Bestikkelsen

 

Den unge guldhandler og den korrupte krisebetjent


I en stor herskabslejlighed i Dr. Tværgade bor den 26-årige Otto B.. Han er trods sin ganske unge alder en ganske erfaren handelsmand på det stærkt brogede guldmarked, der blomstrer her i efterkrigstiden. Otto opkøber guld af smuglere og mellemmænd og sælger det  videre til blandt andet tandlæger og guldsmede, hvis behov ikke kan dækkes af de tilladelser til import, de får fra myndighederne. Indtil 1948 er det lykkes for Otto at holde sig udenfor politiets søgelys. Men spørgsmålet er, hvor længe han kan blive ved med det.

En af hans samarbejdspartnere, sortbørshandleren Georg Christiansen, er nemlig stærkt mistænkt hos kriminalpolitiet, som har skygget ham i en længere periode.

En dag hvor Georg og Otto skal lave en handel med en guldbarre, slår kriminalbetjentene til. Det lykkes Georg Christiansen at flygte, men den unge Otto bliver arresteret. Sagen står ikke godt for den unge guldhandler. En dom for meddelagtighed i smugleri og ulovligt guldsalg vil skaffe Otto en ubetinget fængselsstraf, men hvad værre er, også en konfiskation af guldbarren.


















Heldigvis for Otto bliver hans sag behandlet af den korrupte betjent i Krisepolitiet, Johannes Hansen. De mødes på den smarte fortovsrestaurant, Frascati, på Rådhuspladsen i København og under hyggelige former ordnes der en bestikkelse på 10.500 kr. til krisebetjenten (hvad der i dag ville svare til omkring 200.000 kr.) Kort tid efter sørger Johannes Hansen for, at Otto slipper fri. 






















De to kriminalbetjente, der oprindeligt lavede arrestationen har imidlertid fattet mistanke til krisebetjent Johannes Hansen, og det fortæller de deres chef. Men efter en lettere overfladisk undersøgelse, må det konstateres, at der ikke er beviser nok mod Johannes Hansen, der fortsætter sine ulovlige transaktioner en tid endnu. De to betjente får en mindre reprimande for at have kastet mistanke på deres kollega

Da Johannes Hansen, nogle år senere i 1951 endelig bliver sat fast og sigtet for omfattende korruption og for at have modtaget enorm bestikkelse, går de to betjente til pressen. Historien kan man læse i et avisudklip nedenfor. Desuden kan man se en morsom tegning, hvor der gøres grin med Krisepolitiet.


























Avisartikel fra begyndelsen af 1951, der omtalte sagen:



Krisebetjent Johannes Hansen er i høj grad modtagelig for bestikkelse. Han har et stort privatforbrug på de københavnske restauranter, og her rækker den beskedne gage fra politiet slet ikke.

Her er en regning fra restaurant Frascati. Den stammer fra et af Johannes Hansens besøg. Han har en formiddag nydt 5 genstan-de og et par danskvand. Den-gang i 1948 kunne man få en fadøl for 1,26 kr. Vil man have en fornemmelse af, hvad det svarer til idag, kan man gange med 20 til 30. En politibetjent tjente i 1948 under 10.000 kr. om året.

Der var bestemt hyggeligt på "Frascati" i 1948. Restauranten lå lige overfor Rådhuspladsen i København.

Otto B. valgte, som det fremgik af avisartiklen ovenfor, at samarbejde med politiet. Han fortalte hele historien om bestikkelsen, og det dannede baggrund for et af de tiltalepunkter, som Johannes Hansen blev dømt 3½ års fængsel for. Otto B. fik til gengæld for sit velvillige samarbejde en efter forholdene meget mild dom og blev senere en fremtrædende forretnings-mand i danske erhvervsliv.



Læs en mere omfattende udgave af hele sagen i bogen:

Dobbeltmordet i Køge Bugt

Se omtale

HER