Rolandskvadet afsnit 6

 

Gå til afsnit 5

Afsnit 6

Rolands-kvadet

 

 

Kontinueret 2. juni 1950

Fru Signe J., Blegdamsvej, har meddelt, at hun nu har fået brev fra Jens Peter J., han er tilsyneladende ikke i stand til at oplyse noget af betydning, med hensyn til Kjeldsens hund skriver han kun, at det forekommer ham, at ”den var sort med lange ører”.

Kmptd. er forevist en til formålet fremstillet mappe indeholdende 18 forskellige billeder af hunde, deraf 6 Cocker Spaniels, 4 Pudler, 2 Foxterrier samt 6 andre racer. Hun udpeger derefter hunden nr. 11 (en Cocker Spaniel) som den, hun har set hos Kjeldsens ved nytårstid 1947-48. Billedet viser kun hoved og hals af hunden.

Svend Aage A., Kurlandsgade, har ligeledes haft lejlighed til at tage billederne i øjesyn, og han siger hertil, at da han begyndte at komme sammen med Kjeldsen i oktober 47, mener han, at Kjeldsen havde en hund som hunden nr. 2 (en Pointer), men senere fik de en hund som nr. 14 (Puddel). Han har set begge disse hunde flere gange, og den første var absolut ikke nogen Foxterrier.

Hans hustru, fru A., udpeger hurtigt og uden betænkning hunden nr. 17 (en Cocker Spaniel) som værende samme slags, som den hun har set hos Kjeldsens flere gange, hun er ret bestemt i sin udtalelse. Senere – ved sønnens konfirmation, havde de fået en anden hund, svarende til nr. 14 (en Puddelhund).

Ægteparret udtaler, at de mener, at hunden havde brunlige pletter på en grålig bundfarve, samt meget lange ører, de har aldrig set en Foxterrier hos Kjeldsens.

Ægteparrets datter Sonja blev truffet til stede på en nærliggende legeplads, forevist billederne udpegede, hun ret hurtigt hunden nr. 7 (en Puddel), hun sidst havde set hos Kjeldsens, og inden de fik denne havde de haft en hund som nr. 17 (en Cocker Spaniel). Hun var ikke vaklende i sin forklaring. Hun har heller ikke set nogen Foxterrier, den første hund var ”lille og kælen”, hun mener at kunne huske, at den blev kaldt ”Snap”, og at den sidste ”Pudlen”, blev kaldt ”Prins”.

Forespurgt om den første kunne ligne andre af de på billederne viste hunde, udpeger hun hunden nr. 2 (en Pointer), som den der kunne ligne mest.

Fra Statens Udvandringskontor her hidtil været udlånt Henrik Kjeldsens der beroende akter fra besættelsestiden, han betegnes heri som Tysklandsarbejder, ligesom hans kone retter henvendelse til Udvandringskontoret, da hun på et vist tidspunkt ikke havde hørt fra ham gennem længere tid. Det foreliggende materiale udviser, at Kjeldsen har meldt sig til arbejde i Tyskland, selv om der ikke findes nogen underskrevet kontrakt.

Kjeldsens forklaring om anholdelse her i byen i 1941 kan derfor vedvarende betegnes som usandfærdig, hvad der også er tilfældet med flere af hans øvrige forklaringer.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent

 

 

Kontinueret 6. juni 1950

Strafafsoner Louis Johannes Christensen f. 20. 10. 1915 I Ålborg p. t. statsfængslet i Nyborg, har været fremstillet her i kammeret. Gjort bekendt med den til Lyhne fortalte historie siger han, at der er noget derom, idet en af hans venner, han hedder vistnok Børge Axel Jensen, ville ud at sejle lige efter kapitulationen, men da han ikke havde været ude tidligere, kneb det for ham at få en hyre. Under sit rette navn fortalte han i Sverige, at han havde sejlet tidligere, men havde mistet sine papirer under krigen. Han fik da også hyre, men blev sat i land ca. en måned senere, da man var klar over, at han ikke var sømand. Men han tog en anden hyre, og er nu underofficer på en norsk tankbåd. Han skyldte dengang for en bøde til politiet, men har for længst ordnet sit mellemværende. Forevist billedet af Henrik Kjeldsen nægter han at kende denne person, ligesom han i det hele taget nægter at kunne meddele yderligere til oplysning.

 

Arkitekt Olaf A. har meddelt, efter at have læst i pressen om de falske Pundsterling i Edderkoppesagen, er han kommet i tanke om, at han sammen med en af sine gruppekammerater, han husker dog ikke hvilken, i foråret 1945, muligt i februar eller marts, aflagde besøg hos Carl Mogensen i Kronprinsessegade 13. På kontoret var der en ca. 40-årig dame, som kmpt. dog ikke nærmere kan beskrive, hun medførte en hel del falske pundnoter, som hun forsøgte at afhænde, idet hun udtalte, at hun kunne skaffe flere endnu. Kmpt. eller hans kammerat købte dog ingen af dem. Kvinden angav, at hun var forlovet eller gift med en faldskærmsmand, og det var ham, der var kommet med sedlerne. Mogensen var selv på kontoret, men ville ikke vedkende sig bekendtskabet med damen.

Kmpt. har ikke senere truffet kvinden, som han kun så siddende og ikke kan meddele yderligere til identifikation.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret 9. juni 1950

Montør Erik B. P. Vendersgade, der ligeledes har været medlem af den omtalte illegale gruppe, har mødt her i kammeret, men har intet kunnet oplyse af betydning.

Svend Aage Geisler er telefonisk forespurgt, om det er ham der i sin tid har været sammen med Olaf A. hos Carl Mogensen, hvor en ubekendt dame med pundnoter var til stede, men han nægter dette.

Dog bemærker han, at han er vidende om, at gruppen modtog nogle engelske pund af fiskeeksportør E., det var sikkert Evers, der modtog disse. Kmpt. selv fik vistnok 200 £, som han senere fik vekslet i Sverige. Han har også hørt, at Evers i denne forbindelse havde noget med en dame at gøre, hun blev senere anholdt i London antagelig på grund af pengene, og efter kapitulationen skal Evers være afhørt herhjemme om dette forhold.

Politiadvokat Nissen har oplyst, at det er kendt, at fiskeeksportør E. har leveret 600 £ til gruppen, som mellemand var en automobilforhandler K.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret samme dag

Kranfører C., der selv er hundeejer, er forevist de nævnte billeder af hunde, han erklærer, at han i alt fald to gange hos Kjeldsen har set en hund af racen som nr. 11 (Cocker Spaniel) 12 a og b (do.) og nr. 17 (do.). Om kuløren tør han ikke udtale sig. Han har ikke set andre hunde, og han hævder med bestemthed, at det ikke var nogen Puddel.

Kranfører E., samme sted, udpeger billedet nr. 12 (to Cocker Spaniels på samme billede), idet han udtaler, at det var en hund af den slags, som han har set hjemme hos Kjeldsen. Heller ikke han tør udtale sig om hundens kulør

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret 12. juni 1950

Stud. vet. Erik K., Kleinsgade, som også havde tilknytning til gruppen og som kendte Carl Mogensen, har forklaret, at denne sikkert havde en eller anden forbindelse hos firmaet Carl Holten, og han begrunder det med, at da han, kmpt. efter at have været i koncentrationslejr efter kapitulationen opsøgte Mogensen, som hjalp kmpt. til noget nyt tøj. Kmpt. siger, at Mogensen ringede til ”English House”, men hvem han talte med ved han ikke. Han fik derefter besked på at indfinde sig i firmaet for at få det fornødne, og det var Mogensen, der ordnede betalingen. Kmpt. kan ikke sige noget om kontorchef Jacobsen i denne forbindelse.

Kmpt. bemærker også, at han mere end en gang sammen med Mogensen fra dennes kontor i Kronprinsessegade 13 er gået til hjørnet ved Nørrevold, hvilket Mogensen gerne gjorde, når han skulle have en vogn.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret den 22. juni 1950

Undertegnede har foretaget en orienterende afhøring af nogle beboere i opgangen i Absalonsgade, hvor Kjeldsen bor på 1. sal.

På 4. sal har den 15-årige Lillian P. forklaret, at hun kan huske, at Kjeldsen havde foxterrieren ”Snap” og Pudlen ”Prins”, og det forekommer hende, at der var en hund imellem disse to, og denne hund kunne ligne en Schäfer-hvalp. De havde den ikke ret længe, ”den kom hurtigt væk”, siger hun. Hun er dog ikke afgjort sikker på sin forklaring, forevist billederne af hundene har hun ikke yderligere at tilføje.

Fry Emma R. 4. sal, mener at have set en hund som hunden nr. 17 (Cocker Spaniel) hos Kjeldsens, de havde den kun kort tid og det var sikkert kun en hvalp. Hvornår dette var, er hun ikke i stand til at sige.

 

Fru J. 4. sal kan ikke sige noget bestemt, men henviser til sine ti piger, der ofte går i byen for Kjeldsens. Den 15-årige Inger og den 13-årige Conny (begge døbt L.) har derefter forklaret overensstemmende, at de begge er kommet hos Kjeldsens gennem de sidste år, hvor de ikke har set andre hunde end den omtalte Foxterrier og Puddelhunden. De er begge meget sikre på, at der ikke har været andre hunde.

 

Frk. K., 4. sal, der har boet 5 år i opgangen, har forklaret, at Kjeldsens mindst har haft fem hunde i dette tidsrum medregnet den, de for nylig har anskaffet sig. Hun kan sige, at der har været en Foxterrier og en puddel, samt en med lange ører, en pæn hund, hvid med brune pletter, og den havde de før Pudlen.

 

Fru Oda N. 3. sal, har forklaret, at hun er epileptiker, og at hendes mand døde 27. 4. d.å. Han var kanonfotograf og har de sidste år haft stade ved indgangen til Botanisk Have mod Nørrevold. Han har på et vist tidspunkt fotograferet Kjeldsens hund med Botanisk Have som baggrund, og på dette foto var hunden i store træk som billedet nr. 17 (Cocker Spaniel), han brugte endda dette foto som reklamebillede på sin kasse. Kmptd. kan ikke sige noget om tidspunktet, men det var fru Kjeldsen, der kom med hunden, da den blev fotograferet, og nogle dage senere kom hendes mand hjem og fortalte, at nu havde han på ny set fru Kjeldsen ved Botanisk Have med hunden. Negativet til dette billede har været hjemme, siger kmptd. men da der blev ryddet op efter mandens død, er sikkert både billede og negativ blevet brændt.

Kmptd. er foreholdt, at det er mærkeligt, at hverken hun eller hendes mand har reageret i februar 1948, da der var så megen tale om mordet, samt om kvinden med hunden i Botanisk Have, men hun svarer hertil, at det kan hun heller ikke selv forstå. Hun tilføjer, at hendes mand dengang gik alene ned til Kjeldsens, men han sagde ikke noget til hende om, hvad han gik derned for. Hun erindrer også, at manden en dag kom op og sagde til hende: ”Hvor er manden nu blevet af”, idet han hentydede til, at Kjeldsen var forsvundet.

 

På 2. sal har arbejdsmand H. C. Andersen forklaret, at også han erindrer en Foxterrier og en Puddel hos Kjeldsens, og han mener også, at de har haft en ”anden fin hund”, men han tør ikke udtale sig med fuld sikkerhed. Det skulle være 2-3 år siden, siger han, forevist billederne udpeger han hunden nr. 17. (Cocker Spaniel), idet den omtalte hund lignede denne.

 

En hos Andersen boende fru T. kunne ikke udtale sig om hundene, med advarede – af egen drift – mod forklaringer fra fru J. på 4. sal og hendes døtre. Hun begrundede dette med, at der var et intimt forhold mellem dem og Kjeldsen, og at de to piger i opgangen blev betragtet som ikke helt pålidelige.

Fru Carl N., Eriksgade, har forklaret, at hun ”i alt fald for mere end et år siden” har mødt fru Kjeldsen på gaden, og hun havde da en hund i en snor. Hunden måske en hvalp, var ikke veldresseret, idet den ikke ville den vej, som fru Kjeldsen ville.” Kmptd. er forevist billederne, men har ikke kunnet udpege nogen af hundene, idet hun siger, at den nærmest var bygget som en Puddelhund, men var ”brun i det”. Det var afgjort ikke nogen Foxterrier eller almindelig sort Puddelhund.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret den 23. juni 1950

Den tidligere afhørte stud. vet. Erik K. har meddelt, at han efteråret 1944 hørte noget om, at der kunne købes engelske pund i en grøntforretning skråt overfor Kronprinsessegade 13, hvor Carl Mogensen havde kontor og bopæl.

I den nævnte forretning er truffet indehaversken, frk. Emilie B., Pilestræde, der bekræftede kendskabet til Mogensen. Hun forklarede videre, at Mogensen havde tilbudt hende pund, som hun også var noget interesseret i, da hun assisterede modstandsbevægelsen med flygtningetransporter, men hun har aldrig fået eller købt sådanne penge af Mogensen eller nogen anden.

Kmptd. har videre oplyst, at Mogensen holdt meget af kvinder, og at han specielt kom sammen med en Tove? – der boede på Åboulevard. Hans rengøringskone var en fru Simonsen, der sikkert kender Tove, hun vil forsøge at fremskaffe adressen på fru Simonsen.

Kmptd. Nævner et tilfælde, hvor en ung mand var flygtet fra tyskerne, og som man måtte hjælpe med beklædning. Da Mogensen hørte om dette, sagde han, at man i sådanne tilfælde kunne komme til ham, hvilket blev forstået på den måde, at han havde forbindelse med et eller andet konfektionsfirma. Kmptd. kan i øvrigt ikke navngive andre af Mogensens forbindelser, hun har set, at der kom unge mennesker fra Modstandsbevægelsen hos ham, hun husker navnet ”Skipper”, men har glemt de øvrige. Hun mener også, at Rudolf Nicolai er kommet hos Carl Mogensen.

 

Kriminalbetjentene Poul Frandsen og Vestergård Christensen, begge 7. U.K., har i rapport af 13. ds. Meddelt, at de i anden anledning i Jylland har afhørt tidligere kriminaloverbetjent Harry Høye, der p.t. afsoner straf. Høye har oplyst, at han nogle få meneder efter drabet på kontorchef Jacobsen og dennes hustru traf en handelsmand ved navn Leo Madsen, som han kendte fra sin politigerning. Madsen gav da udtryk for, at det var en skam, at de ikke havde truffet hinanden tidligere, idet ”meget så kunne være undgået”. Høye kunne se, at der var noget der trykkede Madsen, og det var som om han ville åbne sig eller betro Høye noget, men alligevel ikke turde. Høye betegnede Madsen som en mærkelig mand, ivrig handelsmand, og han havde bl.a. også handlet med automobiler. Under samværet dengang var Madsen i besiddelse af mange penge.

 

Fra Industricafeen i Borgergade kørte Høye og Madsen i hans lastvogn til hjørnet af Dosseringen og Baggesensgade. Her mødtes Madsen med en dame, der havde en Cocker Spaniel i en snor. Høye fandt forholdet noget mistænkeligt, det endte med, at damen kom med i vognen, de kørte derefter til Åboulevarden, hvor Høye stod af, medens parret tilsyneladende skulle spise frokost sammen. Kort tid efter havde Høye set i aviserne, at der var komet oplysninger frem om, at Jacobsen på morddagen var set i Botanisk Have sammen med en dame, der medførte en Cocker Spaniel. Det slog ham straks, at Madsen kendte til mordet, og at kvinden fra Dosseringen kunne være kvinden fra Botanisk Have. Dette i forbindelse med Madsens tilstand og måde at være på bestyrkede ham i hans mistanke. Han ville have ladet sin viden gå videre, men opgav dette på grund af et spændt forhold til politiledelsen.

Madsen havde fortalt, at kvinden var forlovet eller gift med en læge. Høye havde dog ikke set noget lægeskilt ved døren.

 

Nævnte Leo Madsen, Lygten. Han er tidligere afhørt vedr. drabet på ægteparret Jacobsen – Frederiksberg rapport nr. 1321. (kopi udlånt hertil). Det bemærkes, at Madsen i går efter at have modtaget en tilsigelse telefonisk meddelte undertegnede, at han var syg (nerverne), og at han i dag skulle på rekreation i Buddinge, men han skulle først afsted efter middag, hvorfor et møde på hans bopæl aftaltes til dags formiddag. Da undertegnede indfandt sig her, blev ingen truffet hjemme, ligesom telefonen ikke svarede.

Madsen bemærkede i telefonen, at han tidligere var afhørt til sagen, men nu ikke kunne erindre, hvad han havde forklaret. Ligeledes at han altid blev meget nervøs, når han talte med politiet, men han havde ren samvittighed med hensyn til drabet.

 

Kvinden med hunden er identisk med Kirsten T., Dosseringen, der i går eftermiddag blev truffet til stede på bopælen. Hun er gift med dr. E. T.

Hun bekræfter, at hun har en Cocker Spaniel (som på billede nr. 17), i hvilken anledning hun blev afhørt af politiet umiddelbart efter dobbeltmordet. Hun kunne dengang dokumentere ved forevisning af pas (forevist igen), at hun var i udlandet, og det fremgår af passet, at hun udrejste den 31. 1. 1948 og indrejste hertil igen den 30. 3. s. å.

Kmptd. bekræfter også, at hun kender Leo Madsen, som rettelig er en af hendes mands bekendte. De sidste par år er de dog ikke kommet sammen med ham, forholdet er gledet ud af sig selv, siger hun, da de fandt ham løgnagtig og pralende.

 

Kmptd. erindrer også den af Høye omtalte episode, Madsen havde den dag inviteret ægteparret på frokost i Ungarsk Vinhus, det er rigtigt, at Madsen hentede hende på bopælen, hvorefter manden kort efter stødte til selskabet. Kmptds. hund har ikke været sat i pleje, medens hun var i udlandet, den var hjemme hos hendes moder og yngre søster, der dengang gik i skole.

Kmptd. mener sig ikke i stand til at give oplysninger i sagen. Leo Madsen har ikke omtalt noget som helst, der kunne sættes i forbindelse med mordet, og hvem han i øvrigt kommer samen med eller foretager sig, kan hun ikke sige noget særligt om. Så vidt hun husker, var han dengang ansat i Modepalæet på Østerbrogade, hvor han kom en del sammen med de to indehavere.

 

Dr. T. har telefonisk bekræftet sit kendskab til Madsen, han betegner ham som patologisk løgner og en mand, der gerne vil gå for at være mere, end han egentlig er. Han har lært ham at kende sommeren 1947 i Greve. Kmpt. ved også, at Madsen har haft en vis forbindelse med værten i Ungarsk Vinhus, muligt har han været ansat der, ligesom han også havde forbindelse med Mogens R., der sammen med sin bror har Modepalæet. Værten fra Ungarsk Vinhus, H., var også interesseret i Blue Star, hvor Madsen til tider også optrådte.

Madsen har overfor kmpt. nævnt, at han har været afhørt i forbindelse med mordet, men udover dette er kmpt. ikke i stand til at oplyse yderligere.

Leo Madsen, der beklagede sit brud på aftalen, har meddelt at han var hjemme, men mente sig for syg til at give møde her i kammeret. Han er derefter afhørt på bopælen.

 

Han forklarede, at han inden krigen havde en bedragerisag ved det kammer, hvor Høye gjorde tjeneste, siden er de tilfældigt af og til løbet på hinanden. Han errindrer5, at han har mødt Høye som af denne forklaret, men han gør gældende, at han ikke den dag var klar over, at Høye ikke mere var i politiets tjeneste. Det er også rigtigt, at han har brugt vendinger som forklaret af Høye, men han vil hermed have hentydet til, at han kort forinden havde været anholdt for at køre motorvogn i beruset tilstand, og for så vidt han var kommet i forbindelse med Høye, kunne denne muligt ”have klaret sagen for ham”. Andet eller mere har der ikke været i hans bemærkninger.

Det er rigtigt, at han den dag afhentede fru T., og når han havde inviteret ægteparret på frokost den samme dag, var det fordi dr. T. havde kurreret ham for en kønssygdom. Han benægter ethvert kendskab til mordet eller kontorchef Jacobsen, og henviser i øvrigt til den tidligere afhøring, som han nu ikke kan huske i alle detaljer. Madsen forklarer....

 

Gå til afsnit 7

 

Copyright © All Rights Reserved