Hasselstrøm og Dobbeltmordet

Var dobbeltmordet på Peter Bangs Vej et resultat af et fejlslagent indbrud, hvor tyven ledte efter penge?


Arbejdsmand Orla M. bliver 21. juni 1949 løsladt fra Vridsløselille fængsel. Han har siddet inde i 14 måneder for tyveri og har haft fangenummer 362. Allerede efter et par dage på fri fod går Orla M. ind på Politigården i København fordi han mener, at have nogle interessante oplysninger i ”Hasselstrømsagen”, som eftertiden bedre kender som den store Edderkopsag. Her fik sortbørskongen Svend Aage Hasselstrøm sammen med mere end 200 sortbørsfolk, indbrudstyve, bedragere, korrupte politifolk og voldsmænd strenge fængselsdomme.

Orla M. kommer til at snakke med kriminaloverbetjent Roland Olsen, som på dette tidspunkt er involveret i Edderkopsagen, men som et halvt års tid senere bliver forfatter til det såkaldte ”Rolandskvad”, der kommer meget tæt på at bevise, at dobbeltmordet på Peter Bangs Vej blev startet af en indbrudstyv ved navn Heinrich Sell. (Se rapporten her)
































Orla M. fortæller, at han 3 måneder tidligere har været på et arbejdshold med en fange ved navn Henning D. som skal have udtalt følgende: ”Du skal bare vente og se. Nu kommer mordet på Peter Bangs Vej ind i ”Hasselstrømsagen”. Henning D. uddyber yderligere:

”Jeg kendte den myrdede Jacobsen. Han fortalte mig, at han skyldte Hasselstrøm en stor sum penge og ikke vidste, om han kunne betale dem tilbage”. Angiveligt skulle betalingen af disse penge overstige kontorchefens økonomiske evner. Henning D. forklarer videre, at kontorchefen havde villet se, om han kunne få en ordning på sagen på en eller anden måde med Hasselstrøm. 

Udover arbejdsmand Orla M. er der også en anden fange som overværer samtalen med Henning D. Det er fange nr. 171 Børge J. På den baggrund kører kriminaloverbetjent Roland Olsen ud til Vridsløselille, hvor han udspørger Børge L., men denne kan ikke helt bekræfte den version af historien som Orla M. er kommet med. Det kan Henning D., som kriminaloverbetjenten til sidst udspørger, heller ikke. Henning D. slår det hen som nogle teorier han har. Han påstår, at han slet ikke kender kontorchef Jacobsen, eller at han skulle have udtalt sig som refereret. ”Jeg kan godt have sagt nogen lignende”, udtaler han ”men det er mest mine egne tanker og fantasi. Jeg kender kun Hasselstrøm gennem kammerater og af omtale”.

Imidlertid forklarer Henning D., at han udmærket kender Rudolf Nicolai og Hjalmar Olsen, som blev dræbt i Køge Buget året før. Han fortæller videre, at han selv også har handlet på den sorte børs.

Henning D. udtaler videre: ”Jeg tænker mig, at den dræbte Jacobsen muligvis har kunnet skaffe klædevarer frem på det sorte marked, og at Hasselstrøm og Linde måske kan have haft noget med disse klædevarer at gøre, men det er mest mine egne tanker, og noget der er opstået ved mangfoldige samtaler med forskellige personer inden for min kreds”.

Kriminaloverbetjent Roland Olsen går ikke videre med sagen bortset fra, at han endnu engang afhører Hasselstrøm, men som igen benægter, at have det mindste med mordet at gøre. Hasselstrøm har ved en tidligere lejlighed udtalt: ”Det er noget forbandet svineri. Det er noget politisk. Nok er jeg svindler og handler på den sorte børs, men morder er jeg ikke”.


Men spørgsmålet er, om der trods benægtelserne fra Henning D. ikke alligevel er en vis substans i historien.

Vi ved fra en række andre uafhængige kilder at:

-Jacobsen handlede med indsmuglede klæder

han havde forbindelse med Rudolf Nicolai under og efter krigen

-han havde forskellige transaktioner med sortbørsfolk

-at indbrudstyven Henrich Sell var forbundet med folk på den sorte børs

-at Rudolf Nicolai var, om man så må sige, rundhåndet med sin viden og til adskillige familiemedlemmer, sin kæreste og andre personer, han kendte, påstod at have en nærmere viden om dobbeltmordet.

Kan det således tænkes at Henning D. har fået sin viden igennem Nicolai? Kan det tænkes, at han faktisk godt kendte Jacobsen og vidste noget om dennes forretninger og pengeforhold, men at han af hensyn til sin egen sikkerhed ikke ønsker at fortælle om disse ting til politiet. Han er sikkert vidende om, at Hasselstrøm har haft, og trods det at han er fængslet, stadig har gode forbindelser indenfor politiet. Og at Henning D.´s eventuelle afsløringer meget nemt ville kunne komme Hasselstrøm for øre og kunne udløse særdeles ubehagelige repressalier fra sortbørskongen.

Hvis Henning D.´s oprindelige historie, som han har fortalt til medfangen Orla M., er sand, så kan en forklaring på indbrudstyven Heinrich Sells egentlige formål meget vel være, at han leder efter penge. At han er sendt på tyvetogt af Hasselstrøm, som har mistanke om, at kontorchefen har de penge, som han skylder, men har gemt dem i sin lejlighed og ikke vil udbetale dem til Hasselstrøm.


Måske er det også forklaringen på den check som optræder i sagen. En check der bliver udskrevet på 8.500 kr.  De medsammensvorne tvingen kontorchefen til at udskrive checken, inden de slår ham ihjel. Et forhold der yderligere bestyrker, at den bagvedliggende årsag er et pengespørgsmål.

At indbrudsforsøget viser sig at gå grueligt galt, er ikke med i de oprindelige planer.













































 





















Udsnit af rapporten hvor en fange fortæller om en mlulig forbindelse mellem sortbørskongen Hasselstrøm og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej