Knud Rex

 

Rampelys og brandstiftelse


Der færdes mange særprægede mennesker i det københavnske natteliv i tiden efter krigen. En af disse besynderlige skæbner er den landskendte skuespiller og teaterdirektør, Knud Rex. Han har spillet på teatret og optrådt i en række lystspil på det hvide lærred. I 1943 bliver han direktør og senere medejer af Frederiksberg Teater, hvor den meget smukke og charmerende skuespiller får meget stor succes. Sammen med Berthe Qvistgaard optræder Knud Rex i en














dansk version af Noël Cowards lystspil ”Privatliv”. Forestillingen bliver en enestående publikumssucces og ender med at blive opført mere end 600 gange. En anmelder skriver at: ”Den temperamentsudfoldelse, der i disse aftener udspilles på scenen mellem Berthe Qvistgaard og Knud Rex i Noel Cowards ”Privatliv” er fantastisk. Det er Berthe Qvistgaards mest strålende præstation til dato”. 














Pengene strømmer ind i teatrets kasse, og Knud Rex bliver en formuende mand, der elsker at bade sig i det berømmelsens lys, der kastes over ham.

Imidlertid er den københavnske teaterdirektør ikke nogen særlig god forretningsmand, for pengene vælter lige så hurtigt ud af kassen, som de kommer ind. Det gør heller ikke sagen bedre, at successen med lystspillet ”Privatliv” ikke bliver afløst af nye populære forestillinger. I 1947 rammes teatret af en brand, som i lyset af de senere begivenheder måske har en indlysende årsag. Trods forsikringspenge er Knud Rex kort tid efter ruineret og må smide nøglen væk og slutte sin tid som feteret teaterdirektør.

Tidligere bekendtskaber i den københavnske societyverden begynder nu at vende ham ryggen, og en alvorlig nedtur starter for Rex. Han bliver uligevægtig, er til tider aggressiv, opfarende og udviser i mange tilfælde en excentrisk adfærd. For eksempel dukker han op ved skuespillerfester i ført kostumer fra sine tidligere roller og begynder at plage sine gamle venner med opringninger og bønner om lån.

Knud Rex har brug for mange penge til sin ekstravagante livsstil, til et voksende alkoholforbrug og begyndende misbrug af narkotika, så han forsøger hele tiden at låne hos venner og bekendte. Men det største problem for ham er tilsyneladende, at han er ved at glide ud af rampelyset. Han får kun små roller og savner at være på forsiden af bladene. Senere medvirker han i et par film og i en provinsturne, men bortset fra det er han en overset mand i dansk teater.

På dette tidspunkt begynder der at forekomme en række påsatte brande i den ejendom på Frederiksberg, hvor Knud Rex har en større lejlighed på førstesalen. Alle de påsatte brande ligner hinanden. Det er mindre bål, som antændes på ejendommens hoved- eller køkkentrappe, og beboerne i de andre lejligheder bliver efterhånden temmelig nervøse. Knud Rex afhøres om brandene, og politiet fatter mistanke til ham, hvorefter han bliver sigtet og fængslet. Skuespilleren mener selv, at det er en fjende, der efterstræber ham, men samtidig nyder han dog den megen omtale i aviserne, der kommer efter hver eneste brand.

















Politiet kan dog ikke skaffe nogen fældende beviser og må derfor løslade Knud Rex, som får 5.000 kr. i erstatning for uberettiget fængsling. Imidlertid fortsætter brandene, og politiet intensiverer efterforskningen. Man finder frem til, at der i de foregående 25 år helt usædvanligt er opstået ikke færre end 25 påsatte og uopklarede brande i hans nærhed. Politifolkene mener, at det er utænkeligt, at en påstået fjende i så lang tid skulle forfølge skuespilleren. Især også fordi Knud Rex ikke kan komme i tanke om et eneste navn på en person, der skulle nære et så langvarigt og voldsomt had til ham. Politiet hæfter sig også ved, at han tilsyneladende gør alt for at besværliggøre politiets arbejde, idet han hele tiden giver vildledende oplysninger, nægter at møde op til afhøringer og roser sig af at have lært sin hund at knurre af alt, hvad der bare ligner politi.

En psykiatrisk undersøgelse, der foretages af Knud Rex viser, at han ikke har deciderede pyromanagtige tilbøjeligheder, men at hans trang til offentlig omtale kunne være et motiv til ildspåsættelserne. ”Næppe er en natlig brand anmeldt til politiet, før han om morgenen holdt hof for journalister, der interviewede og fotograferede ham. Og det kom frem, at han efter et par af brandene havde bedt indehaversken af den bladkiosk, hvor han handlede, gemme avisernes ”anmeldelse” af brandene, som om disse havde været sceniske præstationer”, fortæller en politiadvokat. 

Politiet beslutter nu at foretage noget effektivt for at afsløre den hovedmistænkte, og endelig langt om længe, den 28. september 1953, giver det bonus. Her opstår igen en brand på køkkentrappen ud for skuespillerens lejlighed.

Knud Rex nægter overfor politifolkene enhver skyld og forklarer endvidere kategorisk, at han overhovedet ikke har været ude på køkkentrappen den pågældende aften. Imidlertid har politiet i al hemmelighed installeret en elektrisk ur-anordning forbundet til skuespillerens køkkendør, der viser, at døren har været åbnet ikke mindre end tre gange omkring tiden for brandens opståen. Kombineret med forskellige andre beviser, er det nok til, at Rex igen bliver fængslet og modtager en dom på 3 års fængsel for brandstiftelse.


Wilfred Christensen var anklager under retssagen mod Knud Rex og skrev senere i en bog om den mærkelige sag (”Jeg anklagede,” København 1958). Knud Rex forsøgte inden udgivelsen af bogen at få nedlagt et fogedforbud mod bogen, men tabte sagen. Under opholdet i fængslet fortsatte han sin ”teaterkarriere” idet han iscenesatte et stykke, hvori der som skuespillere medvirkede 4 mordere og to voldsforbrydere. Efter sin løsladelse medvirkede han i mindre roller i danske film og drev desuden cafeen Rex Salon i Pilestræde. Knud Rex døde i 1968, 56 år gammel.












Berthe Qvistgaard er en af tidens mest populære skuespillere. Hun optræder med Knud Rex i stykket "Privatliv"

Knud Rex og Berthe Qvistgaard i stykket "Privatliv", der blev opført flere hundrede gange.

Skuespilleren Knud Rex, som han blev præsenteret på datidens promotion-fotos.