Krisebetjentene sad i tegnebogen

Krisebetjentene sad i tegnebogen


Det er bestemt ikke helt let at drive forretning i efterkrigstiden. Kriselovgivningen, der har været i kraft siden 1939, lægger mange hindringer i vejen for initiativrige forretningsfolk. Lovgivningen søger at regulere importen, således at der ikke kommer et for stort dræn i valutabeholdningen. Dertil kommer fastlåste priser og rationering. Det har naturligvis skabt hamstring og pres fra kunderne inden for stort set alle brancher. Det særlige politi, der er oprettet for at håndhæve lovene, er tillige nidkære og kaster sig over selv den mindste uregelmæssighed. Det er i hvert fald holdningen hos mange grosserere og detailhandlende. Nogle af dem fristes på den baggrund til at begå ulovligheder, idet de omgår rationeringssystemet og sælger varer til overpris.

En af de forretningsfolk, der er kritisk overfor lovgivningen, og som sådan set synes det er i orden at bøje paragrafferne i en snæver vending, er grosserer Chresten S. Han har gennem nogle år sammen med sin kompagnon har drevet et import-eksportfirma. De har specialiseret sig i handel med møbelstoffer, og det er gået rigtig godt for dem.


I foråret 1947 lykkes det Chresten S. og hans partner, at opnå en eksporttilladelse til et større parti møbelstoffer. De to forretningsfolk smider hele deres opsparede kapital på 40.000 kr. ind i projektet. Svarende til over en million nutidskroner. For denne sum køber de 2.000 meter prima møbelstof til afsætning i udlandet. Men noget går samtidig galt for Chresten S. Han kommer i økonomisk uføre, måske på baggrund af en anden mislykket handel, og han kommer til at skylde penge væk, mange penge.

Chresten S. ved, at han kan afsætte møbelstofferne i Danmark, endda til en højere pris, men det har han ikke tilladelse til. Staten ønsker eksportindtægter, og hvis han sælger stofferne her i landet, så overtræder han loven. Dog, fristelsen er for stor. Et salg til danske aftagere vil redde ham ud af den økonomiske knibe. Han vover risikoen. Men da han har afsat to tredjedele af stofferne, bliver det opdaget. Nogen har formentlig sladret, og kort tid efter bliver Chresten S. arresteret af krisebetjentene Max Kristensen og Aasdal, som bringer ham ind på Politigården i København, hvor han må tilbringe natten som varetægtsfængslet.

Efterfølgende bliver Chresten S. idømt 40 dages ubetinget fængsel og får konfiskeret sin fortjeneste. En kedelig sag for den ellers så succesrige grosserer, som nu deprimeret må forsøge at få ideer til, hvordan han igen kan komme på fode.

En dag går han i dybe tanker på gaderne i København og kommer ved et tilfælde forbi Svend Aage Hasselstrøms automobilforretning på Gammel Kongevej. Den indflydelses- og omfangsrige sortbørsmand står selvfornøjet og hænger lidt uden for sin forretning.  De to kender hinanden og er helt klare over, at de begge fra tid til anden bevæger sig på den forkerte siden af lovens grænser.























De indleder en samtale, og efter at Chresten S. har fortalt sin bedrøvelige historie om den mislykkede møbelstofhandel, siger Hasselstrøm:

”Ja, men du har da også båret dig dumt ad. Du skulle hellere have solgt stofferne til mig”. Hvilket Chresten S. godt kan se, havde været smartere. I hvert fald er Hasselstrøm ikke kendt for at stikke sine samarbejdspartnere til politiet.

Men det kan der jo ikke laves om på, er de enige om, mens Hasselstrøm fortsætter: ”Da du blev arresteret, skulle du bare have bedt Max Kristensen og Aasdal om først at kigge ned til mig”, forklarer sortbørsmanden.

”Hvorfor det?”, vil den undrende Chresten S. gerne vide.

”Jo, for det to sidder jo i denne her”, griner Hasselstrøm, mens han slår sig på sin tykke tegnebog i jakkelommen. ”Men du kunne jo også bare have stukket Max Kristensen et par tusinde, så havde den sag været ordnet”, fortsætter Hasselstrøm muntert.

Chresten S. spekulerer over, om Hasselstrøm bare praler, men han ved godt, at Hasselstrøm har meget gode forbindelser i forskellige kredse og kommer i tanke om, at han faktisk ved flere lejligheder har set krisebetjenten Max Kristensen i Hasselstrøms forretning på Gl. Kongevej.





















En del klogere går Chresten S. nu videre i sit liv som forretningsmand. Om han kommer på fode igen, om han selv lærer at bestikke politifolk med anløben moral eller tager ved lære og bliver lovlydig, melder historien og arkiverne ikke noget om, men Chrestens vidnesbyrd giver os et lille indblik i hvordan forholdet var mellem nogle af de store sortbørsfolk og visse af krisebetjentene.

Både Hasselstrøm og Max Kristensen blev som bekendt et par år senere dømt for omfattende bestikkelse og korruption. Hasselstrøm fortsatte efter afsoningen af sin dom karrieren i den københavnske underverden, primært som pengeudlåner. Max Kristensen blev derimod tvunget til at skifte job, og måtte henslæbe tilværelsen som vicevært i en forfalden udlejningsejendom.



















 


















Edderkoppen Svend Åge Hasselstrøm havde en automobilforretning på Gammel Kongevej 6, København. Herfra solgte han automobiler. Nogle af dem var ikke helt lovligt importerede, men smuglet ind i landet via Frihavnen. Hasselstrøm stod tit uden for forretningen og forsøgte at kapre velstående kunder, der kunne gøres interesseret i en god handel. Hele kvarteret, dengang kaldet "Terrænet" var fyldt med automobilforretninger. I dag er her hoteller og planetarium.

Hasselstrøm blev til sidst arresteret i den store Edderkop-sag. Han fik en dom på 6 års fængsel for bestikkelse, hæleri, sortbørshandel m.m. Her ses han, lige efter sin arrestation på et foto taget af politiet.