Carl BArfod

Historien om en løsladelse


Da Edderkopsagen begynder at rulle i aviserne, bliver der bragt flere historier om, at Hasselstrøm og Linde har været i stand til at få fængslede sortbørsfolk løsladt. Bestikkelse og afpresning var tilsyneladende nogle af metoderne, som de kriminelle bagmænd benyttede sig af. Men hvordan foregik den slags i praksis? Det kan den følgende historie vise noget om.

Hovedpersonen er en af drabanterne omkring Svend Åge Hasselstrøm, den farverige Carl Barfod der lever af at videresælge sortbørsvarer og rationeringsmærker, som han typisk aftager fra Hasselstrøm. Barfods speciale er at sælge cigaretter på markeder og ved omrejsende tivolier. Det betyder, at han i lange perioder er væk fra hjemmet, hvor hans smukke kone, Gerda, efterhånden bliver lidt træt af at skulle have eneansvaret for husholdningen og opdragelsen af parrets to sønner. Gerda elsker at gå i byen og more sig. Hun holder af at købe smukt tøj og nyde maden på de københavnske restauranter og vil ikke lade sig begrænse af, at hendes mand tit er ude at rejse eller sidder fængslet for sine sortbørsaktiviteter.

Heldigvis kan Gerdas yngre søster hjælpe til som babysitter, når trangen til at komme ud i nattelivet melder sig. Det er ved en af disse lejligheder, at Gerda møder den charmerende og hurtigt talende sortbørshaj, Rudolf Nicolai. Han har et lige så stort forlystelsesgen som Gerda, og så har han, hvad der er mindst lige så vigtigt, næsten altid penge til at betale for fornøjelserne.














På et tidspunkt i efteråret 1946 har Carl Barfod, måske under påvirkning af sin hustru, besluttet sig til at få noget beskæftigelse, der ikke foregår så langt væk fra hjemmet. Han vil gerne være kørelærer, hvilket på dette tidspunkt ikke kræver nogen uddannelse udover, at man har almindeligt kørekort. Svend Åge Hasselstrøm, der har en blomstrende automobilhandel på Gl. Kongevej, går velvilligt med til at Carl Barfod på afbetaling kan købe en bil, som han kan bruge i sin køreskole.

Men desværre bliver karrieren som kørelærer usædvanlig kort for Carl Barfod, for han kan slet ikke holde sig på den rigtige siden af lovens grænser, og på et tidspunkt bliver han arresteret af nogle betjente fra Krisepolitiet, der mistænker ham for at køre privat i skolebilen. Da han bliver stoppet finder krisebetjentene desuden i vognen et mindre cigaretlager, som heller ikke er anskaffet på lovlig vis.

Carl Barfod bliver varetægtsfængslet og får sendt besked til Gerda om situationen. Hun kender udmærket hans bekendtskabskreds og ringer til Svend Åge Hasselstrøm for at få gode råd. Hasselstrøm møder straks op i lejligheden hos Gerda. Med sig har han sin tro væbner Ejnar Nielsen, der for det meste går under tilnavnet: Fede Ejnar.

Sammen diskuterer de situationen. Gerda vil gerne have sin mand ud hurtigst muligt og Hasselstrøm er bange for at politiet vil konfiskere bilen, som han har solgt på afbetaling til Carl, men som der stadig skyldes et stort beløb i. Edderkoppen frygter at miste sine penge.

Hasselstrøm starter med at ringe til Krisepolitiet, hvor han har virkeligt gode forbindelser til flere forskellige betjente.

”Jeg skal have Carl Barfod løsladt”, siger han i en kommanderende tone i telefonen. Tilsyneladende tøver krisebetjenten i den anden ende af linjen.

”Han skal løslades i dag”, insisterer den vrede Hasselstrøm, som om han var betjentens overordnede.

Men betjenten kan ikke efterkomme ordren. Det er slet ikke ham der har sagen og han har ingen myndighed til at gribe ind i sine kollegers arbejde. Hasselstrøm må smide røret på med uforrettet sag.



















Svend Åge Hasselstrøm giver dog på ingen måde op, og umiddelbart efter begiver han og Fede Ejnar til Krisepolitiets bygninger i Hambrosgade for at se, om de kan udvirke en løsladelse. Der er ikke nogen problemer i at komme til at tale med den politimand, der har Carls sag.  De to korpulente herrer buser bare lige ind på krisebetjent Ole Bruhns kontor, netop mens han sidder og afhører Carl Barfod.

”Her er nogle pakker cigaretter”, smiler Hasselstrøm til betjenten, idet han håber, at et mindre indledende bestikkelsesforsøg kan lette forhandlingen om Carls løsladelse. ”Det er nærmest en bagatel, som i sigter Carl Barfod for”, forsætter Hasselstrøm. ”Kunne i ikke tage og løslade ham nu”.

Men krisebetjenten tilhører ikke den kreds af politifolk, som er bestikkelig eller som ligger under for Edderkoppens indflydelse. Så han afviser med bestemthed i stemmen både at modtage cigaretterne eller at løslade Carl, der blot sidder som forbløffet tilskuer.

”Nå, så må vi gå højere op”, siger Hasselstrøm og skrider ud af kontoret fulgt af Fede Ejnar.


Både krisebetjenten og Carl kan høre, at de to sortbørsfolk går ned af gangen og kort efter ind i et andet kontor. Her træffer de afdelingsleder i Krisepolitiet, politiassistent Kai Spliid, som de er på ganske god fod med. Efter et lille stykke tid går Hasselstrøm over i marketenderiet og henter øl, som han kort efter kommer tilbage med. Det udvikler sig til et mindre muntert selskab, hvorunder flere andre politifolk deltager. På et tidspunkt hvor snakken falder på Carl Barfods sag, fremdrager Hasselstrøm en svensk hundredkroneseddel, som han fristende sidder og vifter med.

Det vides ikke med sikkerhed om Hasselstrøm og Fede Ejnar i denne situation får en aftale med politiassistent Spliid, men flere vidneudsagn peger på, at det er tilfældet.


Dagen efter er Carl Barfod igen til afhøring hos krisebetjent Ole Bruhn, og igen går døren pludseligt op. Ind træder afdelingslederen Spliid.

”Nå, Barfod, De vil vel gerne hjem i dag, da Deres dreng har fødselsdag”, udtaler Spliid og fortsætter grinende: ”Nu giver vi ham en fødselsdagsgave. Han får sin far”.

Selv om Carl nok har en anelse om, hvem der har presset på for at få ham løsladt, er han alligevel overrasket. Det er krisebetjent Bruhn bestemt også. Han kan ikke lade være med at protestere overfor sin overordnede, men bliver hurtigt fejet af og får besked på at skrive løsladelsespapirerne.

Lidt senere på dagen bliver Carl Barfod afhentet af hustruen Gerda og vennen Rudolf Nicolai, Efterfølgende skal hans løsladelse skal naturligvis fejres, og om aftenen tager han, Gerda og Nicolai i restaurant Valencia, der er et populært dansested på Vesterbrogade i det centrale København.
























Et par dage senere kommer Carl Barfod på besøg i Fede Ejners cigarforretning, hvor også Hasselstrøm befinder sig.

”Nå, det er godt vi har dig igen. Det kostede også en skilling og en halv kasse af de gode cigarer, men du har jo aldrig nogen penge dit røvhul”, fyrer Fede Ejnar løs, og bliver suppleret af Hasselstrøm: ”Så kan du give en frokost eller en middag en dag du får råd til det.” Størrelsen på ”skillingen”, Fede Ejnar omtaler, er 150 kr. erfarer Carl siden hen. Det er altså prisen i 1946 for at få en mindre forbryder løsladt uden tiltale.






















Da en særlig enhed indenfor politiet et par år senere, hvor man i kølvandet på Edderkopsagen er begyndt at efterforske mistanker mod korrupte politifolk, afhører politiassistent Spliid om sagen, benægter han kategorisk at have modtaget bestikkelse og at have løsladt Carl Barfod. Han har ganske vist talt med Fede Ejnar og Hasselstrøm, men det har ifølge ham ikke drejet sig om løsladelse. Når de to sortbørsfolk beskylder ham for at have modtaget bestikkelse, ”så er det, det pure løgn”, hvæser han ophidset, og ifølge politiassistenten er forklaringen på Fede Ejnars og Hasselstrøms beskyldninger en hel anden: ”Sådanne mennesker har i vidt omfang ude i byen overfor venner og bekendte pralet af, at have ydet bestikkelse og måske også i visse tilfælde modtaget penge fra folk, som de ”hjalp”, medens sandheden var den, at de blot selv har stukket pengene i lommen”.

Spliid forklarer videre, at når Hasselstrøm og Fede Ejnar praler med at have politiet i lommen, så er årsagen også, man ville skræmme småforbryderne, der blev fængslet fra at komme med afsløringer om de store bagmænd, ”idet de gik ud fra, at korrupte politifolk ville bringe deres tilståelser til hovedmændenes kendskab”.


Politiassistent Spliid bliver senere i byretten dømt 30 dages fængsel for at have modtaget bestikkelse i forskellige forhold. Han ankede dommen til landsretten, og her blev den endelige dom ikke hårdere end, at han kunne forblive i politiet, idet han slap med nogle mindre dagbøder.































 



















 


















På et tidspunkt har Carl Barfod også sit eget omrejsende tivoli med tilhørende spillebod. Herfra stammer spillemønten til venstre

Svend Åge Hasselstrøm var en mand der var vant til at få sin vilje. Han kunne bestikke og hvis det ikke var nok, så kom truslerne frem. I yderste fald blev der anvendt vold, som han enten selv administrede eller fik nogle af sine håndgangne mænd til at udføre

Valencia er gennem mange år et af de mest populære dansesteder i København. Her fejrer Carl Barfod sammen med sin kone Gerda og sotrbørsmanden Rudolf Nicolai løsladelsen.