Hellige Ko

Richard Jensens mærkelige bog

 

Et par år efter at Richard Jensen var gået på pension som formand for Søfyrbødernes Forund, udgav han i 1958 på sit eget forlag en mærkelig bog med titlen: ”Den hellige ko”, som i høj grad skabte lige dele skadefro, forundring og afstandtagen hos anmeldere og læsere. Selv om Richard Jensen havde udgivet flere erindringsbøger, var der alligevel ting, som han følte måtte komme frem. Desværre var det oplysninger, som han formentlig havde svært ved at dokumentere fuldt ud, og som derfor ville have skaffet ham adskillige ubehageligheder på halsen. Dertil kom, at den gamle søfyrbøderformand og revolutionære frontkæmper havde adskillige horn i siden på de ledende kadrer i Danmarks Kommunistiske Parti, som både havde ekskluderet ham i 1941, og som efter hans mening var slået ind på en reformistisk kurs og havde transformeret sig til nydelsessyge pampere og salonkommunister. Richard Jensen uforbeholdne udsagn om navngivne partiledere ville have skabt megen polemik og måske endda skaffet ham et par injuriesager på halsen.

På den baggrund valgte Richard Jensen at udgive bogen som en nøgleroman. Selv skrev søfyrbøderformanden aldrig en linje. Formentlig var han ordblind og længere sætningskonstruktioner voldte ham uoverstigelige vanskeligheder. Derfor dikterede og fortalte han sine bøger til en journalist, som så renskrev og sprogligt finpudsede formandens tanker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hovedindholdet i bogen er et stort angreb på Den hellige ko, partiformand Simon Alexsen, let genkendelig som DKPs leder Axel Larsen. Han får i bogen skyld for en stribe misgerninger. Han har således under krigen angivet mere end 50 frihedskæmpere til tyskerne, hvilket førte til deres død. Han ”stjæler” ved fiffige manøvrer den erstatning, som skulle have været givet til frihedskæmpere og tidligere koncentrationslejrfanger. Desuden har partiformanden været ansvarlig for, at en vis Arne München er ”forsvundet” i Sovjetunionen. Et navn der for datidens læsere let genkendes som Arne Munch Petersen, hvis skæbne først blev kendt mange år senere. I bogen lykkedes det for Richard Jensen at få løsladt ”Thor Thorsen”, som partiformanden har tiltænkt samme skæbne som Arne München, men Thorsen befries ved en heltemodig gerning af søfyrbøderformanden, som har et helt særligt og tæt forhold til lederne i Komintern, og kommer med hjem til Danmark. Thorsen genkendes også som Tøger Thøgersen, en af stifterne af DKP og rival til Axel Larsen.

Under overskriften ”Portræt af en stikker” får Axel Larsen denne karakteristik.:

”Født 1902 og altså nu 43 gammel. Og bliver ikke ældre. Studentereksamen. I lære hos en boghandler. Aldrig haft nogen virkelig forbindelse med arbejderklassen, kun arbejdet længe nok til at have en fagforeningsbog at skilte med. Kom ind i partiet, da Thor og Dick (Richard Jensen, vor anm.) og Nielsine (Marie Nielsen, vor anm.) havde skabt det. Stræbsomt og underdanigt ungt menneske med forbløffende talegaver og endnu mere forbløffende evner for intriger, luskerier og sladder bag kulisserne. Thor kaldte ham dengang for ”det unge menneske med sanktbernhardsøjnene” Dick for ”Flødebollen”, senere blev disse to øgenavne afløst af ”Grevinden” på grund af hans forhold til den berygtede sædelighedsforbryder grev Hjerl til ”Femborg”. (Axel Jarl, berygtet homoseksuel godsejer, der støttede DKP og holdt store folkemøder på sit gods Sophienborg, vor anm.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arresteret i Moskva som trotzkist 1927 og sendt til Sibirien. Hjemsendt til Danmark med en seddel på ryggen til partiledelsen om at passe godt på ham. Alligevel lært så meget fraktionsmageri, at det lykkedes ham at albue sig frem til ledende poster i partiet. Da der kun var to mænd der stod ham i vejen, Thor og Dick, ”indberettede” han Thor til Moskva og startede eventyrlige sladderhistorier om Dick. Thor blev kaldt til Moskva og ”interneret” i fem år, til Dick fik ham hjem. Splittet partiet den 9. april 1940, da tyskerne besatte Danmark, og udrenset alle de revolutionære elementer, der ville slås mod tyskerne. Optrådt som angiver, da politi og Gestapo slog ned på disse revolutionære i forbindelse med de første sabotageaktioner, hvor Thor og Dick var anklagede. Selv arresteret af Gestapo i november 1942 og udleveret i hvert fald mindst 50 frihedskæmpere. Ødelagt hele modstandsapparatet ved snaksaglighed – uden at være udsat for tortur eller andet pres – vel vidende, at loven i modstandsbevægelsen var at holde mund i hvert fald 24 timer, hvad der så end blev gjort ved os. Kort sagt den mand skal skydes”.

Også andre af de ledende kommunister får en omgang med satire-høvlen. En beskyldes for at være stikker i en koncentrationslejr, nogle er skørtejægere og pengegriske, mens andre gøres til grin for deres indskrænkede og småborgerlige livførelse. Fælles for dem alle er, at de er nogle tøsedrenge, som er bange for et farligt stykke politisk arbejde, som de så beder Richard Jensen om at udføre. Næsten alle de kommunistiske koryfæer fra den tid nævnes. Det gælder således forfatterne Mogens Rønne og Holger Scharff (Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig, vor anm.), det gælder politikerne Ludvig Helius og Bjarne Floumann (Gelius Lund og Børge Houmann vor anm.) og sagførerne Mads Clausen og Mikkel Rasmussen (Carl Madsen og Robert Mikkelsen vor anm.)

Men trods satiren er der en stribe historier, som dem der har godt kendskab til historien, sagtens vil kunne tage for gode varer. Det drejer sig for eksempel om, når Richard Jensen halvt om halvt indrømmer, at være medskyldig i mordet i Kongelunden. En sag fra 30´erne hvor en udenlandsk kommunist blev likvideret af sine egne kammerater, fordi man mistænkte ham for at være agent for tysk efterretningstjeneste. Der er også en historie om hvordan Richard Jensen udveksler tjenester med højtstående politifolk. De ser igennem fingre med visse af hans numre, mens han hjælper politiet med at skaffe besværlige udenlandske kommunister diskret ud af landet. Søfyrbøderformanden tilstår også, at han forfalsker pas i massevis og handler skibe til våbentransporter i stor stil, alt sammen for at hjælpe den spanske republik mod den fascistiske general Franco i den spanske borgerkrig. Richard Jensen er før anden verdenskrig ofte i besiddelse af enorme kontakte beløb til brug for sit hemmelige arbejde i den kommunistiske verdensbevægelse. Af og til stikker han folkene på det kommunistiske dagblad en større sum penge, når man er ved at gå konkurs. I øvrigt er det Richard Jensen, der efter eget udsagn, er den, der transporterer alle pengene fra Sovjet – det såkaldte Moskva-guld – til DKP i Danmark. Samtidig får Axel Larsen og de andre partifunktionærer et ordentligt pulver, fordi de ikke offentligt vil indrømme, at Moskva finansierer DKP. ”Hvad skulle der være galt i det? Det er blot international arbejdersolidaritet”, fastslår Richard Jensen.

Hovedpersonen i bogen indrømmer også sin tætte forbindelse til den ukronede sortbørskonge Svend Åge Nøddeå, som nærmest forærer Richard Jensen en bil. Her har mange af datidens læsere sikkert ikke været i tvivl om, at der er tale om Svend Åge Hasselstrøm, med hvem søfyrbøderformanden nærmest dagligt drak pilsnere i en periode efter krigen, og frem til at Hasselstrøm kom i fængsel i 1949. I øvrigt mener Richard Jensen, at der er mere solidaritet blandt sortbørsfolkene, end blandt de ellers så kammeratlige kommunister i DKP. Selv den mindste forbryder holder tæt overfor politiet om sine medsammensvorne, mens partifunktionærerne plaprer ud om sine partifæller under forhør hos politiet, blot de bliver trykket let på maven.

Den mærkeligste del af bogen handler om en ekstremt aktivistisk og revolutionært indstillet frihedskæmper, som er Richard Jensens bedste ven, og som efter krigen ligeledes nærer et indædt had til partiformanden Simon Alexen, som han bogen igennem forsøger at få likvideret. Undervejs betror frihedskæmperen til søfyrbøderformanden, at det er ham, der er gerningsmanden til det berømte ”dobbeltmord i Søndermarken”. Hermed hentydes efter alt at dømme til det meget omtalte dobbeltmord på Peter Bangs Vej, der ligger tæt på Søndermarken på Frederiksberg. Frihedskæmperen påstår, at han har handlet på ordre fra højtsående kommunister. Frihedskæmperen har derudover også andre mord på sin samvittighed. Den eventyrlige beretning ruller videre i bogen, og slutningen skal ikke afsløres her. Interesserede læsere kan låne bogen på biblioteket.

Det interessante er imidlertid, at tankerne ledes hen på en virkelig person, Anders Jørgensen, der stod bag et andet berømt dobbeltmord, nemlig det i Køge Bugt, og som ligesom den føromtalte fiktive frihedskæmper var stærkt politisk engageret, et brushoved, der havde let ved at trække sine skydevåben, og som ikke lod mord være nogen hindring, hvis han mente det tjente et højere formål. Meget tyder på, at Richard Jensen kendte Anders Jørgensen, og at denne udførte opgaver for søfyrbøderformanden. Er beretningen i bogen, så en skjult hentydning til de virkelige begivenheder i foråret 1948? Havde Richard Jensen en reel viden om baggrunden for de to dobbeltmord? Vidste han hvem, der holdt mordvåbnene? Det er spørgsmål, der trænger sig på, når man læser bogen Den Hellige ko.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1958 udgav søfyrbøderformand Richard Jensen sin nøgleroman: Den hellige ko. Anmelderne var ikke glade for den. Børge Outze skrev i Information: "Romanforfatter bliver Richard Jensen aldrig og det er umiddelbart forståeligt, at intet forlag har udgivet bogen, så at han har måttet gøre det selv."

Bagsideteksten af Richard Jensens bog appellerede til læsernes lyst til skadefro. Hvis man var kritisk venstreorienteret, kunne man efter bagsideteksten at dømme vel nærmest ikke leve uden denne bog

Chefredaktør på dagbladet Information anmeldte selv Richard Jensens bog i avisen 3. september 1958

Copyright © All Rights Reserved