, på Max Kristensens skrivebord. Derefter forflyttedes Max Kristensen til brændselsafdelingen. For kort tid siden købte Hasselstrøm en bil af en dame. Vognen stammede fra Sverige og skulle koste 60.- eller 68.000 kr. Krisepolitiet fik et praj, og folk fra Spliids afdeling tog derud. Det menes, politiet har varskoet Hasselstrøm, mens betjentene var undervejs, for da de kom, forelå et kun halv time gammelt dokument, hvor det hed sig, at handlen ikke var blevet til noget, og at Hasselstrøm kun havde kørt en prøvetur med vognen. Spliid har tidligere skullet anholde Hasselstrøm, bl.a. i Suhmsgades folkekøkken, hvor han skulle handle med mærker. Da Spliid fik ham bragt til politigården, var der kun et enkelt sukkermærke i Hasselstrøms besiddelse. Ved en anden lejlighed skulle Spliid, der dengang var overbetjent, anholde Hasselstrøm for bookmakeri på traverbanen, men da man nåede indtil politigården, var beviserne forsvundet.
Ovenstående eksempler er kun enkelte og stammer fra politikredse. Interesse næres for den videre udvikling i opklaringen af guldtyveri-affæren fra Holbæk, hvor såvel tyve som hælere var fra København.
En ingeniør i Borgergade har ringet til bladet og forelagt forskellige rygter fra kvarteret. Bl.a. skal politikommissæren (eller assistenten) ved St. Kongensgade ved sit jubilæum for nylig have modtaget champagne fra Hasselstrøm uden at have returneret det. Ligeledes siges det, at en række betjente på station 3 handler hos Chr. Hasselstrøm, Klerkegade 7, efter lukketid. Hverken politifolk eller beboere i kvarteret skal lægge skjul på, at de er i Hasselstrøms sold.
Ingeniøren meddeler videre, at Hasselstrøm ved pengeombytningen inviterede en del gamle aldersrentemodtagere fra saneringskvarteret på skovtur mod at de senere hver vekslede en 500 kr. seddel. Samme ingeniør har haft en svend H. O. – skal nu arbejde i Frihavnen som smugler og sortbørsmand. Ingeniøren tog ham tilbage efter at have afsløret ham i tyveri i forretningen. Han har fortalt ingeniøren, at han har søgt at slippe ud af Hasselstrøms organisation, men af pistolmænd er blevet tvunget til at fortsætte. Har forklaret, at han deltog i affæren med de forfalskede pengesedler under besættelsen, hvor han sammen med andre udgav sig for politimænd og vekslede ægte sedler med falske i forskellige forretninger. Hævder, at Hasselstrøm stod bag denne affære.
Ingeniøren hævder, at mange i kvarteret påstår, at politiassistent Spliid er direkte lønnet af Hasselstrøm. Han mener i øvrigt at vide, at Svenningsen More, der skulle have fået 20.000 kr. for at dække over bagmanden ved rationeringsmærkekuppet i Gentofte i 1942, efter at have udstået fængselsstraffen har svunget sig op til større selvstændig handlende på sortbørsen. Rygtet vil vide, at Hasselstrøm startede ham.
Ingeniøren: Hasselstrøm og hans brødre solgte et utal af stjålne cykler til en cykelhandler på Gl. Kongevej, under besættelsen. Samme kilde: Hasselstrøm skal have fået bl.a. seks ”dollargrin” gennem tolden i Frihavnen ved direkte bestikkelse.
Hasselstrøms stamrestaurant er restaurant ”Rex” i Dr. Tværgade. Her holder han ofte til med de øvrige store sortbørsfolk. Bl.a. gav han sammen med andre en stor middag for Richard Jensen, da denne blev løsladt efter en sortbørsstraf.
Der tilgår stadig redaktionen meddelelser om Hasselstrøm og konsorters transaktioner. Det meddeles os, ofte fra meget troværdige kilder, at Hasselstrøm ikke alene er den store mand i sortbørsverdenen, men også organiserer omfattende smuglerier, leder forskellige grupper, der beskæftiger sig med tyveri, røveri o.s.v.
Samtidig med, at han bevarer sin kontakt med ”underverdenen”, er det lykkes ham i kraft af sine næsten ubegrænsede pengemidler skjult i talrige foretagender at vinde indpas også i kredse, hvor han normalt aldrig kunne have fået adgang. Hans net spænder over hele landet og menes at have tråde også i Sverige.
"Vinhuset" i Dr. Tværgade var en af Svend Åge Hasselstrøms for-retninger. Herfra solgtes sortbørs-varer på alle tider af døgnet.
Det var med tyveri, af-vaskning og omfattende sort- børshandel med ratione-ringskort og mærker, at Hasselstrøm blev en hoverig mand og kunne investere i snesevis af restauranter, ba- rer og cigarforretninger.