brevet


Det afslørende brev


Selvfølgelig kan man altid være bagklog, men det kan alligevel godt undre, at politiet ikke fik afsløret Svend Åge Hasselstrøm og de øvrige sortbørsfolks omfattende kriminalitet førend i 1948-49. For det var masser af tip og henvendelser, som gjorde opmærksom på problemet. Det var i hvert fald holdningen hos de to journalister Poul Dalgaard og Anders Nørgaard på Social-Demokraten, da de begyndte at skrive om sortbørshandlen i København og den store bagmand, der organiserede den. På et tidspunkt var Poul Dalgaard på besøg på Politigården for at tale med en overordnet politimand om sagen. I et ubevogtet øjeblik fik Dalgaard øje på nogle dokumenter på politimandens skrivebord. Et af dem, et brev, skyndte han sig at kopiere. Han brugte nogle dage senere oplysningerne i en avisartikel, hvor politiet blev kritiseret for langsommelighed. Det skabte for en tid relativ kold luft om de to dybdeborende journalister.

Brevet var skrevet anonymt til politiet allerede i 1943, og oplysningerne var faktisk fuldstændigt korrekte, skulle det siden vise sig.  I princippet kunne politiet blot have fulgt sporet fra brevet og gået i gang. I brevet nævnes forhold som hæleri, sortbørshandel, alfonseri, forsikringssvindel. Alle samme forhold, som Hasselstrøm og Fede Ejnar blev dømt for i Edderkopsagen.

Men brevet var belevet aafsendt under krigen, som var en krævende tid for ordensmagten og efter befrielsen blev politiet reorganiseret og efterforskningen kom til at ligge hos Krisepolitiet, hvor en stribe af betjentene modtog bestikkelse fra Hasselstrøm og møbelhandler Linde.

Brevet kom til at indgå i straffesagen mod Hasselstrøm, og ligger i dag i Rigsarkivets store samling om Edderkopsagen.


Ordlyden er:

Politiets opmærksomhed henledes på to personer, Svend Hasselstrøm, Klerkegade 7 og en mand ved navn Ejner, som har forretning, Dr. Tværgade ved centralcafeen. Disse to personer, er handelsmænd for salg af mængder af cigaretter, samt andre varer, som deres agenter rejser til provinsen og afhænder til ublu priser. De rejser ikke fra forretningerne, da dette er for opsigtsvækkende, men fra privat bopæl. Begge hovedmænd har deres anmeldt tyverier fra deres forretninger, som var fingerede.


Side 2: De herrer er samtidig alfonser, altså regulære skadedyr, og når de så samtidig tjener på varer, som den fattige arbejder sukker efter, synes jeg og mange andre, at der hurtigst mulig bør sættes en stopper for dette uvæsen. Forbliver foreløbig anonym. Med agtelse X.






.