afsnit 7 Rolandskavd


Gå til afsnit 6

Afsnit 7

Rolands-kvadet

 



Madsen forklarer i øvrigt, at han kom ind i illegalt arbejde i efteråret 1943. Han var anholdt af tyskerne i 4-6 måneder, hvorefter han rejste til en lille landsby i nærheden af Ringsted. Her var han til ca. 14 dage før kapitulationen. Han var medlem af en kommunistisk gruppe, men nægtede at blive medlem af partiet efter befrielsen. I besættelsestiden havde han lært brødrene R. at kende, han blev ansat hos dem i 1945, men kun i nogle måneder, han var da på et lager i Smallegade 2. Han kom derefter til at virke for direktør H, ”Ungarsk Vinhus”, han var en art inspektør, og var også med ham på Bornholm. Senere fik kmpt. noget agentur, og han siger i en forbindelse, at han sikkert har været på Fyn, da mordet blev begået, men han er ikke i stand til at dokumentere dette. Kmpt. har siden været selvstændig, han har også handlet med biler, men nægter at kende noget videre til de i Edderkoppesagen implicerede bilhandlere.

Kmpt. kender Lyhne fra besættelsestiden, idet han skaffede benzin til den illegale gruppe. Geisler kender han kun periferisk, som han selv udtrykker det. Han nægter at kende noget til Rudi Nicolai og Carl Mogensen. Kmpt. mener, at han ikke kan give oplysninger til sagen, men han bemærker, at i de kredse, hvor han færdes. Er det en almindelig antagelse, at Preben Holten kender mere til dobbeltmordet, end han vil være ved, dog er kmpt. ikke i stand til at fremføre noget nærmere.

Det fremgår af Madsens personblad, at han ved Kbhs. Byret den 26. 9. 1947 er idømt en bøde på 500 kr. for overtrædelse af motorloven. Af den nævnte tidligere afhøring fremgår det, at opmærksomheden er henledt på ham, da han efter det oplyste skulle have båret en urrem med medaljon, hvilket han selv har benægtet. Meddeleren har senere været vaklende i sin påstand. Madsen har dengang heller ikke kunnet oplyse noget om, hvor han opholdt sig den 19. 2. 1948

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Kontinueret den 28. juni 1950

Fru Simonsen, Vibevej, der i en årrække har været rengøringskone og kontorassistance for Carl Mogensen, har forklaret, at den omtalte Tove ikke har boet på Åboulevarden, da Mogensen kom sammen med hende, hun var dengang servitrice i ”Grand Cafe”. Hendes forældre bor eller har boet Etonvej.

Kmptd. har videre forklaret, at hun ikke blev sat ind i Mogensens illegale arbejde eller andre forhold, men hun er dog vidende om, at Mogensen også kom sammen med en kvinde kaldet ”Prinsessen”, der dengang var telefondame hos Oscar Davidsen på Åboulevarden (nu gift med E.), samt en mørkhåret søster til forvalter R. på Seruminstituttet. Mogensens kontordame i årene 1944 var en fru V., nu boende Frederikssundsvej, hvis mand var medlem af gruppen ”Lysglimt”.

Kmptd. mener også at vide, at Mogensen kom sammen med en tysk sygepasser ved navn Neumann fra Nylandsvej, hun har også hørt noget om, at han muligt er kommet tilbage her til landet, men noget bestemt herom kan hun dog ikke sige. Forespurgt om hvor Mogensen almindeligvis holdt til på cafeer dengang, siger hun, at han kom i Universitetscafeen og muligt også i ”Buris”, men nogen egentlig stamcafe havde han ikke.


Kmptd. forklarer videre, at Mogensen ganske afgjort havde forbindelse med English House, hun har selv været der et par gange for Mogensen, bl.a. for at hente tøj til ham, da han var anholdt af tyskerne. Hun har også hentet et sæt tøj til sin egen søn, og dette blev ordnet gennem Mogensen, ligesom der så tit blev ringet til kontoret fra English House og spurgt efter Mogensen. Kmptd erindrer ikke navnet på den mand hos English House, som hun har talt med, hun mener ikke, det var Jacobsen, navnet var snarere noget i retning af Thomsen. Hun mener, at hun kan kende ham endnu, det var en mand på ca. 40 år af alm. bygning og udseende. Muligt bar han briller.


”Skipper”, Erik K., Oluf A. og Kaj H. erindrer kmptd. som folk fra modstandsbevægelsen, der kom hos Mogensen, efter kapitulationen var Mogensen på et rekreationshjem ved Dronningmølle, her havde han formentlig et forhold til bestyrerinden, en fru B., hvor hun er nu, ved kmptd. ikke.

Kmptd. har ikke hørt tale om pund eller set klædevarer hos Mogensen, hun har ikke hørt navne som f.eks. ”Ville”, ”Iglen” eller ”Donna”, og hun mener ikke, at Mogensen havde forbindelse til noget eller nogen ved Allegadekrydset. Hun er vidende om, at Mogensen havde en forbindelse med en sortbørsgrosserer i Søborg, hun erindrer ikke navnet, men det var en lille bred mand på ca. 40-50 år med krøllet hår, så vidt hun husker, handlede de bl.a. med Sacharin.

Kmptd. er afhørt af politiet såvel efter Mogensens selvmord som efter dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Den omtalte Tove er identisk med Tove H. f. 1911, Hundige Strand.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Kontinueret samme dag

Forretningsfører Poulsen, English House, har på forespørgsel oplyst, at man der udmærket godt kendte Carl Mogensen, der havde været kunde i forretningen siden ca. 1930. Kort før selvmordet havde han været i forretningen, han var da kendelig nervøs, hvilket er oplyst ved en tidligere afhøring af kmpt. Efter det foreliggende havde kontorchef Jacobsen og Mogensen overhovedet intet med hinanden at gøre.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent


Kontinueret den 30. juni 1950

Tjener Alfred J., tidligere indehaver af Universitetscafeen, har forklaret, at Carl Mogensen gennem flere år var en kendt kunde i denne cafe. Til at begynde med kom han gerne sammen med sportsfolk, de sidste år under besættelsen gerne sammen med en kvinde, men i øvrigt er kmpt. ikke i stand til at navngive andre af Mogensens omgangskreds.

Forespurgt om kontorchef Jacobsen forklarer kmpt., at såvel han som hans kone har set billeder af Jacobsen, og de har udtalt, at de også mente at kende ham som en tidligere kunde i forretningen, men de har i så fald ikke været på talefod med ham eller kendt hans navn, og sige det med sikkerhed, tør han ikke. Kmpt. kan ikke på nogen mulig måde sætte Mogensen i forbindelse med kontorchef Jacobsen.

Tjener Åge C, Åboulevarden, der var tjener hos foregående kmpt. i Universitetscafeen, har udtalt sig på  samme måde, han kendte Mogensen, som han ofte har serveret for, og mente at kende Jacobsen, om sidstnævnte kunne han dog ikke sige noget positivt, ligesom han heller ikke mente, at der var nogen forbindelse imellem dem. Kmpt. har ikke kunnet oplyse yderligere om Mogensens forbindelser, om den omtalte kvinde forklarede han, at så vidt han husker, var hendes navn Tove H.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Kontinueret samme dag

Fru Tove H. er i dag truffet til stede på bopælen, Ramsvej, Hundige af kriminalbetjent Schmidt og undertegnede. Hun bekræftede, at hun sammen med Mogensen adskillige gange havde været i Universitetscafeen under besættelsen, ligesom de også havde været i Ungarsk Vinhus, men hun hævdede bestemt, at de aldrig havde været i Søpavillonen eller Den Sorte Gryde på Åboulevarden. Kmptd. bemærker, at selv om der var et intimt forhold mellem hende og Mogensen, har hun dog aldrig haft hans fulde fortrolighed, og der var adskillige ting, som hun ikke blev sat ind i.

Kmptd. forklarer videre, at hun gentagne gange tidligere er afhørt af politiet, men hun har ikke kunnet oplyse noget væsentligt. Hun er af den mening, hvad hun tidligere har oplyst, at Mogensen godt kan have boet hos Jacobsen i ca. 10 dage i foråret 1945 som illegal, da hun ikke vidste, hvor han opholdt sig, men dette er hendes egen tanke, hun kan ikke sige med sikkerhed, at det virkeligt har været tilfældet.


Hun ved også, at Mogensen var temmelig velhavende, og at han lå inde med nogle obligationer. Hun har ikke hørt eller set noget til engelske pund eller klædevarer, men det er rigtigt, at der blev lavet en ”sort børs”-forretning med noget sacharin. En mand kom med et større parti i en kasse, som Mogensen betalte med 36.000 kr. Det var tilsyneladende en sønderjyde, der talte dansk med tysk accent, lidt over middelhøjde, kraftig, mørk og bar briller. Kmptd. har kun set ham den ene gang, og hun kan ikke oplyse andet om ham. Mogensen solgte varen videre til en lille velklædt mand, som antagelig blev anholdt i 1946, idet Mogensen på dette tidspunkt var meget nervøs, det var kort før hans selvmord.


Kmptd. kan intet oplyse om Jacobsen, som hun aldrig vil have set. Det er rigtigt, at Mogensen havde forbindelse med English House, hvor hun selv har været til påvisning, men det var tilsyneladende ikke Jacobsen, som Mogensen kendte der. Kmptd. har heller ikke hørt Mogensen bruge navne som ”Iglen”, Donna” eller ”Ville”.

Hun kendte Erik K., Skipper og dennes nuværende kone, kaldet Prinsessen, der var ansat hos Davidsen på Åboulevarden, samt et par stykker til, men noget mistænkeligt i forbindelse hermed har der ikke været. At Mogensen havde forbindelse med tyskerne har hun slet ikke været klar over.

Til kmptd. er der rettet flere andre spørgsmål, som hun beredvilligt har besvaret med den bemærkning, at hun tidligere har været spurgt om det samme, og hun udtaler, at hun ikke mener, at hun er i stand til at give yderligere oplysninger i sagen.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Undertegnede har i går foretaget en orienterende afhøring af turist- og erhvervschef Kjeld Evers-Nielsen, Kbh. 7. 12. 1917 og dennes hustru Tove Evers-Nielsen, begge boende i Korsør, hvor afhøringen er foregået.

Kjeld Evers henviser til, at han tidligere er afhørt af politiet på Frederiksberg i anledning af dobbeltmordet. Han gør på undertegnede ikke noget roligt eller overbevisende indtryk. Af samtalen kan fremhæves, at han forklarer, at der var en bagermester Elon B., Falkoneralle, altså i nærheden af Allegadekrydset, hos hvem der under besættelsen kom en del illegale personer. Denne bagermester, der vistnok døde i 1946, blev omtalt som Elon eller Elo, muligt kan dette være forvekslet med ”Iglen”. Kmpt. kan ikke navngive disse personer, men henviser til ”Ekstrabladets mand i den røde frakke”, der har fast stade ved B.T. Centralen, kom hos bageren, muligt kan han sige noget mere.

Om Lyhne og Helge Larsen siger han, at de ”var meget skrappe” under besættelsen, hvorfor man også til sidst måtte sende dem til Sverige. (Evers selv betegnes af andre også som ”skrap”). Han bekræfter sin forbindelse til Carl Mogensen, som han brugte som ”postkasse”, indtil han i Stockholm blev advaret imod ham.

Han siger i den forbindelse, at han tidligere har forklaret, at han engang i 1944 fulgtes med Mogensen til ”English House”, hvor Mogensen skulle træffe en højtstående Gestapomand. Evers gik ikke med ind i bygningen, og hvad der videre er sket, ved han ikke. Det er rigtigt, at man på et vist tidspunkt disponerede over engelske pund, men disse kom ikke fra Mogensen. Kmpt. kendte ikke kontorchef Jacobsen og har aldrig haft forbindelse med ham. Han kender derimod Preben Holten, som var medlem af brigaden i Sverige, det er gennem Carl Munck fra ”Stjerne Radio”, at han har lært ham at kende.

Kmpt. siger på forespørgsel videre, at han under besættelsen har været med til en aktion, hvorunder man bemægtigede sig ca. 12 politiuniformer, som senere blev brugt til forskellige formål.


Han ved ikke med sikkerhed, hvad der er blevet af uniformerne senere, muligt er de faldet i hænderne på tyskerne. Han brugte selv en af dem, medens modstandsfolk som ”Flammen”, ”Citronen”, Carl og Børge Munck brugte de andre. Han har ikke set Helge Larsen i politiuniform.

Fru Evers har bekræftet sit kendskab til Carl Mogensen. Af ikke allerede (af undertegn.) kendte navne på Mogensens forbindelser nævner hun en Erik N., der var underdirektør på Chr. E.´s forlag, hvis virksomhed blev sprængt i luften. Ligeledes nævner hun en søster til Mogensen, en fru Gregersen med bopæl på Tagensvej. Hun var smørrebrødsjomfru hos Davidsen, Åboulevarden, hvor kmptd. passede omstillingsbord, og hvor Mogensen også kom en del. Denne søster skal senere være kommet til Mathilde C. i St. Kongensgade.

Hun har aldrig været med Mogensen i Den Sorte Gryde eller i Søpavillonen. Forespurgt om andre punkter af interesse på Åboulevarden siger hun, at der boede ”Mor Karen” (Buttrups Pensionat, Åboulevard 1-3), der var ret aktiv under den sidste del af besættelsen, men om der var nogen forbindelse, kan hun ikke sige.


Forespurgt om ”Iglen” siger hun, at det forekommer hende, at hun har hørt Mogensen omtale en person kaldet sådan, men det står hende ikke klart, i hvilken forbindelse hun har hørt dette, da hun ikke har hæftet sig synderligt ved det.

Ægteparret er forevist billeder af bl.a. Henrik Kjeldsen, og de siger begge, at det forekommer dem, at de har set ham tidligere, muligt i Torben Igels bar, men noget med sikkerhed kan ingen af dem sige.

R.R. har oplyst, at Evers ved Kbhs. Byrets dom af 13. 2. 1948 har fået en bøde på 2000 kr. for overtrædelse af pengeloven. En erklæring er bestilt.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Kontinueret 21. juli 1950

Det fremgår af den nævnte erklæring, at Evers har fået sin dom 13. 12. 1948. Carl Mogensens tidligere kontordame, fru Grethe V., der også tidligere er afhørt af politiet på Frederiksberg i anledning af mordet, er på ny afhørt, men der er ikke herunder fremkommet momenter af interesse.

Forespurgt om Mogensens eventuelle forbindelser til kvarteret omkring Allegadekrydset siger hun, at der under besættelsen var et illegalt postkontor i et parfumeri ved Hostrups Have, hun har selv afleveret et brev her til en person kaldet ”Oluf”. Nærmere forbindelse har der ikke været. Hun mener ikke, at Mogensen er kommet på Søpavillonen eller i Den Sorte Gryde, hun har ikke erfaret noget herom. Hun er heller ikke vidende om, at der er handlet engelske pund hos Mogensen.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent



Kontinueret 19. december 1950

En anonym skrivelse sendt til ”Politikontoret i København” efter poststemplet at dømme fra Øster Kippinge pr. Nørre Alslev og modtaget her 15. juli 1949 har følgende indhold:

”Jeg har længe gået og tænkt på, om jeg muligvis skulle give politiet oplysninger om en hund (Cocker Spaniel) som i løbet af sidste år har skiftet ejer. Nuværende ejere er Københavnere – dog tror jeg ikke om dem, at de kan have noget med dobbeltmordet at gøre, men de lader ikke til at have kendt ejeren af hunden – men ved jo da hvor de selv har fået den fra.

Jeg vil oplyse, at hunden er sort, meget kraftig, men ikke stor. Hvis farven ikke passer, er det på forhånd udelukket, at det kan være den efterspurgte hund. Jeg vil ikke opgive navn hverken på ejeren, der lejlighedsvis arbejder i København, eller på mig selv, men hvis jeg i radioen en af de første dage hører hunden efterlyst, skal jeg sende oplysninger, de kommer fra Falster. Der er så vidt jeg ved ikke løst hundetegn for den her.”

Skrivelsen i kammeret litreret under HIII 289

Yderligere undersøgelser herfra mere eller mindre i forbindelse med Edderkoppesagen i løbet af de seneste måneder har ikke ført til nævneværdige resultater.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent


Kommentar

Her slutter første del af Rolands Olsens lange rapport, som han har lavet i 1950. Som man sikkert har bemærket, så er der flere forskellige spor, som Olsen forfølger, men at det er mistanken mod Heinrich Sell og hans kone, som er den stærkeste. I slutningen af 1950 løber Roland Olsen tør for ting, han kan undersøge i forbindelse med dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Eller måske er der andre sager, som presser sig mere på. Han er en del af det hold, der efterforsker Edderkopsagen, og her skal man bruge megen energi på at få bevismateriale mod de snesevis af sortbørshandlere, som Svend Aage Hasselstrøm og møbelhandler Linde står spidsen for. Det er meget tænkeligt, at Roland Olsen gerne havde sigtet Heinrich Sell for meddelagtighed på dette tidspunkt. Han har givetvis vidst, at der ikke er nogen egentlige beviser imod Kjeldsen kun indicier. Men måske har han tænkt, at en varetægtsfængsling i kombination med et par intensive forhør kunne får Heinrich Sell til at indrømme en andel i dobbeltmordet.

Men Roland Olsens overordnede vil ikke fængsle Sell. De kan ikke se nogen egentlige beviser. Ingen vidner har forklaret, at de har set Sell i nærheden af mordstedet. Der er ingen tekniske spor, der kan forbinde Sell til mordene. Ingen medsammensvorne har impliceret ham. Uden yderligere materiale vil det være umuligt at få dømt Sell. Derfor sker der på dette tidspunkt ikke mere. Tilbage står de endog stærkt inkriminerende indicier, der peger på Sell.


Indicierne er:

• Sell undviger i starten for ikke at lade sig afhøre af politiet, og da han efter mange henvendelser endelig møder frem på politistationen, lyver han om sin færden efter mordene, han fortæller, at han har været i Jylland for at sælge malerier, men senere han skifter forklaring til, at han har været ude at sejle. Hans hustru Ruth Sell lyver ligeledes, for at dække over sin mand.


• Sell forsvinder pludseligt til udlandet efter mordet. Han rejser på falsk pas og søfartsbog, for ikke at blive genkendt.


• Ægteparret Sell har med en til vished grænsende sikkerhed haft en Cocker Spaniel, som de pludselig har skilt sig af med, da det kommer frem i aviserne at et vidne har set kontorchef Jacobsen i Botanisk Have i selskab med en kvinde, der havde en Cocker Spaniel i snor.


• Sells svigermor, fru A. betror sig til Gudny Westfjord. Hun fortæller at hendes svigersøn er bange for politiet, og antyder at svigersønnen kan have noget med dobbeltmordet at gøre. Senere refererer Westfjord dette for Roland Olsen, men det er dog kun noget at sin samlede viden, som hun løfter sløret for, noget andet formidler hun som et ”syn”, hun tilsyneladende har haft, hvor hun kan se at Sell spiller en vigtig rolle. Westfjord er blevet truet efter mødet med fru A. af to ukendte mænd, og vi sidder tilbage med en følelse af, om det kan være derfor, hun ikke siger alt.


 

•Ægteparret Sell har et par venner, som de pludselig holder op med at se. Venneparret forklarer til politiet, at Sells, da de besøgte dem på mordaftenen, virkede adspredte. Ved senere besøg ville de ikke tale om dobbeltmordet, som ellers var det helt store samtaleemne i vinteren og foråret 1948.


•Da ægteparret Sell føler sig presset af politiet for et alibi om eftermiddagen, morddagen 19. 2. 1948, kommer svigermoderen fru A. dem pludselig til undsætning, idet hun fortæller, at ægteparret har været sammen med hende i de kritiske timer. Noget som hun ellers ikke havde oplyst politiet ved tidligere afhøring.


Roland Olsen må formodentlig lidt skuffet efter sit store arbejde, lægge sagen til side, indtil der måske kommer en ny udvikling.


Det gør der i 1954. Her træder en anonym brevskriver ved navn Jacob nemlig frem. Han har allerede på et tidligt tidspunkt, skrevet til politiet og fortalt, at han har set Heinrich Sell på Nørrebros Runddel kl. 18 på morddagen. Sell blev i 1948 afhørt om forholdet, men man lod ham gå, da han tilsyneladende have et alibi. Nu i 1954 henvender Jacob sig igen, og man får snakket med ham. Han viser sig at være en tidligere kollega til Heinrich Sell. De har arbejdet som kranførere i et kulfirma, Alliance i Sydhavnen. Jacob bliver overordentlig grundigt afhørt af politiet, og det viser sig, at hans forklaring er rimeligt troværdig. Han kan dato- og tidsfæste mødet med Sell ved hjælp af andre begivenheder og kan beskrive Sell, hans adfærd m.m. på mødetidspunktet. Men politiet gør ikke det store ud af denne nye og mere detaljerede oplysning.

Flere år senere, i 1960, kommer der yderligere en udvikling i sagen. Slægtninge af Sell henvender sig til Roland Olsen, eller også får han nys om deres viden på anden vis. I hvert fald kan de nye oplysninger,  hvis de er sande, betyde et afgørende gennembrud i sagen.

Roland Olsen, der i mellemtiden er forfremet til kriminalassistent, hiver de gamle rapporter frem og går i krig på ny:



Rolands-kvaddet fortsat


Københavns Politi, 12. Undersøgelseskammer

Mandag 30. november 1959

Ved en af undertegnede i 1950 foretagen undersøgelse i forbindelse med sagen mod Hasselstrøm, Linde m.fl., blev opmærksomheden henledt på en tidligere straffet person, Heinrich Sell, der efter de foreliggende oplysninger kunne komme i betragtning som gerningsmand eller medgerningsmand til det såkaldte Peder Bangs Vej-mord i 1948. Der blev dengang udfærdiget en rapport vedr. undersøgelsen og afhøringer, ligesom kriminalpolitiet på Frederiksberg til stadighed var orienteret.

I korte træk var forholdet dengang således, at en ældre "spå-kone” i Victoriagade, fru Vestfjord, afslørede en vis viden om dobbeltmordet, hun angav at have fået denne viden af spiritistisk vej. Hun fortalte dog også, at hun havde haft besøg af en kvinde fra Istedgade, hvis svigersøn også var nævnt. Ved hjælp af folkeregisteret blev kvinden identificeret som en fru A., svigermor til den mistænkte Sell.


Fru A. forklarede ved en afhøring på bopælen, at svigersønnen Sellallerede var afhørt i forbindelse med mordet af politiet på Frederiksberg. Det var sket efter en anonym henvendelse udefra. Sell blev på ny afhørt i kammeret, hvor han mødte med sagfører, han blev ikke sigtet, men ændrede alligevel sin første forklaring. Han nægtede ethvert kendskab til mordet.

En række punkter og vidneudsagn, der fremkom under undersøgelsen, talte for det modsatte, nogen forbindelse mellem det dræbte ægtepar Jacobsen og Sell kunne dog ikke påvises. Uanset det senest fremkomne har det siden dengang været undertegnedes sikre opfattelse, at Sell havde været med til mordet.

Om hans familieforhold blev oplyst, at han var gift med fru A.s datter Rita, der vedblivende arbejder på Bakken. Ritas søster, Karen A., arbejdede ligeledes på Bakken.


Den 26' ds. meddelte en fru L. telefonisk til undertegnede, at hun muligt kunne give oplysninger vedr. mordet. Under et møde den følgende dag fortalte hun, at hun var datter af Karen A., således at den førstnævnte fru A. var hendes mormor.

Begge disse, fru A. og Karen A. er døde i mellemtiden. Kmptds stedfar, der samlevede med Karen A., mekaniker Carl H. Tøndergade, har nu overtaget lejligheden. Kmptd. fortalte videre, at hendes mormors tanker ofte kredsede om mordet, og hun havde gentagne gange udtalt, at der under afhøringen ”var givet falsk forklaring med hensyn til to timer”, ligesom hun havde sagt, at der ”var et falsk alibi i sagen”. Men det var særligt ”de to timer”, der havde hendes interesse.

Yderligere fortalte kmptd., at hun ved en bestemt lejlighed har hørt sin stedfar udtale, at det var den myrdede Jacobsen, der nogle gange havde hentet Ruth på Bakken, når hun var færdig med sit arbejde. Hun betegnede også Carl H. som noget vanskelig at have med at gøre. Kmptd. har erklæret sig villig til at afgive en nærmere forklaring til en rapport.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Den 26. januar 1960

Meddeleren fru L., Dr. Olgas Vej, havde i henhold til ovenstående lovet at indfinde sig her i kammeret til nærmere afhøring. Hun er imidlertid ikke mødt og har undskyldt sig med sygdom, ligesom hendes mand og mindreårige børn også har været syge. Hun har endvidere udskudt mødet her under henvisning til, at hun muligt kunne få noget mere at vide, særlig med henblik på familiebesøg i juledagene.

Undertegnede har i dag henvendt sig til fru L., der udtaler, at der ikke er fremkommet yderligere til oplysning i sagen, samt at hun nu vil indfinde sig her som tidligere aftalt førstkommende lørdag 30. ds.

Roland Olsen

Kriminalassistent.



Kontinueret 5. februar 1960

Fru L. mødte ikke som aftalt lørdag 30. f.md. Telefonisk meddelte hun, at hun ville indfinde sig i kammeret en af de nærmest følgende dage. Hun har dog endnu ikke vist sig.

Fru L. har udtalt, at hun heller ikke kan sige mere, end hvad der allerede er oplyst til nærværende rapport. Hun har henvist til en fætter Verner A., Godthåbsvej.

Nævnte Verner A. har telefonisk udtalt, at han er villig til at afgive nærmere forklaring, idet han i det store hele kan bekræfte, hvad fru L. har oplyst. Hendes oplysninger er ikke baseret på sladder eller som følge af stridigheder i familien, siger kmpt., idet der for øjeblikket er en arvesag til behandling.

Undertegnede skal bemærke, at jeg af hensyn til forudgående, ikke mindst kendskabet til familieforholdene, finder det formålstjeneligt, at jeg foretager den nærmere afhøring af Verner A. og derefter af den omtalte Carl H. Såfremt sidstnævnte kan eller vil bekræfte, at Ruth Sell på Bakken gentagne gange har været afhentet af nu afdøde Jacobsen, må det betegnes som et nyt og vigtigt spor i sagen.

Roland Olsen

Kriminalassistent.


Tilstilles politimesteren i Frederiksberg Birk til underretning og eventuel videre foranstaltning.

Chefen for Københavns opdagelsespoliti, den 8. februar 1960. Haslund



Tirsdag 16. februar 1960

I fortsættelse af undertegnedes rapport af 30. 11. 1959 med senere kontinuationer, har undertegnede indfundet sig hos den i rapporten omtalte Verner A, Godhåbsvej.

Under en orienterende samtale forklarer Verner A., at han er søn af den afdøde Otto A., der var bror til Ruth Sell, således at den gamle fru A. i Istedgade var hans bedstemor. Før fru A. døde kom kmpt. mere sammen med de øvrige familiemedlemmer, end han gør nu. Han bekræfter, at man af og til i familien har diskuteret mordet, og det er almindelig kendt, at de fleste i familien var bange for Heinrich Sell, som i øvrigt blev kaldt for ”Tyskeren”.

Kmpt. forklarer videre, at han ofte besøgte sin bedstemor, der var klar og orienteret, til hun døde, og som derfor ikke kan betegnes som værende senil. Det er rigtigt, siger kmpt., at fru A. ofte talte om de ”To timer”, ”Det falske alibi”. Hun kom dog aldrig nærmere ind på enkeltheder i forbindelse dermed, men det var et punkt, der optog hendes tanker, og kmpt. var fuldt ud klar over, at det var Heinrich Sell og Ruth, det drejede sig om.

Kmpt. har også hørt, at afdøde Jacobsen skulle have hentet Ruth Sell efter arbejde på Bakken. Forespurgt til kilden om denne oplysning svarer han efter nogen tøven, at det har han fra sin kusine fru L.


Noget direkte positivt kan kmpt. ikke sige, men nævner et tilfælde, hvor en del af familien var samlet i anledning af en festlig lejlighed. Når og hvor husker han ikke husker blot, at det kom til noget skænderi mellem en kvinde, Elida F., der samlevede med hans onkel Kaj A., altså en anden bror til Ruth, og Heinrich Sell. Han hørte Elida sige noget i retning af: ”Du må hellere holde din kæft, det plejer du jo at kunne gøre, ellers skal jeg nok sørge for dig”. Det stod for kmpt. som Sell blev helt ”lammet” ved denne udtalelse eller trussel.

Ved en senere lejlighed var kmpt. sammen med den nævnte Elida hos fru A. i Istedgade. Der blev på ny talt om mordet, og der blev igen talt om Heinrich Sell i den forbindelse. Derefter skete der dette, at Henrik og Ruth trak sig mere og mere tilbage fra den øvrige familie, kmpt. har således ikke set dem i flere år.


Kmpt. mener at vide, at Kaj A. bor i Istedgade, samt han har brudt med Elida, der nu skal være gift med en sømand. Elida har i flere år haft stade med en frugtvogn i Skydebanegade ved Istedgade. Kmpt. oplyser yderligere, at den søn, der har boet hos Heinrich Sell og som han er far til, har forladt hjemmet ”i vrede”, han er formentlig gift nu, men hvor han opholder sig, ved kmpt. ikke. Kmpt. omtaler andre onkler og tanter, men mener ikke, at disse kan give oplysninger. Den omtalte arvesag er arven efter fru A.´s mand, kmpts. bedstefar, men denne har i en årrække ikke levet sammen med fru A.

Undertegnede har endvidere indfundet sig hos automekaniker Carl H., Tøndergade, der blev truffet til stede. Han er tidligere afhørt til undertegnedes rapport, der blev optaget i 1950.

Han bekræfter, at han i adskillige år har samlevet med Karen A., der døde for et par år siden, og som var søster til Ruth Sell. Kmpt. er ligeledes stedfar til fru L.


Kmpt. siger på forehold, at det må bero på en misforståelse, når det nu siges, at han har udtalt, at han er vidende om, at afdøde Jacobsen havde hentet Ruth Sell på Bakken. Men der er noget om snakken, tilføjer han. Han har hørt dette af den for nylig afdøde Alvilda E., der også arbejdede på Bakken, og yderligere en anden kvinde, der har udtalt sig på samme måde. Det var således, siger kmpt. at han netop ved tiden omkring mordet kom sammen med en del folk der arbejdede på Bakken. Det var ved en sådan lejlighed, at Alvilda E. fremkom med sin viden, og den blev bekræftet af kvinden, som han ikke husker navnet på, men som boede i Eriksgade, og hvis mand havde været kæreste med Ruth Sell, mens Sell var i Tyskland under krigen. Denne kvinde var meget sikker i sin påstand, og kmpt. husker, at hun brugte den vending, at hun ville æde sin gamle hat, hvis det ikke var Jacobsen, der havde hentet Ruth. Denne kvinde passede en bod på Bakken. (Den omtalte kvinde er formentlig gift med Karl N., Eriksgade, der er blevet afhørt til undertegnedes rapport i 1950. Konen blev dengang ikke afhørt). Af de øvrige ansatte nævner kmpt. Ruth L. og en anden som han ikke husker navnet på, men som vist nok for øjeblikket optræder i Nattergalen på Åboulevarden.


Kmpt. forklarer videre, at hans samleverske, Karen A., kort før hun døde har fortalt ham, at søsteren Ruth over for hende havde indrømmet, at ”de” havde været væk de meget omtalte timer på morddagen, antagelig mellem 16:00 og 19:00. Kmpt. har været af den opfattelse, at når Ruth sagde ”de”, hentydede hun til Heinrich Sell og en mand, som de var til fødselsdag hos om aftenen den 19. 2. 1948. Kmpt. bekræfter i øvrigt, at der dengang i familien ofte blev talt om mordet, men som årene gik mistede han kontakten både med gamle fru A., med Ruth og Heinrich og med Elida. Kmpt. siger direkte, at både den gamle fru A. og datteren Karen var af den overbevisning, at Heinrich Sell havde noget med mordet at gøre, og det var en mening, som de over for ham ikke lagde skjul på. Kmpt. har dog ingen sinde udspurgt dem nærmere.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Kontinueret den 18. februar 1960

Fru Oline R., Istedgade, der er søster til Ruth Sell, er udspurgt efter sagens anledning. Hun forklarer, at hun de senere år ikke er kommet noget videre sammen med familien, hun vil dog vide, at Sell for øjeblikket er indlagt på kommunehospitalet for sukkersyge og koldbrand, og hun siger også, at Ruth til stadighed har forbindelse med en tredje søster Kamma H., Sylows Alle.

Kmptd. mener ikke, at hendes mor, fru A., har været særlig interesseret i at tale om mordet, men det var dog moderen, der for flere år siden kom til hende og fortalte, at Sell havde været til afhøring hos politiet, men da han havde sit alibi i orden, var der ikke sket yderligere. Andet eller mere mener hun sig ikke i stand til at oplyse.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Kontinueret den 19. februar 1960

Handelsmand Kaj A. Istedgade, der er bror til Ruth Sell, mødte efter anmodning her på politistationen og forklarede, at han gennem flere år ikke er kommet noget videre sammen med sin familie, det har kun drejet sig om tilfældige gademøder. Han har dog nu optaget forbindelsen igen med Ruth, væsentligst fordi såvel hun som hendes mand har været en del syge.

Kmpt. forklarer videre, at hans mor, fru A. i Istedgade, til at begynde med holdt meget af Sell, men senere blev forholdet mere køligt. Det er ikke kmpts. Indtryk, at hans mor altid havde mord i tankerne og talte om det. Men hun har i alt fald én gang over for ham bragt det på bane i forbindelse med Sell, og han husker tydeligt, at hans mor ved den lejlighed udtalte: ”Jeg tror, at det er ham”.

Fru Kamma H., Sylows Alle, der for nylig har overtaget Domhuscafeen overfor herværende politistation, er af kriminalassistent Boelsmand og undertegnede truffet til stede på nævnte cafe. Hun er som tidligere anført søster til Ruth Sell.


Hun forklarer som de øvrige søskende, at de gennem de senere år ikke er kommet noget videre sammen med familien, og det var også meget lidt hun besøgte sin mor i dennes sidste leveår. Hun har dog nu optaget forbindelsen med Ruth og hendes mand, og de kommer af og til sammen.

Kmptd. erklærer, at hun er ude af stand til at give oplysninger i anledning af sagen. Hun har ikke hørt noget særligt og mener sig ikke i stand til at sige noget som helst.


Fru Jenny S., Esromgade, kendt under Jenny O., og som for nylig har optrådt i Nattergalen på Åboulevarden, er af kriminalassistent Boelsmand og undertegnede truffet til stede på bopælen.

Hun bekræfter, at hun siden 1947 har arbejdet på Bakken, og herunder har hun lært forskellige mennesker at kende. Hun har arbejdet sammen med Ruth Sell og dennes søster Karen, hun kender Heinrich Sell og i øvrigt andre, som hun har arbejdet sammen med.

Kmptd. udtaler, at hun ingensinde har hørt noget om, at afdøde Jacobsen kom på Bakken, og hun har aldrig hørt ham nævnt i forbindelse med ægteparret Sell. Disse har aldrig omtalt et eventuelt bekendtskab med Jacobsen, og hun har heller ikke hørt dem omtale mordet. Hun tilføjer, at hun har et godt indtryk af dem begge to.


Fru Marie N., Nørre Voldgade, nu skilt fra Karl N, tidligere bopæl Eriksgade, har forklaret, at hun de pågældende år passede en bod på Bakken. På den måde lærte hun mange af de ansatte at kende, ligesom hun fik kendskab til både Heinrich Sell og Karens samlever, afhørte Carl H.

Kmptd, erklærer, at hun ikke vil have udtalt, at afdøde Jacobsen var kommet på Bakken for at hente Ruth. Hun siger i den forbindelse, at det af Carl H. anvendte udtryk ”at æde sin gamle hat”, er et udtryk, som hun slet ikke anvender eller har brugt.

Af realiteter nævner hun, at selv om hun ikke husker årstallet, at der den gang var en mand, der af og til i egen vogn kørte Ruth hjem ved lukketid. Hun har selv været med i vognen én gang sammen med Karen og Rita, og hun mener at vide, at vognens ejer var tømrermester, samt at han eller hans moder havde noget på Bakken og senere i Tivoli. Hun husker ikke noget navn.

Det er også rigtigt, siger kmptd., at der var noget ”komsammen” den gang, men hun husker ikke, at mordet har været diskuteret ved en sådan lejlighed. Det står for hende som et tilfældigt møde, da hun og hendes mand en dag mødte Karen og Carl H. Det kom da på tale, at hendes mand var afhørt af politiet, idet Carl H. også nogle dage forinden havde afgivet forklaring. Muligt blev Sellnævnt ved denne lejlighed, men noget direkte fremkom der ikke.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Kontinueret den 20. februar 1950

Kriminalassistent Boelsmand og undertegnede har indfundet sig hos fru Elida B., Dannebrogsgade, der tidligere har levet sammen med afhørte Kaj A., og som forklarede, at hun ikke har haft nævneværdig forbindelse med Kajs familie gennem flere år, og da hun og den gamle fru A. ikke kunne lide hinanden, har hun heller ikke haft nogen kontakt med hende, mens hun levede. Hun har helt holdt sig borte fra familien efter, at hun er blevet gift. Kmptd. er forespurgt om det omtalte skænderi mellem hende og Sell, og hun nægter at være i besiddelse af viden, som hun dengang kunne have brugt som trussel over for Sell. Hun mener dog at kunne huske, at der for en del år siden var et skænderi mellem Kaj A. og Sell, det forekommer hende, at dette fandt sted på et værtshus. Noget nærmere herom er hun dog ikke i stand til at sige, hun erindrer intet om årsagen til skænderiet og hvilke vendinger, der blev brugt under dette. Andet og mere ser kmptd. sig ikke i stand til at sige.


Fru Valborg A., Kurlandsgade, hvis mand som tidligere oplyst har afsonet straf med Sell har forklaret, at der var en periode, hvor de to familier kom sammen, således var Sell og hans kone til fødselsdag hos kmptd. den 19. 2. 1948.

Kmptd. forklarer, at denne forbindelse blev afbrudt umiddelbart efter, at hun og hendes mand i 1950 havde afgivet forklaring til politiet. De har ikke siden set noget til Sell eller hans kone eller hørt fra dem, bortset fra et enkelt tilfælde. Det var således, forklarer kmptd., at Sell en formiddag umiddelbart efter den omtalte afhøring kom op til hende i Kurlandsgade på et tidspunkt, hvor hendes mand ikke var hjemme. Sell fortalte under dette korte besøg, at politiet ville have fat i ham. Hun havde hertil svaret, at det behøvede jo han ikke at være bange for, såfremt han havde en ren samvittighed, og dertil svarede han, at det havde han. Andet blev der ikke nævnt i den forbindelse.


Kmptd. har vedvarende fundet det mærkeligt, at den hund, som ægteparret Sell dengang havde, forsvandt så pludseligt. Hun er også af den formening, at det var en Cocker Spaniel.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Kontinueret 23. februar 1960

Efter anmodning mødte fru Ruth Sell, Absalonsgade, her på politistationen, hvor hun havde lejlighed til at udtale sig til kriminalassistent Boelsmand og undertegnede.

Hun forklarer indledningsvis, at hun i nogen tid har været sygemeldt på grund af leddegigt i hænderne, samt at hendes mand lider af sukkersyge og koldbrand i det ene ben. Han er for nylig – på eget ansvar – udskrevet fra kommune-hospitalet, hvor hans ene storetå blev amputeret. Han er sengeliggende i hjemmet under tilsyn af en sygeplejerske.

Kmptd. forklarer på forespørgsel, at der aldrig har været tale om, at hun skulle til Sydamerika, og hun har heller aldrig hørt tale om, at hendes mand skulle rejse dertil for eventuelt at arbejde for et dansk firma.

Hun er ligeledes forespurgt om sit kendskab til ”Igels Bar” Studiestræde 33. Hun siger hertil, at hun ikke kender denne forretning, og hun vil aldrig have været der, hverken alene eller sammen med andre.


På ny forespurgt om sin og mandens færden den 19. 2. 1948 forklarer hun som tidligere, at hun det meste af dagen har opholdt sig i hjemmet i Absalonsgade sammen med manden. De gik derfra hen på eftermiddagen for at besøge hendes mor i Istedgade. Kort før butikkernes lukketid var hun sammen med sin mor på gaden for at købe den omtalte fødselsdagsgave, mens manden blev tilbage. Umiddelbart efter gik hun og manden hjem for at spise, og noget efter tog de til fødselsdagen på Amager.


Kmptd. er gjort bekendt med, at det af en rapport fremgår, at hendes mand den samme dag også ved forretningernes lukketid er set af en tidligere arbejdskammerat på Nørrebros Runddel og medførende cykel. Hun siger hertil, at hendes mand dengang havde en cykel, men hun vil anse det for udelukket, at han den dag brugte cyklen, og da slet ikke ved det anførte tidspunkt.

Men hensyn til familien A. i Kurlandsgade forklarer hun, at det er rigtigt, at de kom en del sammen netop dengang, men denne forbindelse blev afbrudt efter 19. 2. 1948, muligt har hun og manden besøgt ægteparret A. en gang senere, der har ikke været skænderi eller anden påviselig årsag til afbrydelsen. Om hendes mand alene efter den tid har besøgt A., ved kmptd. ikke.


Kmptd. kan ligeledes bekræfte, at der var et godt forhold til at begynde med mellem moderen og manden, men da han, som i øvrigt ikke gav sig meget af med andre, på et vist tidspunkt påtalte, at han var ked af moderens besøg i hjemmet i Absalonsgade, blev forholdet mere køligt. Det er ligeledes rigtigt, at de ikke er kommet sammen med familien eller andre. Nogen omgangskreds har de egentlig ikke.


Videre forklarer hun, at efter hendes indtryk har det ikke været sådan, at hendes mor var særlig interesseret i mordet, og hun har i alt fald ikke til kmptd. udtalt nogen mistanke om mandens eventuelle andel i dette. Hun har ingen erindring om et skænderi mellem hendes mand og den afhørte Elida B. eller nogen anden. Med hensyn til den afdøde søster Karen siger hun, at hun selvfølgelig har talt en del med sin søster, men hun vil ikke som påstået have betroet sig til søsteren og derunder sagt, at der var afgivet falsk forklaring til politiet.


Kmptd. forklarer yderligere, at hun i mere end 20 år har arbejdet på Bakken. Normalt er hun kørt hjem med S-tog fra Klampenborg, men ind i mellem er det sket, at hun er kørt hjem i bil med en eller anden, og som regel sammen med sin søster eller en anden kollega. Hun nægter vedblivende ethvert kendskab til afdøde kontorchef Jacobsen.


Angående de omtalte hunde forklarer hun, at de har haft 3 hunde, nemlig en hvid Foxterrier, en sort Puddelhund samt en Terrier, hvalp. Hun husker ikke klart, hvilke perioder, de har haft de forskellige hunde, men hvalpen var den sidste. Det er rigtigt, at der ikke blev løst hundetegn, men hun hævder i øvrigt, at ingen af disse hunde har spillet nogen rolle i det foreliggende.

Kmptd. siger slutteligt, at hun ikke har kunnet undgå at høre at politiet nu igen rettede henvendelser til hendes søskende. Hun mener selv, at hun ikke har lagt sig ud med nogen af dem, og at hun i alt fald for øjeblikket er på god fod med broderen Kaj. Hun er af den opfattelse, at den fornyede henvendelse til politiet udelukkende skyldes den omtalte arvesag, i hvilken både Verner A. og fru L. føler sig forfordelt. At Carl H. ikke kan lide hendes mand er ingen hemmelighed. Hun er vidende om, at fru L. er gift med en journalist, det kan muligt være ham, der står bag det hele.


Det bemærkes, at fru Sell ikke er foreholdt den udtalelse, som broderen Kaj fremkom med. Det var ham, der forklarede, at han havde hørt moderen sige: ”Jeg tror, det er ham”.

Roland Olsen

Kriminalassistent



Kontinueret den 24. februar 1960

Efter forudgående aftale har kriminalassistent Boelsmand og undertegnede indfundet sig hos ægteparret Sell i Absalonsgade. Kjeldsen var sengeliggende, men dog i vigør og havde ikke noget mod at udtale sig.

I samtaleform blev nogle af sagens punkter drøftet med ham, men han fastholder i det store hele, hvad han tidligere har forklaret og nægter at kende noget som helst til mordet.

Han siger således, at han er sikker på, at han ikke har været på Nørrebros Runddel den 19. 2. Når han 22. 2. 1948 rejste til Malmø, var det følgen af et skænderi med svigermoderen, hvad der fik ham til at forlade hjemmet. I Malmø kom han dog i tanker om, at han også burde tale med sin kone om forholdet, idet svigermoderen havde sagt, at hans kone ikke længere holdt af ham. Han vendte derfor tilbage igen til København.


Det er rigtigt, at han umiddelbart efter rejste til Stockholm og tog hyre på et svensk skib. Det er også rigtigt, at han har rettet i sine papirer og ikke sejlet under sit eget navn, men dette begrunder han med nervøsitet i anledning af den mod ham verserende sag. Han fremhæver i den forbindelse, at da han senere fik at vide, at der ikke ville blive rejst tiltale mod ham, vendte han omgående tilbage til byen.


Om sin fratræden i Alliance i Sydhavnen forklarer han nu, at han forlod arbejdspladsen efter et skænderi med en af formændene. Denne havde bebrejdet ham, at han ikke havde bestilt nok i løbet af en nat under sit arbejde som kranfører ved udlosningen af et skib.

Sell forklarer, at han nu er bevilget invaliderente. Han har været sygemeldt det sidste år.

Ved denne orienterende samtale, der strakte sig over 1½ time, fik vi begge det indtryk, at selv om Sell virkede rolig, var hans forskellige forklaringer undvigende og sikkert ikke overensstemmende med sandheden.

Roland Olsen

Kriminalassistent.



Kontinueret 27. februar 1960

Efter aftale har kriminalassistent Boelsmand og undertegnede indfundet sig hos Fru Gudney Westfjord, Viktoriagade 3, 3. sal, der er 72 år og tidligere afhørt i sagen. I det store og hele fastholder hun sin tidligere til rapporten af givne forklaring.

Hun fastholder, at afdøde fru Jacobsen kom hos hende, hvorimod hun ikke vil have mødt afdøde Jacobsen. Hun læste om mordene i bladene, og et par dage efter havde hun den aften det omtalte ”syn”, som hun tidligere har forklaret om.

Hun forklarer videre, at en aften omkring kl. 23:00, ca. 3 uger senere, blev der ringet på hendes dør, og en ældre kvinde ville ind til hende. Kvinden var meget oprevet, men kmptd. ville alligevel ikke tale med hende så sent. Hun bad kvinden om at komme igen den følgende formiddag, hvilket kvinden også gjorde. Kmptd. er senere blevet klar over, at kvinden er den omtalte fru. A. fra Istedgade, Sells svigermoder.


Da kvinden kom den næste formiddag, virkede hun stadig oprevet. Hun fortalte om sin datter, der var gift med en, der havde været i tysk tjeneste, og som politiet nu ledte efter. Kmptd. lod hende tale ud, idet kvinden ikke direkte bad om råd eller hjælp. Kvinden fortalte således, at svigersønnen en nat havde skiftet tøj, renset negle og pakket en kuffert, hvorefter han var stukket af. Kmptd. husker også, at kvinden sagde: ”Hvad ville den idiot også se på skib for, når han ikke havde nogen penge til at købe for”. Kvinden omtalte også en hund, som hun holdt meget af, men som var datterens. Denne hund var pludselig blevet aflivet.


Videre forklarede kmptd., at hun dengang gentagne gange blev truet i sin telefon til ikke at sige noget. Det skete 6 af 7 gange og tilsyneladende var det 2 forskellige mandfolk. Den enes stemme lød ret kultiveret, hvorimod den anden var mere hård og bøs i det. Begge gav i telefonen udtryk for, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun fortalte, hvad hun vidste. Disse trusler fremkom såvel efter de første afhøringer af kmptd. på Frederiksberg, endvidere efter fru A. omtalte besøg, men også efter at kmptd. havde været til afhøring på politigården i 1950.

Om den sidste afhøring i 1950 forklarer hun, at hun havde lejlighed til at tale med fru A. inden afhøringen, og fru A. havde da bedt hende om ikke at sige noget, idet hun derved ville løbe en risiko for at blive slået ihjel.


Kmptd. erkender således, at hun som følge heraf ikke fremkom med sin fulde viden om, hvad der egentlig var passeret. De senere år har hun ikke været udsat for noget i forbindelse med sagen, og hun mener sig ikke i stand til at give yderligere oplysninger.

Der blev overhovedet ikke nævnt navne under samtalerne mellem de to kvinder, men kmptd. husker, at kvinden, altså fru A., sagde, at svigersønnen havde været ond mod hendes datter, og for hendes skyld ville hun nødigt tro, at han var en morder. Det var dette, der fik kmptd. til at sætte de 2 ting i forbindelse med hinanden.

Roland Olsen

Kriminalassistent.


Afslutning:

Under overskriften: ”Hvorfor Heinrich Sell kan sigtes for meddelagtighed i drabene”, konkluderer Roland Olsen: ”Den mistanke, som undertegnede har haft til Sell og hans kone, er skærpet efter de seneste undersøgelser”.

København den 29. februar 1960