Rolandskvadet afsnit 4


Gå til afsnit 3

Afsnit 4

Rolands-kvadet

 


Kontinueret 21. marts 1950

Afhøring af Svend Aage A., Kurlandsgade. Foretaget på hans bopæl i over-værelse af hans hustru.

Svend Aage A. forklarer, at han lærte Sell at kende i straffelejren Hjøllund, de blev begge løsladt i oktober 1946 her fra, men ikke samme dag. Der var opstået en slags venskab mellem dem, og dette bestod også i tiden efter løsladelsen.

Kmpt. er vidende om, at Sell til at begynde med fik arbejde på en maskinfabrik i Valby, muligt F.L. Schmidt, her blev fremstillet maskiner til Venezuela, og der skulle sendes folk derned, Sell var dengang meget opsat på at komme på dette hold. Han kom dog ikke med, men mere end en gang spurgte han kmpt., om denne kunne tænke sig at komme med. Senere fik han arbejde som kranfører, vist nok hos de 4 K’ er og senere ”Alliance”, han har også været hos Carl Nielsen og muligt også hos Hans Pedersen. Alt dette i tiden fra løsladelsen og op til februar 1948, muligt har han været afløser ved en kran efter denne tid, men dette har i så fald kun drejet sig om få dage. Kmpt. bemærker, at de kom i hinandens hjem, og det var derfor, at han var i stand til at følge udviklingen.


Kmpt. forklarer videre, at da Sell i begyndelsen af februar 48 fik at vide, at hans stikkersag skulle genoptages, blev han meget nervøs. Han vidste, at en tysker skulle komme hertil for at vidne imod ham, og han fortalte også, at han havde fået et trusselsbrev, som han fremviste, hvori der stod med blokbogstaver eller også var den skrevet på maskine: ”Gemt – men ikke glemt, vi plukker frugten, når den er moden”. Underskriften var et eller andet dramatisk som sorte hånd eller spader es eller noget i den retning. Han var bange for at lukke døren op derhjemme, således måtte kmpt. og hans kone gå forgæves engang, de blev dog ikke helt klar over, om han virkelig var hjemme. Kort efter dette forgæves besøg sendte Sell bud efter kmpt. der også tog ud til ham, det var nogle få dage før fødselsdagen den 19. 2. Sell sagde ved denne lejlighed, at han var bange for den tysker, der skulle vidne mod ham, det ville gå ud over hans hjem og hans arbejde, og han kunne ikke ”tåle” at komme ind igen.


Kmpt. havde lidt medlidenhed med ham, og da Sell spurgte, om kmpt. havde en søfartsbog, hvad der var tilfældet, kmpt. ham få bogen, som kmpt. ikke selv havde brugt i en årrække. Sell udtalte, at han ville tage ud at sejle, men med et svensk skib, og derefter havde han brug for bogen. Han talte ikke dengang nærmere om, hvad han ville med bogen, der var på dette tidspunkt ikke tale om misbrug. Muligt den samme dag omtalte Sell også, at han havde bestilt et pas, men han var bange for at indfinde sig på Politigården for at hente det, hvorfor han gerne ville have kmpt. til at hente passet, men det blev ikke til noget, da personalet på kontoret fortalte, at det ikke var færdigt. Sell hentede det selv dagen efter, da han fik kmpts. søfartsbog, fik han også en soldaterbog, hvad han skulle med den, blev der ikke talt om.


Den 19. 2. kom ægteparret Sell på besøg i anledning af fødselsdagen, der blev ikke talt noget om sagen eller hans sejleri. Der var heller ikke noget usædvanligt at mærke på dem, udover at de begge, men mest fru Sell, var i dårligt humør. Hun var tavs og indesluttet, ked af det hele, der blev ikke spurgt om noget, idet man vidste at stikkersagen muligt skulle genoptages. Begge ægtefæller siger nu, at Sell ikke var i uniform den aften, de har talt om det, og er sikre herpå. Gjort bekendt med fru O.´s udsagn, siger de, at det ligger på den måde, at Sell atter kom på besøg, da det var kmpts. fødselsdag den 31. 3., det var antagelig den første gang, de så ham i uniform, og dengang var fru O. til stede. Sell var til fødselsdagen i civil, iført vist nok et mørkt jakkesæt, en overfrakke og en blød hat.


Den 22. om morgenen kom Sells dreng ud til kmpt. med et brev, hvori fru Sell spurgte, om man vidste noget om, hvor Sell var henne. Han var tage hjemmefra tidligt om morgenen, men han havde ikke antydet, hvor han tog hen. Kmpt. kunne kun svare, at de intet vidste. Senere på dagen tog kmpt. ind til fru Sell, der stadig intet vidste, hun var meget ulykkelig over, hvad der var sket. Kmpt. har senere fået at vide, at han var kommet hjem samme aften. Kmpt. bemærker, at Sell havde taget alt sit tøj med sig, og hvad han havde af personligt, da han kom hjem fortalte han, at han havde været i Malmø for at orientere sig. De har også hørt, at han stak af igen næste morgen. Kmpt. har i de følgende uger været i forbindelse med fru Sell, ligesom han har fået et enkelt brev fra Polen, det foresvæver ham, at han også har talt med Sell inden den 31. 3., men han er ikke helt sikker herpå.


Fru Sell har også fortalt, at Sell uden hendes vidende havde solgt sit ”gode tøj”, vistnok overfrakke og jakkesæt og muligt også en blød hat. Det skulle være sket samtidig med, at han stak af. Kmpt. siger, at det var en mørkeblå løsthængende overfrakke, den bløde hat havde kmpt. været med til at købe, men det var sket ved juletid 1947. Det var således siger kmpt., at da Sell var hjemme i anledning af drengens konfirmation, vistnok i april måned, havde han ikke andet at iføre sig end den omtalte uniform.

Den 31. 3. - vistnok – siger kmpt., da Sell kom på besøg, fortalte han, at lå med sit skib i Kastrup. Det var et mindre dampskib på ca. 600 tons, han var fyrbøder, sagde han til kmpt., men til andre sagde han, at han var maskinmester. Ved denne lejlighed fremviste han også sit pas, der nu lød på Svend Åge A. men på Sells fødedata. Han havde ikke villet rette dette, da han så ville blive for ung. Han fortalte også, at han sejlede på kmpts. søfartsbog, hvilke rettelser, der er foretaget heri, har kmpt. ikke set. Det følgende efterår fik kmpt. efter anmodning derom sin soldaterbog tilbage, i denne var der rettet 4 steder – 5 steder i alt, idet signalementet var påført rettelser, således at det passede på Sell.


Kmpt. mener, at Sell efter konfirmationen sejlede et kort stykke tid, men derefter har han antagelig ikke haft noget at bestille. Han bemærker i denne forbindelse, at han i løbet af de sidste ca. 2 år kun har set Sell en eller to gange, så noget nærmere kontakt har han ikke haft med ham.

Forespurgt om andre, der kender ham, siger han, at de så at sige ikke havde venner eller bekendte, dog kom han sammen med en avismand, der tidligere havde været på Bakken, men herfra var han bortvist, da han havde været medlem af D.N.S.A.P. Han havde en datter ved navn Åse, muligt boede de på Vesterbro, men noget mere kan ikke oplyses.


Forespurgt om hunde, siger kmpt., at da han begyndte at komme hos Sells havde de en hund, der i alt fald havde lange hængende ører. Den var ikke ret stor og havde, så vidt han husker, en pels med brogede pletter i brunt og sort. Senere fik de en sort puddelhund, der blev kaldt ”Prins”. Hunden var sikkert ikke ægte, siger kmpt. og hentyder til den førnævnte hund, om hvem det blev fortalt, at den havde været i Kødbyen, hvor der var hældt noget på den, så den kom til at lugte, hvorfor han måtte slå den ned.


Kmpt. har også hørt, at den skulle have været kørt over af en taxa, hvorefter Sell var meget ked af. Ægteparret mener at vide, at hunden var aflivet før drengens konfirmation, men hvor længe forinden er de ikke i stand til at sige.

Roland Olsen



Kontinueret 22. marts 1950

Undertegnede har indfundet sig i brændselsfirmaet ”Alliance” i Sydhavnen, hvor det blev bekræftet, at Sell har arbejdet som kranfører fra 1.11. 1947 til 15.2. 1948. Kranfører Christian C, Flensborggade forklarede, at Sell pludselig holdt op med at arbejde, hans dreng kom og fortalte, at han var blevet syg. Da kmpt. havde ca. 32 kr. tilgode hos Sell, indfandt han sig nogle dage efter på Sells bopæl, hvor hans kone sagde, at han ikke var hjemme. Ved senere besøg gik det på samme måde, først langt senere, en måned eller 6 uger efter, traf kmpt. endelig Sell. Kmpt. fik sine penge, og uopfordret fremviste Sell derefter ”en flot uniform”, idet han udtalte, at ”sådan ser det ud for mig nu”. Endvidere viste han kmpt. en svensk 100 kr. seddel, idet han udtalte, at han var blevet maskinmester i den svenske handelsflåde. Så vidt kmpt. husker, var der en ret bred guldtresse på kasketten, hvori der vistnok var et S. i emblemet.


Under samtalen med kmpt. kom forvalter B. (tidligere Søpolitiet) og forvalter A. til stede. Alle mente, at der var tale om noget rekreation, da Sell holdt op med at arbejde. Det bekræftes, at han også har arbejdet som kranfører for Carl Nielsen, Hans Pedersen, K.K.K.K., sidstnævnte sted muligt også efter 15.2. som afløser.

Kranfører Christian C. forklarede videre, at han på Sells bopæl i Absalonsgade, da han kom her for at få sine penge, har set en hund, ikke ret stor, langhåret, brunlig og med lange øren. Forvalter B. har senere meddelt, at han har talt med forvalter A., der også har været på Sells bopæl, og forvalter A. hævder overfor ham, at der var tale om en Cocker Spaniel, rødbrun af farve.


Forespurgt om hvem Sell søgte omgang med, nævnes en sømand ved navn Jens Peter J., ca. 40-45 år, der har sejlet i allieret tjeneste under krigen. Han skal bo eller have boet et sted på Blegdamsvej ved Østerbrogade, og tidligere arbejdet for smedefirmaet H. Nielsen & Søn i Aldersrogade. Endvidere to andre kranførere, Theodor B. og Otto R., der ligeledes har sejlet, noget nærmere om dem til identifikation vides ikke.


Overbetjent Larsen, Station 5, ”stationens hundemand”, er telefonisk forespurgt, om der er udleveret hundetegn til Sell eller hans svigermor fru A. under de respektive adresser, men der foreligger på stationen ingen oplysninger om de hunde, der efter det oplyste skulle have været hos Sell.

Undertegnede har indfundet sig i fa. Carl Holten, Frederiksborggade, hvor kasserer J. og salgschef S. blev truffet til stede. De blev forevist billeder af ægteparret Sell, og i store træk gjort bekendt med det fremkomne, men ingen af dem var i stand til at oplyse yderligere.


Afhørte Svend Aage A. har udlånt sin soldaterbog til brug under sagen.

Det bemærkes, at der i Sells forakter findes en skrivelse fra 1. ekstraordinære statsadvokat for København af 26. juli 1949 med fremlæggelsespåtegning fra Østre Landsrets 10. afdeling af 15.8. 1949 med følgende indhold: Under henvisning til afdelingens sag xxx-48 mod Heinrich Sell skal jeg herved meddele, at den alene af anklagemyndigheden iværksatte anke herved frafaldes, hvorefter ankesagen begæres hævet. Underskrift o.s.v.

Altså først den 26. juli 1949 er det besluttet, at Sells stikkersag ikke skal genoptages.

Kopi af nærværende rapport er vedvarende tilstillet kriminalassistent Havelykke, Frederiksberg.

Roland Olsen


Kontinueret 30. marts 1950

Kriminalbetjent C. Carlsen har indfundet sig ifølge med undertegnede på Pension Føns i Taarbæk, hvor indehaversken, fru Anna J. blev truffet tilstede. Hun fik forevist billeder af de omtalte personer og spurgt efter sagens anledning, men var ikke i stand til at oplyse yderligere.


Fru Erna Hasselstrøm har oplyst, efter at have fået forevist billeder af ægteparret Sell, at fru Sell i alt fald i sommeren 1946 var kæreste med en person, som hun beskriver, og som kaldes ”Kalle” eller ”Krølle Kalle”. Personen er identificeret som værende Karl N. f. i Kolding 1904, boende Eriksgade, personblad xxx. Tidligere sager for værnemageri og valutasmugling.

Pianist Svend H., Ægirsgade, der spiller i det etablissement på Bakken, hvor fru Sell optræder om sommeren, har bekræftet dette forhold.


Københavns Politis paskontor har oplyst, at Sell har bestilt et pas (udstedt) den 16. 2. 1948, dette er afhentet den 20. 2. Den 12. 7. samme år indfandt Sell sig på ny og angav, at han havde mistet dette pas. Han blev henvist til at gøre anmeldelse, hvilket skulle ske, for at han kunne få et nyt pas. Den 19. 7. fik han udleveret et nyt pas. Numrene er xxx.

Det oplyses også fra paskontoret, at anmeldelsen var sket til afdeling S. på politigården.


I afdeling S. ses under T.P. nr. xx anmeldt uden optagelse af rapport: Kranfører Heinrich (intet efternavn i journalen) f. o.s.v. Absalonsgade. Anmelder mistet dansk rejsepas nr. xx lydende på anmelderens navn. Mistet indenfor de sidste 3 uger på anmelderens bopæl. (Optaget af kriminalbetjent Flenstrup). Det forsvundne pas ses ikke efterlyst hverken under Sell eller Heinrich og R.R. har intet derom.


Afhørte Svend Aage A. har forklaret, at det må have været 18. 2. eller 19. 2., at han forsøgte at hente passet til Sell som tidligere forklaret, helt nøjagtigt kan han ikke sige det. Sell var den dag – mellem kl. 11 – 15 ”sømandsklædt”, men dog ikke i den omtalte uniform.

Kmpt. tilføjer, at han under foregående afhøring glemte at sige, at han og hans kone ”havde talt om det tidligere”, at Sell, når de var sammen, ikke har villet tale om mordet, skønt det var et almindeligt samtaleemne i måneder efter mordet. Når dette blev bragt på bane, begyndte Sell straks at tale om noget andet, dette havde de bemærket mere end en gang.


Der er herfra rettet henvendelse til Landbohøjskolen, med forespørgsel om Sell har fået aflivet en hund i 1948, men intet herom kunne oplyses. Fremgangsmåden er den, at når en person kommer ind med en hund f.eks. for at få den aflivet, kan den blive skudt formedelst 50 øre, personen spørges ikke om navn eller bopæl, og intet bliver bogført. Såfremt dyret ønskes kloroformeret inden aflivningen koste det 8 kr., i disse tilfælde journaliseres personens navn og bopæl.


De tidligere omtalte personer, der efter det oplyste skulle have haft forbindelse med Sell, da han arbejdede på ”Alliance” som kranfører er identiske med:

Theodor B., født 1887 i Århus, personblad xxx. En broder til ham har oplyst, at han har sejlet fra Sydhavnen med en ældre fisker ved navn ”Jacob”, for tiden arbejder han vistnok på jernstøberiet i Frederiksværk. Han er kendt som tidligere meget aktiv spritsmugler, af hans blad frem det, at han 3. 12. 1940 er anholdt i Hamburg for overtrædelse af udvisningstilhold.


Knud R. født 1918 i København, Hedebygade, personblad xx, hvoraf det fremgår bl.a. at han i 1943 har arbejdet for Værnemagten, og at han 1950 har forsøgt selvmord.


Jens Peter J., født i Sønderborg 1902, sømand, kendt uden blad, intet kriminelt, der i februar 1948 boede hos en fru Signe J. Blegdamsvej. Folkeregisteret oplyser om hans bopæl: Eskildsgade, Hermodsgade m.m. afmeldt til udlandet 31.3. 1949.


Fra ”Alliance” er det oplyst, at Jens Peter J. arbejdede der på samme tidspunkt som Sell, men da han netop i dagene omkring mordet forsømte sit arbejde, blev han afskediget. Fru Signe J., Blegdamsvej er forsøgt truffet, men hidtil uden resultat.


Den nævnte ”Jacob” er identisk med fisker Jacob J.J. født i Vester Skerninge 1878, boende i kutter ”Betty” K.441 p.t. Sydhavnen. Han erkender kendskabet til Theodor B., men nægter at kende noget som helst til Sell. Han er forespurgt, om det er ham, der telefonisk den 26. 2. 1948 til Frederiksberg Politi har henledt opmærksomheden på Sell (cfr. Rapport nr. 246 – HII), men dette har han ligeledes benægtet under en orienterende afhøring her i kammeret.

Billeder af de nævnte personer er forevist fru Westfjord, der dog intet yderligere har kunnet oplyse.


Fotograf Türck har gjort gældende, at der må foreligge en misforståelse et sted, idet det er hans mening, at fru Westfjords ”syn” og Sells svigermors henvendelse til hende fandt sted en måned tidligere end anført i rapporterne, altså i dagene lige op til og umiddelbart efter mordet. Han kan dog ikke nærmere dokumentere dette.


I anledning af rapport nr. 1233 med henvisning til nr. 258 m.fl. (”Rob.-rapporten”) har undertegnede haft en samtale med kriminaloverbetjent Richter Olesen fra rejseafdelingen. Det er vedvarende hans indtryk, at meddeleren, Robert Magnussen (se vor artikel om ham HER). Det er vedvarende hans indtryk, at meddeleren Robert Magnussen, taler sandhed, og at der findes en person med dæknavnet ”Iglen”, hidtil ukendt af politiet, der sikkert kan give oplysninger og muligt komme i betragtning som gerningsmand. (Læs mere om Magnussen og Iglen:

 http://kriminalsager.dk/Carl_Mogensen/Carl_Mogensen_Jacobsen_og_Magnussen.htm)

Fotografier af personerne er ligeledes fremvist for servitrice Else Poulsen, ”Chas Bodega” i Allegade, samt fru A. Cafe ”Søvig” på Bülowsvej, men der fremkom intet til yderligere oplysning.


Arrestanten Svend Aage Hasselstrøm har henledt opmærksomheden på en person, muligt identisk (ingen foto) med massør Jacob B. født i Oure, 1906, flyttet til Bakkevej i Trørød. Blad nr. xx, Denne person har været ”ude for en katastrofe”, idet han i sommeren 1948 skiftede om fra et normalt liv til en tilværelse som dranker og alfons på Vesterbro. En broder, Carl B. kommer meget sammen med førnævnte Karl N., der var kæreste med fru Sell.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent


Kontinueret 5. april 1950

Fru Jensigne J. f. 1904, Blegdamsvej, har her i kammeret forklaret, at hun lærte søfyrbøder Jens Peter J. at kende i 1946, han boede for det meste hos hende, men var dog ikke tilmeldt. Han arbejde dengang hos en mekaniker Martensen i Gormsgade.

Efteråret 1947 kom han på ”Alliance”, hvor han lærte Heinrich Sell at kende. Kmptd. så Sell adskillige gange, men da han var meget overlegen, kunne hun ikke lide ham. Hun siger i den forbindelse, at hun har set ham på arbejdspladsen, men hun har også været hjemme hos Sell, ligesom Sells har været hjemme hos hende. Kmptd. nævner således 2. juledag 1947, hvor de to par endte på en beværtning i Nyhavn, her fik Jens Peter J. et raserianfald, der gik ud over kmptd., han slog på hende, således at hun fik næsen slået til blods og et blåt øje, Sell sad ved siden af ham, men han greb ikke ind. Jens Peter J. var hidsig anlagt, siger kmptd. han fik ofte sådanne anfald, særlig når han havde drukket, og det skete ret ofte, at han slog på hende. Jens Peter J. talte gebrokkent ligesom Sell, han havde sejlet under krigen og været torpederet, muligt havde han dårlige nerver som en følge heraf.


Efter sådanne raserianfald forsvandt Jens Peter J. og blev væk i nogle dage, kmptd. søgte efter ham, og på Sells bopæl, men der blev her ikke lukket op. Deres dreng råbte gennem døren, at der ikke var nogen hjemme, men kmptd. kunne tydeligt høre, at der blev talt indenfor døren. Så vidt hun husker har det været i månederne januar-februar 1948. Hun erindrer også, at Sell havde en hund, men hun husker ikke hvordan den så ud. Det forekommer hende, at den var sort, og at den havde lange ører, men hun tør ikke udtale sig med sikkerhed.


Samme forår var kmptd. indlagt på Kommunehospitalet i ca. 8 dage, medens hun var borte fra hjemmet, var Jens Peter J. ude at drikke, og dette medførte, at han mistede sit arbejde på ”Alliance”. Efter at være kommet fra hospitalet – hun husker ikke tidspunktet – så hun ikke meget til Jens Peter J., hun mødte ham af og til på gaden, men han gik ikke med op og boede ikke hos hende mere. Kmptd. regnede med, at de var blevet uvenner, fordi hun bebrejdede ham., at han slog hende. Hen på efteråret kom de dog atter sammen igen.


Den 10. november fik Jens Peter J. udbetalt næsten 12.000 kr. for sin sejlads under krigen, men han brugte disse penge i løbet af en måned, han blev væsentligst ”snydt” af en vognmand Harry H. i Rødovre, det var noget med en traktor og en bil, siger kmptd., men hun har aldrig været klar over det rette forhold, da Jens Peter J. ikke talte om dette med hende.


I marts måned 1949 fik han hyre med en ”Caltex”-båd under amerikansk flag og med kontrakt på to år. Båden hedder ”Chicaca” og er antagelig hjemmehørende i New York. Han har skrevet til hende, mere i begyndelsen end i den seneste tid. Han har en broder, der er slagter i Eskildsgade. En søster fru D. bor i Tjørnegade.


Kmptd. forklarer videre, at det var Jens Peter J. der blev sendt hjem for at spørge efter Sell, da denne udeblev fra arbejdet, men der var ikke blevet lukket op, fortalte han, der heller ikke kunne lide Sell. Han sagde videre, at ”der var noget mystisk ved ham”. Jens Peter J. var altid dårligt klædt, indtil han fik sine penge i november 1949, hvorimod Sell altid virkede velklædt. Da Jens Peter J. søgte hyre, kom han sammen med en anden søfyrbøder, Harry S., Trianglen, de var jævnaldrende, men han kom ikke med båden, da han havde været straffet. Jens Peter J. kunne ikke komme med danske både, da hans fagforening ikke var i orden, han ville ikke betale den slags udgifter, sagde han. Han boede i hendes lejlighed, mens hun var på hospitalet.


Ved henvendelse til Kommunehospitalet er det derefter oplyst, at fru J. har været indlagt i tiden fra den 20. 2. – 27. 2. 1948.


Fru J. har senere oplyst at Jens Peter J. fulgte hende på hospitalet efter det oplyste altså den 20. 2. i tiden mellem kl. 15 – 16. Hun vil mene, at han også var hjemme natten forinden og var kommet hjem til normal tid, idet hun begrunder det med, at såfremt han havde drukket eller andet, havde hun påtalt dette, således at de var blevet uvenner, hvad de ikke var, når det var ham der var med ved indlæggelsen.


Da hun blev udskrevet og kom hjem, var der uorden og ikke fyret op. Der var drukket i lejligheden, kunne hun se, og der var mere end én person, der havde overnattet der. Hen på aftenen kom Jens Peter J. op i lejligheden med en kammerat, hun påtalte dette, og de gik begge. Senere kom Jens Peter J. igen og kmptd. husker nu, at han blev boende hos hende indtil 16. 4., da han flyttede til broderen i Eskildsgade. Lørdag 28. 2. var hun på ”Alliance” midt på dagen, her fik hun at vide, at Jens Peter J. var ”fyret”. Jens Peter J. var sammen med en Henry, der bor i Nærum, han var ikke fyret, men hun hørte, at førnævnte Theodor B., som hun også kender, ligeledes var opsagt.


I Hermodsgade boede Jens Peter J. hos en søfyrbøder Otto N., der var svoger til vognmand Harry H. Om Harry har kmptd. af hans kone hørt, at han skal være afhørt af politiet vedrørende dobbeltmordet i Køge Bugt, idet han kendte morderen, Jørgensen eller en af de i sagen implicerede fiskere. Kmptd. har yderligere forevist breve fra Jens Peter J., der ses intet mistænkeligt heri.

Kranfører Knud R., Hedebygade, har forklaret, at han har arbejdet på Alliance fra maj til august 1949, således at han ikke kender de nævnte personer, det må bero på en misforståelse, når det er oplyst anderledes.


Arbejdsmand Jacob B., Bakkevej Trørød, truffet til stede af kriminalbetjent Jan Karlsen og undertegnede har nægtet ethvert kendskab til mordet udover, hvad han har set i pressen. Han erkender et overfladisk kendskab til Sell og noget mere til fru Sell og Karl N. Gjort bekendt med de fremkomne oplysninger om ham, siger han, at ”der jo siges så meget”, noget nærmere vil eller kan han ikke sige. Han erkender dog, at han ved spil på travbanen vandt over 3000 kr., som han antagelig drak op, men hans kone bemærker, at det var efteråret 1948, at dette fandt sted, de lærte hinanden at kende på dette tidspunkt.

Fru Westfjord er forevist fotos af Jens Peter J. og Jacob B. men bemærker hertil, at ingen af dem har noget med fru Jacobsen eller mordet at gøre. Den af hende omtalte ”Basse” har heller intet med mordet at gøre, selv om han har fået penge af fru Jacobsen, hun fremhæver, at det er Sell, der er ”nøglen” i det hele, og kan man få ham til at fremkomme med sandheden, har man forklaringen på det hele.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.


Kontinueret 12. april 1950

Ægteparret Sell har på behørig måde været tilsagt at møde til afhøring her i kammeret, fru Sell til kl. 9:15 og Heinrich Sell kl. 12. begge til i morgen den 13. ds. Men Sell har i dag telefonisk meddelt, at han kone var blevet syg i underlivet, hvorfor hun ikke kunne møde, men han selv var villig til at møde efter tilsigelsen.


Sell – der som sædvanlig var grov i tonen – udtalte endvidere, at såfremt hans kone kunne afhøres i hjemmet, ville han gøre krav på at være til stede. Han ville meddele hertil, når hans kone var blevet rask og i stand til at møde, og han endte med at sige, at man blot kunne komme og hente ham, når der forelå en anholdelsesbeslutning. Nogen ny aftale blev derfor ikke truffet.

De af fru Signe J. omtalte personer er Herbert J., Hans Harry H., Otto N.; Harry S.

Fru Signe J. har hertil udleveret en udskriftsbog Københavnske forstæders bank lydende på vognmand Harry H., Lunavej, Rødovre afdeling. Af bogen fremgår det, at der 10. november 1948 er indsat 11.760,73 kr. Den samme dag er hævet 3000,00 på check. Den 12. s.m. er på check hævet 3.760,73. Banken har ved telefonisk henvendelse oplyst, at de resterende 5000,00 er hævet umiddelbart efter, men senere har vognmand Hansen brugt kontoen til betydeligt mindre indskud og udtræk, indtil han blev ”smidt ud”, da man ikke ville have ham som kunde i banken. Banken er villig til at oplyse, til hvem de store checks har været udstedt, dog først efter skriftlig anmodning fra politiet.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent.


Kontinueret 19. april 1950

Vognmand Harry H., Lunavej, har her i kammeret forklaret, at han lærte Jens Peter J. at kende i sommeren 1948, da Jens Peter J. arbejdede hos en mekaniker i Gormsgade. De traf senere mere eller mindre tilfældigt sammen i Jernbanecafeen, Nrd. Fasanvej 252, hvor kmpt. kender værten Charles J. Under et besøg ville Jens Peter J. låne 200 kr. af værten, han foreviste et papir, hvorefter han ville få et større beløb udbetalt, men værten ville ikke låne Jens Peter J. pengene, men han havde ikke noget imod at låne dem til kmpt. Denne lod straks pengene gå videre til Jens Peter J., der senere igen lånte andre beløb af ham, således at Jens Peter J. til sidst skyldte kmpt. 1200 kr. Som sikkerhed for disse penge fik kmpt. det omtalte papir af Jens Peter J. og han fik yderligere en fuldmagt til at hæve pengene. Da disse var klar til udbetaling, fulgtes kmpt. og Jens Peter J. dog ad til et kontor i Toldbodgade, hvor pengene, ca. 12.000 kr., blev udbetalt.


De fulgtes senere til banken i Rødovre, hvor kmpt. oprettede en checkkonto for pengene på sit eget navn, idet han siger, at Jens Peter J. var fuldt indforstået hermed. Der blev straks hævet 3000 kr., og kmpt. fik sit tilgodehavende.  Fik også selv et par dage senere 3760,37 kr., og han brugte pengene i det væsentlige til nyt tøj og på restaurationer, muligt har hans bror fået lidt til møbler.

Kmpt. lånte 5000 kr. af Jens Peter J. til køb af en bil og en traktor, idet det var meningen, at kmpt. og Jens Peter J. ville til at handle med traktorer. Men Jens Peter J. var ikke interesseret og drak vedvarende sine penge op, og kmpt. har for længst afregnet med ham, således at der i dag ikke er noget mellemværende mellem parterne.


Det var autohandler Selmer P. i Holbæk, der blev handlet med, og Jens Peters kæreste, Signe J., var med på denne tur og overværede forhandlingerne.

Jens Peter J. kom dengang også sammen med en sømand og arbejdsmand Niels N., Rebslagervej, der nu arbejder for kmpt. ved kloakarbejde, og som er bror til søfyrbøder Otto N. i Hermodsgade. Han kom også sammen med andre, mere end med kmpt. der siger, at han ikke har fulgt Jens Peter J. i ”tykt og tyndt”. Jens Peter J. var altid dårlig klædt, indtil han fik pengene, han blev let ”tosset”, når han havde fået noget at drikke, således forærede han sin kæreste pels og taske, men rev det bagefter itu, da han fik et af sine anfald. Han ville gerne slås og var meget hidsig anlagt. Kmpt. er vidende om, at Jens Peter J. boede hos Signe J. er del af tiden, men også hos Niels og Otto N. Han har ikke hørt fra Jens Peter J., siden han rejste. Kmpt. er forevist billeder af flere af de i rapporten omtalte personer, men han kender kun Jens Peter J., siger han.

Efter anmodning mødte Karl N, Kolding 1904, Eriksgade, og Carl B., Svendsgade, den 17. her i kammeret.


Nielsen bekræfter, at han har været kæreste med fru Sell, mens manden afsonede straf, men han har i det store hele afbrudt forbindelsen med hende allerede i 1947. Senere har der kun været tale om tilfældige møder. Han kender også hendes mor, og han siger i den forbindelse, at fru Sell i forholdet til sin mor er som et barn på 6 år, hun fortæller hende alt og går til hende, når der er noget der ”trykker hende”. Moderen betegner han som meget svingende og ikke altid pålidelig. Sell kender han så at sige ikke, han mindes ikke, at han har talt med ham. Sell er sikkert ikke vidende om det forhold, der har været mellem ham og fru Sell.


Kmpt. udtaler videre, at han med henblik på dobbeltmordet ikke er i stand til at sige noget positivt, men han erindrer, at han gjorde sig sine egne tanker i februar 1948, da Sell pludselig fik så travlt med at skaffe pas og komme ud af landet.


Carl B. mener sig ikke i stand til at oplyse noget. Begge er spurgt om den avismand (omtalt af Svend Aage A. i Kurlandsgade) som Sell dengang kom sammen med, og de er af den opfattelse, at det drejer sig om en tidligere markedsrejsende, som de ikke erindrer navnet på, men som nu er avismand på Kgs. Nytorv med stade ved Ny Adelgade.


Iflg. Opl. Fra st. 2 er den avismand identisk med Ejner B., født i Randers 1907, boende Sct. Gertrudsstræde, Personblad xxx, i 1945 en sag for landsskadelig virksomhed (s.f. hvervning til Waffen S.S. og frivillig deltagelse i dette) 1934 idømt 4 mdrs. Fængsel for alfonseri og andre sager.

Fru Signe J. er gjort bekendt med Harry H´s forklaring og bemærker hertil, at efter hendes mening skylder Harry H. vedvarende Jens Peter J. de omtalte 5000 kr. Det er rigtigt, siger hun, at hun var med i Holbæk, da der blev købt bil og en traktor, men hun blev holdt helt uden for forhandlingerne, så hun ved ikke hvad, der blev aftalt. Hun venter ikke Jens Peter J. her til byen førend til marts 1951.

Kmptd. er sikker på, at hun blev indlagt på K.H. fredag den 20. 2., og at Jens Peter J. forinden kom hjem fra sit arbejde for at følge hende. Dagen før var han også kommet normalt hjem, var hjemme om aftenen og natten, hvorfor hun mener, at han ikke kan have haft noget med mordet at gøre. Hun siger også, at Kjeldsen og Jens Peter J. ikke rigtigt kunne lide hinanden.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent


Kontinueret 20. april 1950

Søfyrbøder Otto N., Hermodsgade, forhyret med s/s ”Bergenshus”, meddelte telefonisk i går efter at undertegnede har været på bopælen, at han i dag ville indfinde sig her i kammeret, men han har dog ikke vist sig. Han mente dog ikke, at han kunne oplyse noget af betydning.

Karl N., Eriksgade, har med løfte om diskretion meddelt, at ægteparret Sell har haft en hund, langhåret med hængende ører i foråret 1948. Ligeledes at fru Sell i sommeren 1947 adskillige gange på Bakken blev afhentet af en gift mand i motorvogn. På bakken var hun også blevet gode venner med en, der hedder Poul, som er kendt af kmpt. Fru Sells søster, Karen, der ligeledes arbejder på Bakken, lever sammen med en tidligere modstandsmand ved navn Carl Emil, denne kan ikke døje Sell og muligt give oplysninger om ham.

Landsretssagfører H., Skindergade, til hvem Sell har henvendt sig (hans forsvarer i stikkersagen), har meddelt, at fru Sell vil møde til afhøring her i kammeret i morgen kl. 9:30 og Sell kl. 12:00, som undertegnede har ønsket det. Med tilladelse herfra vil landsretssagføreren overvære afhøringen.

Roland Olsen

Kriminaloverbetjent


Kontinueret den 21. april 1950

Efter anmodning mødte fru Sell i dag her i kammeret ledsaget af Landsretssagfører H. Hun forklarer, at hun blev gift med Sell i 1939, han medbragte en søn i ægteskabet. I 1941 og 42 var han i Tyskland. Efter hendes opfattelse blev han anholdt på sin bopæl og ført til Tyskland, hvor han blev dømt for højforræderi. Han blev hentet om morgenen, og hun har set en dansk politimand iført uniform, han stod i døren til soveværelset. Der blev ikke foretaget nogen husundersøgelse. Ca. 14 dage efter eller lidt senere ringede hun til Udenrigsministeriet, hvor hun fortalte, at manden var afhentet, man lovede en undersøgelse. Hun fik senere et brev fra manden, i brevet stod, at han var fængslet i Tyskland. Hun hørte ikke, om der blev talt tysk i lejligheden den morgen, da manden blev anholdt. Ca. 1 ½ år efter kom han hjem. Han har aldrig talt om, at han ville tage arbejde i Tyskland.


Kmptd. er gjort bekendt med, at anholdelsen efter det foreliggende ikke har fundet sted her i byen, hvortil hun svarer, at hvis det ikke er gået til på den måde som beskrevet, ved hun ikke, hvad hun skal svare, og i øvrigt ved hun ikke, hvem det så kan have været, der var der den morgen.


Forespurgt om dagene omkring 19. 2. 1948, siger hun, at hun ikke husker, om hun var vidende om, at mandens stikkersag skulle optages på ny, men hun mener at kunne huske, hvad der skete den 19. 2. Manden havde forladt sit arbejde nogle dage forinden på Alliance, og det var med den begrundelse, at han var ked af at være der. Hun vil derfor regne med, at de sammen har været hjemme om formiddagen, og om eftermiddagen har de været på besøg hos hendes mor. De er derfra gået hjem for at spise, og efter at de, antagelig med sporvogn er kørt til fødselsdagen på Amager.


Den 21. 2. – om lørdagen – havde manden et skænderi med hendes mor om aftenen, kmpt. var ikke selv til stede. Det var over kmptd. de skændtes, idet hendes mor mente, at hun ikke brød sig om manden. Kmptd. var ude den aften, hun var engageret sammen med hr. T, Svend K. og Ebba til at optræde et sted uden for byen, men hun husker ikke hvor. Hun kom hjem kl. 4 søndag morgen, manden var da hjemme, men da hun vågnede kl. 7, havde han pakket sit tøj og var taget af sted uden at sige noget som helst til hende. Hun erkender, at ”hun ikke havde det godt” den søndag – hendes fødselsdag – hvorfor hun søgte ham over alt og med stedsønnens medvirken. Omkring ved 15-tiden kom manden hjem, han fortalte, at han havde været i Sverige, og hvis det var sådan, at hun ikke brød sig om ham, havde han jo ikke noget at være hjemme efter. Han omtalte derpå, at han ville tage en hyre en måneds tid og tage ud at sejle, hvilket han også gjorde, dagen efter rejste han igen, og kom først tilbage sidst i marts måned. Han sejlede med et svensk skib som fyrbøder, kmptd. husker ikke hvad skibet hed, men det sejlede på Stockholm, Finland o. l. steder.


Hun fik breve fra ham, men dem har hun senere brændt. Han fortsatte – med måneders mellemrum – med at sejle, således at han rejste igen i april, kom tilbage i maj, siden maj 1948 har han dog ikke sejlet, sommeren 1948 var han på Bakken, hvor han hjalp Hr. T. Mens han sejlede har hun også sendt et eller to breve til ham, hun har skrevet under hans rette navn. Det er rigtigt, at han kom hjem i en slags uniform, nogen begrundelse for dette har kmptd. ikke fået.

Kmptd. erkender også, at han solgte det meste af sit civile tøj, han har været – for det meste – sømandsklædt siden, hvornår det skete, ved hun ikke, og det var ikke med hendes vidende eller vilje, hvornår det er sket, kan eller vil hun ikke sige, han har fortalt hende, at det var ”stampet”, men han har dog aldrig senere indløst det. Det skete i alt fald, mens han sejlede.


Kmptd. er forespurgt om, hvorfor man har været så uvillige til at lukke op på bopælen i tiden umiddelbart efter mordet, selv om man var hjemme, og hun siger hertil, at hun ikke husker, om der har været nogen, samt at det ikke er alle mennesker, som hun lukker op for. Nogen aftale med manden om dette har der ikke været.


Forespurgt om afhøringen på Frederiksberg den 16. 3. 1948 erkender kmptd., at hun ikke har talt sandhed. Det var således ikke rigtigt, at manden rejste som repræsentant i provinsen, at han havde forladt sit arbejde på grund af sygdom, at han den 8. 3. var rejst til provinsen, og at han den 11. eller 12. marts havde været hjemme. Hun begrunder sin handlemåde med, at hun ikke ville have politiet til at hente manden på arbejdspladsen, det var bedre, syntes hun, at hun skrev til ham og fik ham til at møde af egen drift. Hendes mor var med på Frederiksberg og overværede afhøringen af kmptd.


Forespurgt om hun på nogen måde har betroet sig til sin mor (under henvisning til den viden som fru Westfjord ligger inde med), siger kmptd., at hun ikke ved, hvad hendes mor har talt med fru Westfjord om, men hun bestemt hævde, at hun ikke har fortalt sin mor noget, der kunne føre til oplysninger i mordsagen.

Med hensyn til de omtalte hunde, siger kmptd., at de først havde en foxterrier, der blev kaldt ”Snap”, hvornår de kom af med den husker hun ikke. Efter denne hund fik de en sort puddel, der blev kaldt ”Prins”. Hun fik denne kort tid efter, men kan ikke sige nøjagtigt hvornår. Hun hævder, at hun ikke har haft nogen hund mellem ”Snap” og ”Prins”, den sidste havde hun mere end to år, og hun vil mene, at det var puddelhunden, hun havde i februar 1948. Hun har ikke haft hundetegn til nogen af disse hunde.


På forespørgsel siger kmptd., at hendes mand også har sejlet nogle måneder i 1949 vist nok forsommeren med et svensk skib, kender ikke navnet på dette.

Kmptd. har ikke yderligere at tilføje.

Gennemlæst og godkendt; Underskrevet

Heinrich  – hvis forklaring ligeledes er påhørt af landsretssagfører H. – forklarer, at han vil fastholde, at han blev anholdt i Tyskland i 1941. Det er rigtigt, at der gennem lang tid var tale om, at hans gamle sag skulle genoptages, og at han selv var med i landsretten 13. 2. 1948, hvor der blev fremsat krav om fængsling.

Han arbejdede dengang på Alliance, hvor han dog var ked af at være, idet han havde fået lyst til at komme ud at sejle, og dette havde slet ikke noget at gøre med genoptagelsen af den gamle sag. Han holdt derfor op med sit arbejde som kranfører og gik hjemme nogle dage. Han husker ikke, om han fik at vide, at han ikke skulle.....


Gå til afsnit 5