Rolandskvad afsnit 5

 

Gå til afsnit 4

Afsnit 5

Rolands-kvadet

 

 

... fængsles på ny, en beslutning der blev truffet den 17. 2., da han ikke selv var med i retten. Han siger nu – bestyrket af landsretssagfører H., at han selv afgjort har fået at vide, at kravet om fængsling var frafaldet.

Hvad kmpt. har foretaget sig den 19. 2. om formiddagen, husker han ikke, men han erindrer, at han sammen med sin hustru var på besøg hos konens mor i Istedgade. Almindeligt spiste de til aften kl. 18, og kmpt. regner med, at det har de også gjort denne aften, hvorefter de med en sporvogn tog til fødselsdagen på Amager. Kmpt. mener, at han har været til kontrol på Gl. Kongevej om formiddagen, og udover de nævnte steder har han ingen andre steder været.

Det er rigtigt, at han havde et sammenstød med svigermoderen lørdag den 21. hvilket havde til følge, at han den næste morgen pakkede sit tøj sammen og forlod lejligheden uden at sige farvel. Der var på dette tidspunkt ”lidt vrøvl med konen”. Kmpt. rejste til Malmø for at få svenske penge, han havde et tidligere løfte herom fra en dansk artist, bosiddende i Malmø, ved navn Bøggild, men han var ikke hjemme. Kmpt. rejste derefter tilbage her til byen, hvor han sagde til sin kone, at det var hans hensigt at tage til søs. Dagen efter rejste han på ny til Sverige, få dage efter fik han hyre på et svensk skib i Helsingborg som fyrbøder. Han sejlede med dette skib til ca. 31. 3., da han atter kom her til byen. Den sidste tid med skibet sejlede han som mester.

 

Forespurgt om pas og søfartsbog, som han var anmodet om at medbringe, siger han, at begge dele er brændt. Gjort bekendt med, hvad der er oplyst i sagen, siger han at dette har sin rigtighed, han har lånt en søfartsbog og en soldaterbog af Andersen i Kurlandsgade, da han kort før afrejsen også fik et pas, rettede han på disse papirer, således at det kom til at lyde på navnet Andersson, men med hans eget signalement og fødedata. Dette gjorde han for nemmere at få en hyre. Han skrev hjem og hans kone har også sendt ham breve under dette navn. Det svenske skib hed ”Borgar” af Gøteborg.

 

I maj måned fik han på ny hyre med det samme skib – han siger nu, at han kom om bord i april og blev ombord til ca. 10. maj, og derefter var han hjemme hele sommeren, han mener, at han arbejdede hos K.K.K.K. som kranfører. Sommeren 1949 var han atter ude nogle måneder med s/s Skarpø af Stockholm, han har også været med en tredje svensk båd, men han husker ikke navnet. August 1949 holdt han op med at sejle. Han har ikke mønstret ud fra dansk område.

Begrundelsen for at have brændt pas og søfartsbog er den, at han ikke ville have ubehageligheder, hvis disse ting skulle blive fundet. Det er rigtigt, at han har anmeldt et pas som bortkommet, men det har sin rigtighed, at han søn antagelig ved en fejltagelse var kommet til at brænde dette i hjemmet. Han anmeldte dette, og når hans fulde navn ikke er påført anmeldelsen, må det være en misforståelse fra politiets side. Det nye pas, som han fik, blev også ændret til navnet Andersson, han siger nu, at han ikke selv har gjort det, det har han fået en anden til, men han vil ikke opgive denne mand. Hvordan han har båret sig ad, ved han heller ikke.

 

Forespurgt om salg af det civile tøj forklarer han, at han for længere tid siden har solgt en smoking, og indenfor de sidste par år har han ”stampet” en overfrakke. Han husker nu, at han solgte smokingen kort før konens fødselsdag i 1947 for at få penge til en gave, hvornår han lånte penge på overfrakken, kan han ikke erindre. Det er rigtigt, at han har en blød hat, men den er stadig i hans besiddelse. Han har haft den siden 1935, hævder han. Videre siger han, at han har to jakkesæt hængende hjemme. Normalt går han ikke med overfrakke, siger han.

Forespurgt om hundene siger han, at medens han har været gift, har de haft forskellige hunde, den sidste var en sort puddel og før det havde de en foxterrier kaldet ”Snap”. Han nægter at have haft en Cocker Spaniel eller anden hund, der kunne forveksles hermed. Det er rigtigt, at han ikke har løst hundetegn, men det skyldes ligegyldighed.

 

Kmpt. erkender, at han tidligere forklaring om at have handlet med malerier er opspind. Hen erkender ligeledes, at han har forsøgt at få fat på Svend Aage A. i Kurlandsgade, men traf kun hans kone hjemme, idet han var interesseret i, om de var afhørt af politiet, ligesom han kom for at hente en vinkel, som Svend Aage A. havde lånt af ham. Hans forespørgsel fandt han berettiget, da der nu var røre om sagen igen.

Forespurgt om venner og bekendte, specielt fra 1948, siger han, at de kommer ikke meget sammen med nogen, der er en købmand Olsen i ejendommen, hans læge Per T., Vesterbrogade, med udover disse er det vanskeligt for ham at henvise til nogen. Dog er der folk fra Bakken, som Tom B., Alvilda E., der kan sige noget om ham, og fra kvarteret er der en marskandiser Persson, Absalonsgade.

Kmpt. hævder, at han intet har at tilføje, og han har ikke kendskab til mordet udover, hvad han tilfældigt har hørt eller læst i pressen.

Gennemlæst og godkendt: Underskrevet Henrik Kjeldsen og Roland Olsen.

 

 

Kontinueret 26. april 1950.

Ved henvendelse til R.R. er det oplyst, at Kjeldsen findes anført i det særlige kartotek over Tysklandsarbejdere fra besættelsestiden, han findes her anført som udrejst den 19. 2. 1941.

Statens Udvandringskontor har oplyst, at man også her har den samme udrejsedato for Kjeldsen, da han rejste for at påbegynde arbejde på ”Ohlendorffsche Bauges” i Hamburg. Ifølge indberetning fra Generalkonsulatet blev han anholdt i Hamburg den 23. 4 1941 mistænkt for at have foretaget statsfjendtlige handlinger. Hans akter beror nu i Rigsarkivet, men på kontorets foranledning vil de være tilgængelige i løbet af nogle få dage.

 

Ægteparret A., Kurlandsgade, fastholder, at ægteparret Kjeldsen og særlig konen var adspredte om aftenen den 19. 2. 1948, og at de ikke senere har villet diskutere dobbeltmordet. Ligeledes at konen den aften udtalte, at de havde haft travlt hele dagen, og at de først i sidste øjeblik havde haft tid til at købe en fødselsdagsgave til ægteparret A.´s datter. Svend Aage A. fastholder, at han i efteråret 1947 har været med Kjeldsen ude for at købe en blød hat. De er stadig af den opfattelse, at de så Kjeldsens puddelhund første gang ved konfirmationen 4. 4., og at de inden den tid havde en langøret, langhåret mindre hund. Fru A. viser med hænderne, hvor lange ører den havde – ca. 15 cm. Datteren Sonja bemærker, at hun har leget med begge hundene, hun kender en foxterrier og en puddelhund, men den omtalte hund ”var ikke sådan en slags hund” siger hun.

Kranfører C, Alliance, har udtalt, at den hund, som han så hjemme hos Kjeldsen, kort efter at denne var holdt op med sit arbejde, ganske bestemt ikke var en foxterrier og ikke en puddelhund, men en lavbenet, rødbrun, langøret og langhåret hund, om det var en ægte Cocker Spaniel, kan han ikke sige, men ”med garanti” var det hverken nogen foxterrier eller puddelhund.

 

Kranfører Aksel E., Alliance, Kohavevej, Holte, der var med den forannævnte kranfører C. hos Kjeldsen for at hente et tilgodehavende, har udtalt: I dagene efter den 15. 2. 1948 var jeg sammen med C. vistnok tre gange på Kjeldsens bopæl, men der blev ikke lukket op. Ca. 14 dage efter, altså omkring 1. 3. og ikke så sent som 31. 3. traf man Kjeldsen hjemme, og det var ved denne lejlighed, at han fremviste sin uniform og den svenske 100 kr. seddel. I lejligheden var der en hund, og det forekommer ham, at det var en Cocker Spaniel.

 

Karl N., Eriksgade, har udtalt sig på samme måde. Han erkender, at han ikke selv har set hunden, men har oplysningerne fra sin kone, der også har arbejdet på Bakken, og som kender fra Kjeldsen. Han lover at fastlægge dette punkt i løbet af nogle dage.

 

Mekaniker Carl Emil H. Sct. Hans Torv, født i Ringsted 1903, har forklaret, at han i en årrække har samlevet med en søster til fru Kjeldsen, Karen A. (Kbh 1903 Hans Olriksvej), der også om sommeren er engageret på Bakken. De bor dog ikke sammen længere, men ses af og til. Kmpt. udtalte, at han fra første færd ikke har kunnet døje Kjeldsen, hvorfor han mener, at han ikke har talt med ham siden 1944, men han er klar over, at han har en ”ubegribelig” magt over fru Kjeldsen. Hende betegner han som vidtløftig, hun havde flere venner, medens manden afsonede straf, og der var dengang også tale om, at de skulle skilles, men så snart Kjeldsen kom ud, fik han på ny magten over hende.

 

 

For egen regning skal undertegnede bemærke: Det er stadig min bestemte opfattelse, at ægteparret Kjeldsen lyver, og det samme er tilfældet med svigermoderen, fru A. jf. tidligere: hun gjorde ikke noget ærligt eller overbevisende indtryk.

Først under afhøringen her i kammeret den 21. d.s. er det kommet frem, at de har tilbragt eftermiddagen den 19. 2. hos fru A. Såvel Kjeldsen som hustruen er begge tidligere afhørt, men har intet ytret herom. Fru Kjeldsen har endda forklaret, at hendes mor var ved siden af hende under afhøringen på Frederiksberg den 16. 3. 1948. Ville det ikke hære naturligt og rimeligt i betragtning af den alvorlige sag og sigtelse, at man lod falde et ord herom? Undertegnede er senere advaret mod fru A., der betegnes som ”100 % Istedgade” og i stand til at gøre alt for at redde datteren. Det foreliggende kunne tyde på en slags aftalt forklaring med hensyn til denne eftermiddag.

Af andre interessante punkter kan også fremføres det med hunden. Det er nærliggende at antage, at der har været en hund mellem foxterrieren og puddelhunden, hvorfor skal denne hunds eksistens bortforklares, når man havde den på det kritiske tidspunkt omkring 19. 2. 1948?

Det er med fuldt overlæg, at der ikke indtil nu er foretaget afhøring af ægteparrets søn og de øvrige medlemmer af familien, samt af beboere i ejendommen Absalonsgade, men en sådan afhøring påtænkes.

 

Der foreligger her en notits (H. III 298) af 18. juli 1949, hvorefter landinspektør Louis H. Søndervigsvej, har meddelt at han kender ”Iglen”, og at han ønsker at tale med en af de personer, der behandler ”Edderkoppesagen.”

Meldingen er modtaget telefonisk, og meddeleren lovede at indfinde sig i 7. U.K. dagen efter. Han har dog ikke senere ladet høre fra sig.

 

På telefonisk forespørgsel har landinspektør Louis H. oplyst, at han sidste sommer vist nok i Information så noget om, at politiet på Frederiksberg søgte efter en person kaldet ”Iglen” i forbindelse med dobbeltmordet. (Rob. Rapporten – nr. 1223). Han var derefter kommet i tanke om, at der i Billedbladet af 15. 9. 1945 har været gengivet et fotografi af et selskab i ”Igels Bar” i Studiestræde 33. Teksten under billedet fortalte, at man var glad for at kunne fest sammen igen, og på billedet sås værten Torben Igel., den nu afdøde Mogensen, faldskærmsmanden Ole Geisler, ”skipperen”, mf.l.

Kmpt mener derfor, at når Igel og Carl Mogensen dengang kendte hinanden, er der også en mulighed for, at Igel kan være identisk med ”Iglen”, men noget nærmere oplysning har kmpt. ikke. Han bemærker, at han er afhørt på Frederiksberg i forbindelse med dobbeltmordet, det drejede sig om hans kendskab netop til Mogensen.

 

Fru Signe J., Blegdamsvej, har forklaret, at hun ved nærmere eftertanke er blevet klar over, at det var 2. nytårsdag 1948, at hun var hjemme hos Kjeldsen, hvorfra de fortsatte til hendes bopæl og senere til Nyhavn. Angående hunden siger hun, at hun ikke kan udtale sig om racen, men det hun har fæstnet sig ved er, at den havde ualmindelig lange ører. Ligeledes siger hun, at Kjeldsen havde en kæde med medaljon, men denne bar han hængende ved bukselommen.

Dette er også antydet på Alliance, hvor Kjeldsen betegnes som meget forfængelig i den retning. Han bærer således et sølvarmbånd med en del vedhængende amuletter.

 

Bladhandler B, Gothersgade, har bekræftet, at han kender og er kommet sammen med ægteparret Kjeldsen, dog ikke så meget i den senere tid. Han har for flere år siden rejst sammen med fru Kjeldsen som markedsrejsende. Hans kendskab til Kjeldsen er kun overfladisk, de har aldrig været intime venner, og de har ikke på nogen måde haft noget sammen. Forespurgt om ægteparrets hunde siger han, at da han begyndte at komme sammen med dem havde de en foxterrier, senere fik de en sort puddelhund, andre hunde har han ikke set.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret 28. april 1950

Fra Billedbladets redaktion er der efter anmodning herfra modtaget bladets nr. 39 af 25. sept. 1945. Der vises 7 billeder fra Igels Bar med ca. 10 forskellige personer. Ingen er navngivne.

 

Landinspektør H. er telefonisk forespurgt, om han kender de nævnte personer. Han siger hertil, at det gør han ikke, ligesom han også nu bemærker, at Carl Mogensen ikke er med på billedet, men det er hans teori, at den person, der i Billedbladet kaldes ”Skipperen” kan sige noget, idet kmpt. er vidende om, at ”skipperen”, hvis rette navn er Evers, kendte Carl Mogensen.

 

Restauratør Torben Harris Igel f. i Holbæk 1913, Studiestræde 33, Igels Bar, mødte efter anmodning i dag her i kammeret, hvor han forklarede, at han har haft den nævnte forretning siden 1. 12. 1943. Under besættelsen var den samlingssted for en illegal gruppe, hvoraf han selv var aktivt medlem.

Forevist det omtalte eksemplar af Billedbladet navngiver han personerne, der foruden ham selv er:

 

1. John Ingolf Lyhne, kaldet ”Bjørn”

2. Dir. Svend Geisler, nu skindvareforr. I Frederiksborggade

3. Erhvervschef Kjeld Evers, Korsør, kaldet ”Skipper”

4. Tjener Ernst Petterson, Elbagade, Sundby

5. Bartender Niels Jensen, stadig hos kmpt.

6. Pianist Georg Nielsen, Frederikssundsvej 68

7. Kaptajnløjtnant Erik Stærmose

8. Tjener Ebbe Kragerup, nu ”Paragon” som prokurist,

 

Der er endnu vist en person på et af billederne, men han kendes ikke af kmpt.

Forespurgt om ”Bøffen” alias Carl Mogensen forklarer kmpt., at han har hørt om denne mand under og efter besættelsen, men han mener ikke, at han selv har haft noget at gøre med ham, dog vil han gerne se et billede af Mogensen først, førend han udtaler sig med fuld sikkerhed. Han var i alt fald ikke medlem af den illegale gruppe.

Kmpt. regner med, at han er kendt af ”Skipper”, men dette er kun en formodning, da han kendte så mange, kmpt. har aldrig hørt ”Skipper” tale om ”Bøffen”. (Det føromtalte foto kan se HER)

 

Gjort bekendt med Rob. Magnussens forklaring om tre gange i løbet af 1944 at have afleveret en konvolut med penge til en signaliseret person kaldet ”Iglen” ved Allegadekrydset, siger kmpt., at det afgjort ikke er ham, der kan være tale om. Han erkender dog, at det fremkomne signalement kan passe på ham (ret godt), men med den undtagelse, at han ikke er tyndhåret, ligesom han heller ikke har haft en trenchcoat med bælte og skulderstropper, derimod en cotton coat. Han går barhovedet om sommeren.

 

Kmpt. siger i denne forbindelse, at han tidligere er forvekslet med John Lyhne, på hvem signalementet også kan passe, andre kan han ikke tænke sig. Han kender ikke bogtrykker Rob. Magnussen, han har ikke fået penge eller andet ved Allegadekrydset i 1944 eller på noget andet tidspunkt, og han har i det hele taget aldrig fået penge for illegalt arbejde. Han har heller aldrig hørt ”Iglen” om sig selv, og det er første gang, at han hører dette i forbindelse med hans navn. Udover det illegale arbejde har han ikke haft noget at gøre med de øvrige medlemmer af gruppen.

Kmpt. tilbyder at ringe til tjener Petterson for at spørge, om han som medlem af gruppen kan oplyse noget. Efter dette siger kmpt., at Pettersen er vidende om, at ”Bøffen” var kendt af ”Skipper”, Svend Geisler og arkitekt Olaf A., der var medlem af gruppen, men som ikke er mellem personerne på billederne i Billedbladet.

 

Andet eller mere mener kmpt. sig ikke i stand til at oplyse.

”Centralkartoteket” har oplyst, at efter det illegale ”Information” af 10. 10. 1944 er gæsterne i Igels forretning truet med tysk politi, når der blev gjort vrøvl over overpriser på smørrebrød. Igel er gjort bekendt med dette og siger hertil, at det står han helt uforstående overfor, han har ikke tidligere set eller hørt noget herom, idet han henviser til sit nationale sindelag i forbindelse med den illegale gruppes arbejde.

Han fremhæver, at han har været oprigtig, og at han i videst mulig omfang vil stille sig til rådighed for politiet, idet han gerne ser, at han bliver renset for evt. beskyldninger eller misforståelser.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret den 2. maj 1950

Fru A. Istedgade mødte efter anmodning i dag her i kammeret. Forespurgt om den 19. 2. 1948 forklarer hun, at hendes datter og svigersøn har været hos hende om eftermiddagen, og hun nægter samtidig, at der foreligger et tilfælde af aftalt forklaring.

Nærmere udspurgt siger hun, at hun mener at kunne huske, at de kom umiddelbart før forretningernes lukketid, idet hun husker, at hun selv var med til at købe fødselsdagsgaven, da de skulle til fødselsdag på Amager, hun siger, at de kom sammen og gik også sammen, men hvor længe de har været hos kmpt., eller hvornår de kom, kan hun ikke sige med sikkerhed. Det var straks efter, at de var kommet, at de gik ned for at købe gaven. Hun siger nu, at Kjeldsen ikke var med nede for at handle, det var kun kmptd. og datteren, da de kom op, ville Kjeldsen se, hvad de havde købt, men dette fik han ikke lov til. Hun er sikker på, at de ikke havde nogen hund med, og at hun trakterede dem med kaffe, inden de gik. Der blev ikke talt noget om, hvor de havde været om eftermiddagen, men de var i ”stadsetøjet”, da de som anført skulle til fødselsdag.

 

Kmptd. er forespurgt, hvorfor hun ikke har gjort en bemærkning herom, da hun var med datteren til afhøring på Frederiksberg den 16. 3. 1948, hun siger hertil, at hun ikke vil aflægge ed på noget, men det forekommer hende, at hun har bemærket dette, men at der i så fald ikke er kommet med i rapporten. Ligeledes er hun gjort bekendt med, at såvel hendes datter som Kjeldsen omtaler et sammenstød mellem hende og svigersønnen den 21. 2. 1948, men hun siger hertil, at hende bekendt har der ikke været noget sammenstød eller nogen diskussion. Hun erkender, at umiddelbart før hun mødte i kammeret har hun talt med datteren såvel som med Kjeldsen.

 

Forespurgt om henvendelsen til fru Westfjord forklarer hun, at det var efter, at hun havde været hos politiet på Frederiksberg sammen med datteren, at hun opsøgte Westfjord, og det var udelukkende for om muligt at få noget at vide om Kjeldsen og hans situation. Kmptd. fastholder, at datteren ikke har betroet sig til hende, hvorfor hun heller ikke har kunnet fortælle noget til fru Westfjord. Det var denne, der overraskede hende med at sige, at hun kom i anledning af mordet, men der blev ikke talt om detaljer, ligesom kmptd. heller ikke opgav sit navn eller bopæl. Fru W. trøstede hende ved at sige, at såfremt svigersønnen ikke havde gjort noget, ville der heller ikke ske hende noget.

 

Fru Westfjord mødte derefter efter anmodning, de to dammer havde lejlighed til at tale sammen, men der fremkom intet til yderligere oplysning. Kmptd. fastholder, at fru A. ikke havde fortalt hende noget om mordet, og at hun har sin viden som tidligere omtalt gennem sit ”syn”, idet hun samtidig betegner sig selv som halvtosset. Hun hævder fremdeles, at Kjeldsen er ”nøglen” til mordets opklaring.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

Kontinueret 9. maj 1950

Kriminalbetjent Poul Frandsen og undertegnede har med den fornødne tilladelse afhørt tidligere bogtrykker Robert Magnussen, der stadig er patient på Sct. Hans Hospital, afd. V. Han vil fastholde, hvad han tidligere har forklaret, men forespurgt om hvorfor han har udpeget den afhørte K.J. som identisk med ”Iglen” er han ikke i stand til at give noget svar.

Forevist billeder bl.a. af Kjeldsen, Lyhne og Igel, siger han, at det forekommer ham, at han tidligere har set de nævnte tre, men han husker ikke i hvilken forbindelse. Særlig Igels billede dvælede han længe ved, og på spørgsmålet om han evt. havde taget fejl af K.J. og Igel, udtalte han, at nu skulle han jo være meget forsigtig med at udtale sig med sikkerhed, men der var en meget stor lighed mellem ”Iglen” og Igel.

 

Gjort bekendt med, at Igel har et værtshus i Studiestræde 22 og har haft det siden 1943, siger kmpt., at han selv kom en del i Studiestræde under besættelsen, hvor han havde forbindelse med ”Carl Peter”, muligvis Carl Peter P., som er kendt af kriminaloverbetjent Richter Olesen. Denne Carl Peter skal efter kmpts. udsagn være hjulpet økonomisk af kontorchef Jacobsen og også kende Carl Mogensen. Kmpt. mener videre, at han en eller to gange under besættelsen har været i Igels bar sammen med Mogensen og Carl Peter. Oplysningerne må dog tages med et vist forbehold.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret 16. maj 1950

Robert Magnussen har meddelt i brev 9. ds., at han sikkert tager fejl af ”Wonder Bar” og Igels Bar, det førstnævnte sted har han været en gang sammen med Carl Mogensen og to andre mænd, han nævner ikke hvilke.

Grosserer Svend Aage Geisler, f. Frederiksberg 16. 12 1921, Danmarksgade, pers. bl. xxx, har forklaret at han ikke er i stand til at udtale sig om Carl Mogensen, da han så at sige intet har haft med ham at gøre. Men han henviser til ”Skipper” alias Evers, der nu er turist- og erhvervschef i Korsør, samt arkitekt Oluf A., der for nylig skal være gift med skuespillerinden XX.

 

Kmpt. forklarer, at ham bekendt havde den illegale gruppe under besættelsen ingen egentlig forbindelse med Mogensen, og at Igel skulle have haft noget med ham at gøre på egen hånd, har kmpt. ikke hørt. Forespurgt om Lyhne siger kmpt., at den mand jo er i stand til alt, så han vil ikke garantere for ham, men sige noget positivt, er han ikke i stand til. Han omtaler likvideringen af grønthandleren på Peter Bangs Vej 74 (samme ejendom som Jacobsen boede i), men hævder samtidig, at likvideringen og dobbeltmordet overhovedet intet har med hinanden at gøre. Kmpt. mener at vide, at på det tidspunkt, da dobbeltmordet fandt sted handlede Lyhne med biler, men efter besættelsen har de ikke haft noget videre med hinanden at gøre.

 

Kmpt. nægter ligeledes, at motivet for dobbeltmordet skulle være et eller andet uafgjort mellemværende fra besættelsestiden mellem Jacobsen og gruppen, og han henviser i denne forbindelse til, at han tidligere er afhørt indgående af politiet på Frederiksberg, men han var dengang ikke i stand til at give brugbare oplysninger vedr. mordet, og det samme er tilfældet nu.

Forevist billeder af Henrik Kjeldsen erklærer kmpt., at han ikke kender denne person.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

Kontinueret 19. maj 1950

Kriminalbetjent Jan Karlsen og undertegnede har den 17. ds. på statsfængslet i Vridsløse afhørt Ingolf Asbjørn Lyhne f. 28. 6. 1916 i Herning, der afsoner straf for røveri.

Han hævder, at han intet som helst har med dobbeltmordet at gøre, og det er heller ikke ham, der under dæknavnet Iglen har modtaget kuverter med penge ved Allegadekrydset i 1944. Han bekræfter, at han har været medlem af den omtalte gruppe, men for hans vedkommende har han ikke haft noget at gøre med Carl Mogensen, det må nærmest blive Skipper og Oluf A., der kan udtale sig herom. Han henviser til, at han tidligere er afhørt om mordet, men han kan vedblivende intet oplyse.

 

Forevist fotos af Henrik Kjeldsen, siger han, at det forekommer ham, at han har set Kjeldsen tidligere, men han kan ikke huske, hvor det er fra. På forespørgsel fra kmpts. side om hvem Kjeldsen er, fik han det svar, at det var en, der var stukket af umiddelbart efter mordet og havde sejlet en tid med svensk skib under falsk navn.

 

Lyhne fortalte derefter, at han inden sin anholdelse havde hørt om en mand, der flygtede herhjemmefra, da ”jorden brændte ham under fødderne”. Han havde derefter sejlet med svenske skibe på falske papirer, bl.a. på Amerika, og ved at bluffe sine omgivelser var det lykkes ham at blive maskinofficer. Muligt var det tale om den samme mand. Historien havde han hørt af en Louis Christensen, der er arrestant for tiden, eller også af dennes broder Poul Erik, der bor i Madvigs Alle 4, muligt var de begge til stede ved denne lejlighed.

Louis Christensen er identisk med Louis Johannes Christensen, f. i Ålborg 20. 10. 1915, tidl. Arr. ved 11. U.K. nu strafafsoner i statsfængslet i Nyborg.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.

 

 

Kontinueret 31. maj 1950

Poul Erik Christensen, Ålborg 14. 1. 1923, Madvigs Alle 4. 3., bror til Louis Christensen, er udspurgt i henhold til foranstående, men hans siger hertil, at det ikke er ham, der er fremkommet med ”historien”, som han i øvrigt ikke vil have hørt tidligere.

Yderligere udspurgt efter sagens anledning erkender han, at han kender Ingolf Asbjørn Lyhne, som han under besættelsen har truffet hos en person ved navn Fæster, for hvem han har opbevaret illegalt materiale. Noget andet til oplysning fremkom ikke.

Nævnte Fæster er antagelig identisk med Johannes Chresten Fæster, f. 12. 9. 1918 i Svendborg, tidl. Dr. Tværgade 27, impliceret i Edderkoppesagen. Han er pt. frameldt til Sverige, men opholder sig antagelig i England.

Det bemærkes, at Louis Christensen, dennes broder, Fæster og Aron Becker tilhørte kredsen omkring Rudi Nicolai på ”Nordland” under besættelsen. Poul Erik Christensen har senere været i sag med Becker.

 

Nicolai og Fæster var begge hælere i den store ”Klem & Krüger sag”, et røveri under besættelsen (nov. 44) af klædevarer for adskillige tusinde kroner, dette røveri er kun delvist opklaret.

I samme gruppe som Geisler og Lyhne fandtes den nu afdøde Helge Mogensen, kaldet ”Fætter”, der også er nævnt i ”Edderkoppesagen”. I forbindelse hermed findes anført, at en tysker, Nass købte guld af Johs. Jacobsen og Nicolai i ”Paghs Vinstue”, samt at den tidligere nævnte Hans B.L. har oplyst, at han har afhændet udenlandsk valuta til Linde, Johs. Jacobsen og Aron Becker.

Af øvrige gruppemedlemmer har undertegnede været i forbindelse med Oluf A., Hauchsvej, samt fabrikant Mogens H. Middelfartsgade, der dog intet nævneværdigt har kunnet oplyse.

 

Driftsleder Helge Erik L., Fredbg. 1923, Frederiksvej, der også var med i gruppen, er i dag af kriminalbetjent Vestergård og undertegnede truffet til stede på fabrikken ”Strong” i Glostrup, hvor han er ansat. Denne virksomhed indehaves delvis af fa. Carl Holten. Kmpt. har forklaret, at han intet kender til det store ”hold up” hos Klem & Krüger, men erkender, at han kender Johs. Jacobsen i har gjort dette i flere år, ligesom han også fra sine drengeår kender servitricen Else Poulsen, der nu er ansat i Chas Bodega. Han afviser bestemt, at han har handlet illegalt med Jacobsen eller nogen anden under besættelsen eller senere. Han nægter ligeledes at have modtaget tilsigelse her fra kammeret, samt have kendskab til herv. sags hovedpersoner. Forespurgt om hvem der ellers kom meget hos Jacobsen, siger han, at den eneste han husker, var en vistnok kulgrosserer Fabricius, ca. 50 år, høj og lidt fyldig, ellers erindrer han ingen af de øvrige. Kmpt. lægger ikke skjul på, at han har fået stillingen som driftsleder af den nyopførte virksomhed gennem Preben Holten, som han har kendt i en årrække. Ligeledes erkender han, at han er kommet en del sammen med Lyhne, såvel under som efter besættelsen.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent

 

 

Gå til afsnit 6

 

Copyright © All Rights Reserved