rolandskvad afsnit 2


Gå til afsnit 1

Afsnit 2

Rolands-kvadet

 


Fredag 13. januar 1950

I fortsættelse af undertegnedes rapport 30.11. 1949, mødte den i rapporten nævnte E. K. (Kaldet Sonny) i går her i kammeret efter anmodning. Hans fulde navn er E.M.K. født 1922 i XX, nu salgschef med adresse Fredericiagade nr. xx, tlf xx

R.R. har oplyst, at han er kendt uden blad med en straf i 1947 – 4 mdrs. Fængsel for medvirken til værnemageri, krisepolitiet e. xxx

Udspurgt om sit kendskab til Nicolai og om han tidligere har været afhørt i denne forbindelse, bemærker han, at han for længere tid siden har været afhørt af politiet på Frederiksberg i forbindelse med dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Han blev dengang spurgt, om hvorvidt der var en forbindelse mellem den myrdede kontorchef Jacobsen og Nicolai, hvilket han ikke mente der var, i alt fald kunne han intet antyde i den retning.


Kmpt forklarerede videre, at han under besættelsen tilfældigt af og til havde truffet Nicolai. Under rejser i provinsen. Efteråret 1944 var han på ny løbet på ham, og Nic. Havde da foreslået, at de sammen skulle starte et firma, væsentlig handlende med isenkram, hvad der var kmpts. felt. Kmpt. siger, at han dengang var ret ung og ikke tjente så meget, han tog ikke Nic. helt alvorligt, men gik alligevel ind på ideen. Det var derefter, at Nicolai lejede det tidligere omtalte kontor på Vesterbrogade ovenover ”Prince of Wales”, og det blev også sådan, at kmpt. tjente ret godt i de få måneder, han arbejdede for Nicolai, men hans væsentligste beskæftigelse var at tage rundt til marskandisere og produkthandlere, hvor han opkøbte brugte lagener, dynevår og lignende, der blev leveret til ”Savoy”-hotellet, men hvorfra det gik videre til tyskerne. Det er dette forhold, som kmpt. har været tiltalt for. Han var derfor ikke meget på kontoret, der var dage, hvor han slet ikke så noget til Nicolai, og når de endelig havde en konference, var denne kun af kort varighed. Kmpt. fik en dag at vide, det var vistnok i januar 1945, at folk fra modstandsbevægelsen havde skudt en mand fra frikorpset i døren til kontoret, kmpt. kom derefter ikke mere her, og afbrød derefter helt forbindelsen med Nicolai i løbet af de følgende uger. Manden, der blev skudt, hed Mølgård eller noget i denne retning. Nicolai var på kontoret, da det skete, og det er meget muligt, at det var ham, som man var ude efter.


Kmpt. mener ikke, at han kender Jørgen Andersen. Forespurgt om Nicolais øvrige forbindelser nævner han Verner Ranfeldt fra Badstuestræde, der nu vistnok har en radiatorfabrik, og som dengang boede i nærheden af Hostrupsvej. Han nævner også grosserer Fabricius, der vistnok var i kompagni med Ranfeldt, han boede et sted i Hellerup. Forespurgt om de øvrige fremkomne navne siger kmpt., at han ikke havde Nicolais fulde fortrolighed, og da han som anført ikke var meget på kontoret, mener han sig ikke i stand til at oplyse noget af interesse. Kmpt. er gjort bekendt med signalementet på de to formodede gerningsmænd til dobbeltmordet, men han siger, at han ikke kan tænke sig nogen, på hvem det kan passe.


Kmpt. kender ikke omtalte Kirschoff. Han kender Inger E. og mener, at hun nu er gift med én der hedder Barsøe eller sådan noget. Han har ikke hørt navnet Holm i forbindelse med Nicolai, men derimod navnet Emmik, som han mener var tandtekniker, men noget særligt kan han ikke sige. De øvrige kender han heller ikke.


Om Ehlers siger kmpt. at det muligt er en slagtermester fra Frederikshavn, der nu bor i Århus, direktør Balle er sikkert nu på Hotel Cosmopolite, disse to har han et overfladisk kendskab til. Kmpt. kender også Nicolais tidligere kompagnon Richard Roed, der også nu er i Århus, samt en person ved navn Lass, der også har været kompagnon med nævnte Roed. Lass er nu salgschef for børstefabrikken ”Barmo”, Baldersgade 67-69, tlf. Ægir 2063. Nicolai havde endvidere forbindelse med en vognmand Simon i Thisted, men i det store hele var det kredsen på Savoy hotellet og kredsen på Nordland, som kmpt. udtrykker det, som Nicolai kom mest sammen med.

Kmpt mener sig ikke i stand til at oplyse yderligere.


Roland Olsen



Kontinueret den 27. januar 1950

Efter ordre og i samråd med politiadvokat Dorn Jensen har undertegnede foretaget nye undersøgelser og afhøringer i sagen specielt med henblik på, om der muligt skulle være en forbindelse mellem dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og den her ved kammeret verserende sag mod de to hovedmænd, Hasselstrøm og Linde.

Det bemærkes, at kriminalpolitiet på Frederiksberg er underrettet om dette skridt, ligesom kriminaloverbetjent Boelsmand, Frederiksberg, underhånden har lånt undertegnede materiale til gennemsyn, ligesom Boelsmand, der vedvarende beskæftiger sig med dobbeltmordet, er blevet holdt underrettet om udviklingen.

Det følgende til orientering og som et resumé af denne udvikling. Der foreligger ikke særskilte rapporter.

Arrestanten Hasselstrøm er udspurgt, men han nægter at kunne give nogen som helst oplysning vedrørende dobbeltmordet.

Arrestanten Johannes Linde antyder, at han en gang hat truffet en beruset person, der fortalte ham noget, som sikker kan give politiet et fingerpeg. Arrestantens udtalelser må dog sikkert tages med et ret stort forbehold, idet han samtidig søger at opnå begunstigelser med hensyn til besøg o.l. Såfremt han ikke opnår begunstigelser, vil han ikke sige noget.

Under samtalen tilbyder han væddemål, hvor han vil sætte det dobbelte ind, ligesom han siger, at der – såfremt han får lejlighed til at udtale sig – vil komme den dag, hvor undertegnede vil tage ham i hånden og sige: ”Tak, Johannes”.  Forespurgt om han er villig til blot at skrive forbogstavet på den formodede gerningsmand op, erklærede han, at det var han, så fremt undertegnede også ville skrive forbogstaverne op på de personer, som man evt. havde ”kig på”. Medens undertegnede derefter skrev bogstaverne E og K med tanke på Emmik og Kirchoff, men uden dybere mening, skrev Linde bogstavet M. Da undertegnede spurgte om han tænkte på én, der hedder Meyer, svarede Linde, han kunne se, at ”det ikke var helt ved siden af”, og at det i alt fald var ”sådan en slags halvjøde”, man skulle have fat i.

Linde har tidligere fremsat sådanne udtalelser overfor politiadvokat Dorn Jensen, at han muligt kunne give oplysninger, men der er tilsyneladende ingen realiteter bag eller nogen god hensigt.

De af E. M. K. nævnte kompagnoner Ranfeldt og Fabricius, er identificerede. Ranfeldt er identisk med Knud Ranfeldt, grosserer, boende Falkonervænge 3, den anden grosserer Jørgen Fabricius, boende Sigridsvej 20. Sidstnævnte ses anført i kammerets kartotek over implicerede i sagen. Forholdet 3 v, der angår ejendomshandel.

De har begge været dømt for værnemageri i forbindelse med den myrdede Nicolai, hvorfor de også begge tidligere har været afhørt af politiet på Frederiksberg. Begge nægter kendskab til den myrdede Jacobsen, ligesom de heller ikke kender Linde eller Hasselstrøm. Om Nicolai forklarede de, at de har handlet med ham, men ikke haft nogen intim forbindelse, hvorfor de ikke kender hans øvrige forretninger. De forklarede videre, at man dengang gerne arbejdede sammen parvis, således at Nicolai havde en kompagnon, der hed Roed, men disse to var også i samarbejde med Lass og Ingolf H. De mener at vide, at det var XX YY, der som modstandsmand havde fået til opgave at likvidere Nicolai, og at det var samme, der indfandt sig på Nicolais kontor ved den tidligere omtalte lejlighed. (Om attentatet på Rudolf Nicolai kan man læse HER)


Ingen af de to kendte Jørgen Andersen, ligesom de heller ikke havde hørt brødrene Kirschoff omtale. De om talte hunde tilhørte den nu afdøde Poul Meyer. Det af Jørgen Andersen omtalte indbrud fandt sted under besættelsen, ganske rigtigt som af Andersen forklaret. Noget særligt fremkom ikke ved afhøringen eller samtalen med de to, dog bemærkede Fabricius, at han under besættelsen af og til var blevet forvekslet med en ”direktør” Fabricius, der sikkert også havde noget med tyskerne at gøre, og som havde en eller anden virksomhed i ”Silkehusets” ejendom i Vimmelskaftet.


Redaktør Anders Nørgård, Socialdemokraten, har meddelt undertegnede, at han har bragt i erfaring, at en servitrice fru Anna A. gennem et par år har været ansat i ”Chas Bodega” i Allégade, hvor hun har været sammen med den i sagen kendte, tidligere fængslede Else Poulsen, der vedblivende er ansat i bodegaen, og at hun nu muligt kan give oplysninger i sagen.

Fru Anna A., Fiskedamsgade, nu servitrice i cafe Søvig på Bülovsvej, hvem der herfra er lovet streng diskretion har bekræftet ovenstående under en samtale her i kammeret.

Kmptd. (komparentinden, d.v.s. den afhørte vor anm.) har forklaret, at den nævnte Else Poulsen var ansat hos restauratør Johs. Jacobsen i ”Paghs Vinstue” under den sidste del af besættelsen og indtil sept. 1946, da hun kom til ”Chas Bodega”, hvor hun har været siden. Else Poulsen kendte Rudi Nicolai temmelig godt, og hun græd dengang hun fik at vide, at han var myrdet. Kmptd. er vidende om, at Nicolai og flere af hans slags kom hos Johs. Jacobsen, men da Else flyttede til ”Chas Bodega” flyttede disse kunder med Nicolai i spidsen også derud.

Kmptd. har selv været ansat i bodegaen fra 27. maj 1947 til 3. maj 1949, og hun har i dette tidsrum adskillige gange erfaret, at der blev afleveret pakker til Else Poulsen til viderelevering. Pakkerne var af og til forsynet med påskriften: Må ikke åbnes, Der er ligeledes kommet adskillige gæster, der tilsyneladende blev skuffede, når Else ikke var til stede. Kmptd. mener at vide, at sådanne pakker almindeligvis indeholdt damestrømper af nylon eller silke, men hun er også klar over, at bodegaen var en slags sortbørscentral for andre ting, men det var altid pæne og velklædte personer, der havde med dette at gøre. Det var ikke almindeligt, at kmptd. og Else havde tjeneste på samme tidspunkt, men hun fortalte af og til lidt om dette, siger kmptd., ”når hun var i humør til det”.

Forespurgt om kmptd. husker navne på disse gæster siger hun, at hun er kommet i tanke om en Kaj F. der boede i ”Vestersøhus” Han var høj og flot, havde en ret stor næse og var charmerende. Så vidt kmptd. husker begyndte Kaj F. at komme i bodegaen i 1948, han havde en del med Else at gøre, og så vidt kmptd. kunne forstå, havde der været et intimt forhold mellem dem tidligere. Kaj F. handlede ikke med strømper, ”han kom mest med ure”, siger kmptd.

Hun mener i øvrigt, at hun var på arbejde på mordagen, og at hun derfor også få dage efter mordet blev afhørt af politiet på Frederiksberg. Kmptd. lover underretning, såfremt hun skulle komme i tanker om mere af interesse for sagen.


… Kaj F. er født i 1900, og er repræsentant. Han er dømt for værnemageri. Tidligere 6 mdr. fængsel for overtrædelse af prislov og kædehandel. I 1931 1½ års fængsel for bedrageri og falsk.

På dette tidspunkt af undersøgelsen fremkom en notits, hvoraf det fremgik, at en i Vestersøhus boende kvinde fru M. skulle være identisk med den kvinde, der umiddelbart inden mordet var set i Botanisk have sammen med kontorchef Jacobsen, og som medførte en Cooker spaniel. Den person, der var fremkommet med oplysningerne har senere helt og holdent tilbagekaldt disse

Ved undersøgelsen i forbindelse med notitsen blev der herfra rettet henvendelse til Overbetjent W, der har med kredsens hunde at gøre. Kmpt. oplyste, at en frk. B. Vestersøgade 48, havde en Cooker Spaniel, endvidere findes der en hos læge M.A i nr. 72.

….



Arr. Johannes Linde har den 28.ds. efter at have haft besøg af sin hustru udtalt, at han nu var villig til at fortælle. Hvad han vidste om dobbeltmordet. Han forklarede derefter, at han har et overfladisk kendskab til en person, der kommer en del på terrænet, ved navn ”Michael”. Han handler med ”lidt af hvert”, og det fremkomne signalement passer på ham. Han er vistnok halvjøde. Han kommer meget sammen med en anden person, kaldet ”Teddy”, ”en lang hyttel”, der er betydeligt højere end Michael, der må betegnes som middelhøj. Linde sagde endvidere, at denne person var ”godt gal på ham”.

Forespurgt om hvorfor det skulle være denne person, forklarer Linde, at han har noget efter mordet tilfældigt havde truffet Michael på et værtshus. Manden var godt beruset, og herunder fremkom med udtalelser, der ikke kunne give Linde andet indtryk, end at han havde et førstehåndskendskab til mordet. Der var yderligere sket det, at Michael dagen efter mødet havde opsøgt Linde og spurgt ham, om han, Michael, den foregående dag havde sagt noget om mordet, men hertil havde Linde svaret, at han havde i alt fald ikke hørt noget.

Linde bemærkede videre, at såfremt denne oplysning førte til opklaring af mordet, skulle det komme ham til gode, og han ville have ”hele æren”. Noget yderligere om de to personer kunne han ikke sige, dog mener han, at også Hasselstrøm kender ”Michael”, der holder til hos en svejser på terrænet, ”der hvor man får lavet kølerrensning”. Yderligere siger han, at han er en smule overtroisk, og nu har han hele to gange drømt, at det var Michael, der var morderen.


Skrædder og afdelingsleder Svend Aage E., der er en bekendt til undertegnede, og som har været ansat i firmaet Carl Holten i 29 år, har mødt efter anmodning her i kammeret for at forklare om forholdene i firmaet, hans kendskab til afdøde kontorchef Jacobsen, evt. senere rygter i firmaet m.m.

Der er herunder ikke fremkommet noget bemærkelsesværdigt eller andet end, hvad der er kendt. Kmpt. har været spurgt om evt. ”mærkelige” leverancer af varer til firmaet, men sådanne leverancer skal efter hans mening ikke have fundet sted. Dog har der i firmaet været nogen tale om, at en bestemt levering skulle stå i forbindelse med mordet, nemlig et indkøb kort efter kapitulationen af uld for 10 millioner kr., ulden blev forarbejdet til stoffer i Italien, men hele ordren blev leveret til firmaet. Ulden blev købt i Australien. Nogen nærmere begrundelse herfor var kmpt. dog ikke i stand til at fremkomme med.


Roland Olsen.


Gå til afsnit 3