Rolandskvaddet

 

Historien om det bemærkelsesværdige

"Rolands-Kvad"


I den store arkivsamling om Dobbeltmordet på Peter Bangsvej findes der et ganske langt og uhyre interessant dokument, som består af en række politirapporter og afhøringer foretaget af kriminaloverbetjent Roland Olsen. Dobbeltmord-sagen består at tusinder af rapporter, men det er kun i Roland Olsens dokument, at der udtales en mere velbegrundet formodning om hvem, der kunne være skyldig i ugerningen. Roland Olsen konkluderer efter en langvarig efterforskning, at den skyldige må være den 48-årige Andreas Heinrich Sell. Han opfordrer til at der skal rejses tiltale mod Sell.

Imidlertid sker det aldrig. I den øverste politiledelse er man ikke overbevist om, at der er tilstrækkelige beviser mod Sell således, at han kan dømmes som skyldig eller måske medskyldig i mordet. Tværtimod betragter mange i ledelsen og blandt de menige kriminalfolk Roland Olsens arbejde med en vis skepsis. Uden på mappen med det interessante dokument, der findes på Rigsarkivet, har en af de andre efterforskere i kriminalsagen med en tyk farveblyant skrevet ”Rolands Kvaddet”. Det hentyder til et historisk dokument fra middelalderen i Frankrig, hvor en heltemodig ridder kæmper en forgæves kamp mod en overmægtig hær og lider heltedøden. Formentlig har kriminalfolkene ment, at Roland Olsen var lidt som denne ridder, hovmodig, selvretfærdig og kæmpende for en urealistisk sag.

Roland Olsen skrev selv dagbog og hans erindringer er blevet udgivet og forsynet med kommentarer og efterskrift. (”Med fup og faldskærm” af Hans Elfelt Bonnesen)





















Her fremgår det, at Roland Olsen var alt andet en populær. Han havde været med i efterforskning mod de politifolk under krigen, som var lidt for tyskvenlige, og det var bestemt ikke et velset stykke arbejde blandt alle hans politikolleger. Samtidig var Roland Olsen en relativt egenrådig kriminalbetjent, som i visse tilfælde godt kunne gå mod sin ledelse og som pådrog sig adskillige tjenstlige samtaler og advarsler. Men der ikke meget tvivl om, at Roland Olsen var en intelligent, flittig og ganske succesrig kriminalmand. Det var blandt andet ham, som opklarede dobbeltmordet i Køge Bugt, og han spillede desuden en stor rolle ved opklaringen af Edderkopsagen, hvor han leverede en række fældende rapporter mod sortbørsfolk og korrupte betjente. 

Roland Olsens langvarige besøg i Dobbeltmordsagen på Peter Bangs Vej starter med, at han modtager et brev, fra en fange, som Roland Olsen har været med til at sætte i fængsel, men som han også har et ganske venskabeligt forhold til. Selv om Roland Olsen var aldeles ukorrupt og arbejdede ihærdigt indenfor lovens rammer, så kunne han godt opretholde venskaber med folk, der var på den anden side af lovens rammer. Således var han siden barnsben og i mange år efter forbundet med tæt venskab med smugleren og sortbørsmanden Hjalmar Olsen, indtil denne led en grusom død på en fiskekutter i Køge Bugt, sammen med sin makker Rudolf Nicolai.

Brevet til Roland Olsen kommer fra den 32-årige Jørgen A. Han sidder i psykopatforvaringsafdelingen i Lekkende, ved Mern i nærheden af Præstø. Institutionen rummer på dette tidspunkt godt 40 fanger, der er rubriceret under det dengang noget bredere anvendte begreb ”psykopat”. Institutionen blev nedlagt i 1952.


















Jørgen A. har fået en hård dom for underslæb, bedrageri og hæleri, men han er på ingen måde en voldsmand, men fordi han har været straffet nogle gange er dommen blevet ekstra skærpet. Jørgen A. er dog placeret i den halvåbne del af institutionen, fordi han er under udslusning i afsoningen af den sidste del af sin dom.


Den 21. november 1949 skriver Jørgen A. således:

Kære Roland Olsen

De vil sikkert blive en del forbavset over dette brev! Men hvad, det er De jo vant til inden for Deres felt. Men det er i anledning af den såkaldte Edderkopsag og dens forgreninger og især angående Rudy Nicolai og alt det støv der er hvirvlet op på grund af mordet på ham. Nu vil de nok sige, at det er lidt sent, at komme i tanke om at tale om den sag, men ser De, jeg har gået og kæmpet med mig selv igennem meget lang tid, om jeg skulle give oplysninger til politiet, ikke fordi jeg har noget at skjule, men fordi jeg selv er indespærret, jeg går nu på fjerde år her i psykopatforvaringen, så det kunne jo være, at politiet ikke ville lægge betydning i hvad en ”psykopat” havde at fortælle, da mange jo regner os for fantasifulde mennesker, som ikke er til at tro over en tærskel. Men kan da i det mindste give gode …. (ulæseligt)både hvad angår ”guldsalg” og andre endnu ikke helt oplyste ting. Jeg er personlig ven af Rudy, og har i 1944-45 bestyret et kontor for ham, hvilket han ganske vist har benægtet til en rapport, jeg modtog senere et brev fra ham, hvor han kaldte mig en idiot, fordi jeg var fremkommet med oplysning. Men som sagt, jeg har omgået ham daglig og kender hele inderkredsen ret intimt og de indbyrdes forretninger! Jeg vil her nævne nogle navne for at De kan se det ikke er fri fantasi! En del af navnene, har ganske vist været omtalt i dagspressen, men det forandrer jo ikke sagen. Der er f.eks. navnet Jacobsen. Kontorchefen, der blev myrdet. ”C.P.” og ”Johs” endvidere Carl Mogensen (død) endnu en Mogensen (Hambert kaldet) skudt i ”Maritza”, marts 44, videre Emmik (Dyrehaven) og hans offer ingeniør Meyer (Dæknavn Sandberg) Holm fra Gestapo + Jacobsen, brødrene Kirchhoff, direktør Fabricius, Badstuestræde, forbindelser i Rüstungstab Dänemark (guldbarer bl.a.) og endvidere en mængde navne, dette bare for at De kan se, jeg dog har et lille kendskab til Nicolais forbindelser. Jeg tror det vil lønne sig, hvis De smuttede en tur herned til ”lejren” og vi i al hyggelighed talte sammen om tingene, ikke fordi jeg selv er vild for at bringe min viden frem i lyset, men kun for at være med til at rede en del af trådene ud af det spind, som så vidt jeg kan se, endnu dækker meget. Måske kender politiet til en del af det jeg kender, men måske andre oplysninger fra mig, kan give nye spor at gå efter, men som sagt har det interesse så kig bare herned. ”Lejren Lekkende” ligger 7 km. fra Præstø. De kender den måske, der var amerikanerne interneret under krigen. Men send lige et par ord til mig, om De kommer, eller om det ingen interesse har! Med venlig hilsen Jørgen A.



















Brevet vækker helt sikkert Roland Olsens interesse, for blot et par dage senere tager han sammen med ikke mindre end to kolleger på biltur fra Politigårdens 7. Undersøgelseskammer til Sydsjælland. Deres rapport lyder således:


30. november 1949. I anledning af vedlagte brev af 21.ds. har kriminal-betjentene Poul Frandsen og Vestergård Christensen samt undertegnede i dag afhørt afsenderen af brevet: Jørgen A. født den 24. juli 1917 i Hagested, p.t. psykopatanstaltens halvåbne afdeling ”Lekkende” pr. Mern.


Kmpt. (Komparenten, det vil sige den afhørte, vor anm.) forklarer, at han lærte den myrdede Rudolf Nicolai at kende i juli 1944. De traf dengang hinanden tilfældigt på ”Wonder Bar”, senere hilste de af og til på hinanden, men det mere intime forhold kom først frem i november – december 1944, da de sag i celle sammen på Vestre Fængsel. Nicolai blev løsladt før kmpt., der flygtede som arrestant fra Blegdamshospitalet den 12. januar 1945, hvor han var indlagt. Kmpt. opsøgte straks Nic., der havde været anholdt i den såkaldte ”Klem & Krüger-sag”, men Nic. blev ikke tiltalt i denne. (Klem & Krüger” var en tekstilvirksomhed beliggende i det nordlige København, mod hvilken en undergruppe af BOPA lavede et større hold up/indbrud, hvorunder man stjal en stor mængde klædestoffer. Gruppen havde mod BOPA-ledelsens ordre begivet sig ud i storstillet kriminalitet. Rudolf Nicolai blev kortvarigt fængslet af det tyske politi, idet han som hæler havde aftaget nogle ruller stof, men klarede frisag ved at levere stoffet tilbage til det tyske politi, som formentlig selv fik det syet til habitter. Vor anm.)


Det blev derefter aftalt mellem dem, at kmpt. skulle gå Nicolai til hånde. Nic. havde dengang et kontor på Vesterbrogade 2 E, hos en vekselerer, men kontoret var lejet af en fabrikant A. Nissen, der igen havde lånt det ud til Nic. Denne havde startet et firma, agentur og kommission, sammen med E. K. der blev kaldt for ”Sonny”. Kpt arbejdede en del på dette kontor indtil april 1945, og det var herunder, at han fik lejlighed til at følge, hvad der foregik, han siger, at han faktisk herunder også var ”livvagt” for Nic. Efter april 45 havde de ikke mere med hinanden at gøre, kmpt. blev atter anholdt den 22/10 1945 og han har siddet ”inde siden”. Om den myrdede kontorchef Jacobsen fra P. Bangsvej forklarer kmpt., at han var vidende om, at Nic. ringede til ham adskillige gange til Jacobsens kontor i ”English House”, og det er også sket, at kmpt. selv har ringet op og spurgt efter Jacobsen der, men efter ordre af Nic. hvad der i øvrigt er talt om, mellem Nic. Og Jacobsen har kmpt. ikke fæstnet sig synderligt ved, i alt fald husker han ikke nu noget særligt. Kmpt. siger også, at han har været til frokost i cafe ”Den Sorte Gryde” på Åboulevarden sammen med Nic., Jacobsen samt en person, der hed eller blev kaldt Bertram.


 

Kmpt. har på samme måde været i cafe ”Buris” sammen med Nic. og Jacobsen, denne gang var der en fjerde person med ved navn Poul Meyer. Der blev ikke direkte talt om forretninger ved denne lejlighed, men kmpt. mener at vide, at man på det tidspunkt var interesseret i nogle klædestoffer, samt nogle ”røde tæpper fra marinen”. Det var Jacobsen, der skulle skaffe varerne, så der var afgjort en forbindelse mellem Nic. og Jacobsen. Kmpt. husker ikke tale om noget beløb, og situationen var altid den, at man holdt ham udenfor så vidt muligt, men han kunne forstå på det hele, at det ikke var legalt, det der foregik, ligesom han også siger, at det Nic. havde med at gøre, gerne var noget, der ikke tålte at komme frem i dagens lys.


Nic. kom en hel del i ”Den Sorte Gryde”, siger kmpt., der er af den personlige opfattelse, at han ikke havde nogen andel i mordet på Jacobsen og hustru. Det ville ikke ligne ham, siger han. Hvem der har begået mordet, kan han ikke tænke sig, han har læst om kvinden med hunden i bladene, og han siger i denne forbindelse, at der af og til kom en kvinde hos Nic. En eksotisk type, men om det var denne kvinde, er kmpt. ikke i stand til at afgøre. Han har hørt, at Nic. Og den omtalte kvinde talte om Jacobsen, men noget nærmere har kmpt. ikke fået ud af denne samtale.


Om Johannes Jacobsen fra ”Paghs Vinstue” forklarer kmpt. at han har hørt denne Jacobsen og Nic. forhandle om nogle engelske pund. De sad i et separat værelse i Jacobsens forretning, og der blev talt frem og tilbage om det, hvilket kmpt. påhørte. Der blev dog ikke handlet, medens kmpt. var til stede, men der blev nævnt nogle andre navne, hvoraf kmpt. husker navne Hoffmann. Kmpt. mener, at det var tyskeren fra ”Shellhuset”. Her var der også en Jacobsen, siger kmpt., der var major og havde kontor på 2. sal., og det var hos ham. At Nic. Hentede de engelske pund. Nic har ved en bestemt lejlighed spurgt kmpt. om ikke han var i stand til at sælge nogle pund, men dette afslog kmpt., da han ikke havde sådanne forbindelser.


Kmpt. har ikke hørt tale om guldbarer i forbindelse med Johs. Jacobsen, men han siger, at det var klart for ham, at også denne Jacobsen var inde på ulovlige handler. Også broderen, C.F. Jacobsen, havde forbindelser med Nic., men kmpt. ved ikke, hvad det drejede sig om, idet forhandlingerne blev ført direkte mellem Nic. Og C.F. Kmpt. har været 3 a 4 gange i C.F.s forretning sammen med Nic., men kmpt. måtte vente udenfor, medens de to andre talte sammen på kontoret på 1. sal.


Carl Mogensen, der begik selvmord, havde også været i forbindelse med Nic., idet kmpt. har været sammen med disse to, bl.a. på ”Pladshotellet”. Kontorchef Jacobsen deltog også i dette møde, men kmpt. var kun kort tid sammen med, så han blev ikke klar over, hvad der blev forhandlet om. Carl Mogensen fortæller kmpt., at han ved, at han har hjulpet Emmik ind i modstandsbevægelsen. Emmik var dansk, men arbejdede for tyskerne, han opholder sig muligt i Zurich, nærmere kan kmpt. ikke sige, men han havde dengang en vis forbindelse med en schweitzer ved navn Galluscher, der var i København i 1944-45 Denne Galluscher havde noget at gøre med nogle guldbarrer fra Sverige, kmpt. hørte dengang, at de blev købt for ca. 17.000 kr. stk. og solgt her igen for en pris mellem 23.000 og 26.000 kr.


En direktør Fabricius, der dengang havde kontor i Badstuestræde 7 eller 9, skal kende til disse handler, siger kmpt. Det var en stor kraftig mand, modstandsbevægelsen lavede et indbrud på hans kontor i februar 1945.

Kmpt. forklarer videre, at der var en anden Mogensen, der dog gik under navnet Hambert, han hed vist nok Bent til fornavn, der arbejdede for tyskeren Nass, som Nic. Også havde føling med, idet kmpt. har deltaget i sådanne møder på Hotel Nordland. Kmpt. har hørt ved en lejlighed at det drejede sig om .. ulæseligt .. ved en anden lejlighed var der tale om en aktion i Nykøbing F., hvor man ville have Nic. med, men denne afslog at deltage. Bent Mogensen blev skudt af Hipoer i Cafe Maritza i marts 44, kmpt. var med i lokalet ved denne lejlighed, men Mogensen blev her dræbt ved en fejltagelse.


Den omtalte Emmik havde på et vist tidspunkt meget omgang med Nic., men senere kølnedes forholdet noget. Hvad de havde sammen, er kmpt. ikke helt klar over, men han har dog hørt dem tale sammen om guld.

Endvidere var der en ingeniør Meyer, der gik under dæknavnet Sandberg, der var meget inde med Nic. i forskellige forretninger. Denne Meyer var modstandsbevægelsen også ude efter, de skød således gennem hans entredør i januar 1945. Det var Meyer, der blev skudt af Emmik i Dyrehaven. Emmik ville have likvideret ham længe før, siger kmpt. idet Meyer vidste for meget. Nic. har personlig advaret kmpt. mod Emmik og bedt ham holde et vågent øje med ham.

Videre var der Holm fra Gestapo, der også blev kaldet Hansen, der havde kontor i ”Boghandlernes Hus”. Han havde også forbindelse med Nic. Det var ligeledes guld, det drejede sig om, men i hvor store partier er kmpt. ikke klar over. Han har dog hørt tale om 2 kg, men han har ikke set nogen handel. De var Holm der skulle skaffe de to barrer, og kmpt. skulle hente dem, men den pågældende dag kom Holm ikke som aftalt, derimod kom der to andre, disse fortalte at det hele var afblæst. Nic. holdt den dag i en vogn ved Ørstedsparken for at være ved hånden, og det er kpts. Indtryk, at den nævnte Fabricius stod bag det hele, idet der altid blev ringet til ham, når der var tale om guld.


Kmpt. nævner også brødrene K., der havde to store hunde i pension på Shell-huset. Disse to, begge lavstammede var agenter for Fabricius, men kom meget op på Holms kontor, kmpt. vil regne med at de gennem Fabricius også havde forbindelse med Nic. Denne havde også forbindelse i ”Rüstungsstab Dänemark”, det var en oberzahlmeister Petersen til hvem kmpt. hat set Nic. aflevere en guldbarre og modtaget betaling for den i nye sedler i alt 24.000 kr. Petersen blev så vidt kmpt. ved anholdt den 9. maj 1945 på Paladshotellet og fundet i besiddelse af i alt 4 guldbarrer og en halv million kr.


På forespørgsel siger kmpt., at han ikke har kendt den myrdede Hjalmar Olsen, om hvem han intet kan oplyse, og det samme er tilfældet med Svend Åge Hasselstrøm og Johannes Linde. Kmpt. siger, at han har skrevet vedlagte brev ud fra den betragtning, at der muligt er en forbindelse mellem dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og mordet på Nic., men kmpt. kan alligevel ikke oplyse andet end det her anførte. Kmpt. siger, at det er hans private teori, at der muligt ”står noget internationalt bagved”, men heller ikke dette kan han nærmere begrunde. Dog bemærker han, at der har været skudt på Nic. tre gang under besættelsen, men fra begge sider, tilføjer han, så han kan heller ikke lægge noget deri. Nic. Havde mange forbindelser, siger kmpt. også.


Nic. betalte kmpt. for denne assistance, men ikke noget fast, han fik, hvad han skulle bruge, og manglede ikke noget. Kmpt. deltog i frokoster og middage og var også med i teatret og i det hele taget sammen med Nic., medens det stod på. Kmpt. var bevæbnet med pistol, dette havde Nic. ordnet gennem den nævnte Hambert. Kmpt. selv nægter at have haft noget med tyskerne at gøre, ligesom han heller ikke har taget del i noget unationalt. Kmpt. bemærker også, at Nic. aldeles ikke var stikker.


Nic. Var dengang forlovet med en Inger E., Vester Søgade 48, kmpt. har været til flere fester, bl.a. andet til et fødselsdagsselskab. Ved dette var der lavet en gris af træ, hvorpå hele selskabet skrev deres navne. De fleste af Nic.s venner og bekendte var med, såfremt denne gris findes endnu, kan man på den læse de forskellige navne, siger kmpt.


Yderligere adspurgt forklarer kmpt., at der også var en ingeniør Allen eller Allin, der var dansk, der var godt inde med Nic. Kmpt. har truffet sammen med ham på restaurant, han også var sammen med repræsentant K., der var medindehaver af Nic.s. firma. Af andre nævner kmpt. E.W. indehaver af ”Gaveboden”, der modtag sorte varer af Nic., men en speditør T. fra Larsen Plads, med hvem Nic. var i forbindelse med i anledning af oliesalg. Videre var der Carl Barfod fra Gentofte, som der også blev handlet med, samt en Jens Beck der var formand for K.U. i Ålborg. Sidstnævnte skulle være død nu, men dengang havde han adskillige forretninger med Nic. Kmpt. nævner ligeledes en direktør Ehlers, der havde forbindelser med direktør Balle fra Savoy hotellet, men i hvilken anledning kan kmpt. ikke oplyse.


Kmpt. mener sig ikke i stand til at oplyse yderligere, såfremt han kommer i tanke om et eller andet, eller hører noget, siger han, vil han omgående meddele det hertil.

Roland Olsen.

Kriminaloverbetjent.


Gå til afsnit 2 af Rolands-kvadet....


I Rigsarkivet ligger den store sag med efterforskningen af dobbeltmordene på Peter Bangs Vej. Sagen fylder mere end 80 store kasser, det er såkaldte foliokasser som er 35 cm gange 10 cm. store. Her er de tusinder af rapport fra sagen. En af kasserne indeholder det såkaldte Rolands-kvad. Det er en samling rapporter udfærdiget af kriminaloverbetjent Roland Olsen, hvor han efter en længere efterforskning konkluderer, at der skal rejses tiltale mod en bestemt person for meddelagtighed i dobbeltmordet. 

Lekkende gods ved Præstø er under krigen og lige efter omdannet til fængsel. Her sidder den 32 årige Jørgen A. som i 1949 skriver et interessant brev til kriminaloberbetjemt Roland Olsen.

Jørgen A. skriver et længere brev til kriminaloverbetjent Roland Olsen. Det bliver indledningen på en længere efterforskning, der fører kriminaloverbetjenten rundt i den københavnske underverden.