4. Rapport i Dagbogen

Den strengt fortrolige dagbog

 

 

 

 

Rapport 4. Strengt fortroligt

 

Onsdag den 10. november 1948

Dalgård på besøg på Politigården for at træffe politikommissær Bjerring angående Holbæk-guldtyverierne. Traf ikke Bjerring, var inde i efterretningstjenesten, fik intet nyt. Derefter til ingeniør S., Falck, der har lovet at skaffe oplysninger om møbelhandler Linde, tilkaldte Nørgård, kørte sammen til Kastrup politi.

I Kastrup stødte vi tilfældigt på en bookmaker-razzia, resultat fra travbanen, talte med kriminalassistent Mønniche-Petersen, med hvem vi drøftede mordet på Jehnert, Kastrup. Der arbejdes med sagen, men han bad os lade den hvile for ikke at skabe uro og ødelægge arbejdet, lovede at holde os orienteret. Omtalte Hasselstrøm, som han gentagne gange i 30´erne havde været med til at ”knalde” i tyverisager. Fik bekræftet, at Svend Åge Hasselstrøm har været idømt flere års fængsel for indbrud og tyverier. Bekræftede, at Kastrup er en ren smuglerrede, og at befolkningen er svær at komme i kontakt med.

Derfra til Politigården. Var inde i efterretningsafdelingen, fik her bekræftet, at Svend Åge Hasselstrøm (født 5. 2. 1911) den 29. oktober blev ”sat ind” for en dom i en pengesag. Skal afsone 30 dage (minus 2) plus en bøde på 2000 kr., som han ikke vil betale, hvorfor straffen bliver på 40 dage i alt. Afsoner i Sct. Jørgensbjerg arrest ved Roskilde og kommer ikke ud før efter afsoningen. Fik tillige oplyst, at en hasard-dom, som han appellerede til landsretten endte med hans frifindelse. Var ved underretten idømt 20 dage.

Hjemkommet til bladet forelå telefonbesked til Dalgård fra ingeniør I.H. Dalgård mente ikke at kende til manden, undersøgte gennem telefonnøglen, at det drejer sig om ingeniør I.H., firmaet Machine Trading.

 

Preben Hansen, der havde talt med ingeniøren, der mente at kende familien Dalgård, ville gerne komplimentere bladet for det hidtidige om Hasselstrøm. Han erklærede blandt andet:

Politikommissæren på St. Kongensgade station havde ved sit jubilæum modtaget champagne og andre gaver fra Hasselstrøm.

En svend, der havde arbejdet hos ingeniøren, som har sin virksomhed i Dr. Tværgade-kvarteret, havde været mellemmand hos Hasselstrøm, og da svenden ved en bestemt lejlighed var ved at tale over sig, blev han af en mand med pistol truet til at tie stille og måtte derefter genoptage sin virksomhed hos Hasselstrøm.

Ved pengeombytningen inviterede Hasselstrøm en del gamle fra saneringskvarteret på skovtur mod at de senere vekslede 500-kronesedler.

De anstændige handlende i kvarteret har længe set skævt til Hasselstrøms virksomhed og ser med tilfredshed, at sagen er taget op.

Ingeniøren kan være hjemme efter kl. 21. Da han havde antydet, at han kendte Fru Dalgård blev vi enige om, at Dalgård alene tog ud til ingeniøren, som måske ville udtale sig mere frit overfor ham. (Rapport herom følger senere). Han skulle have flere afsløringer. (Hvorfor har ingeniøren ikke anmeldt pistoltruslen?)

Bach-Sørensen meddeler: I morges fik Københavns krisepolitis personale en instruks gående ud på, at samtlige Svend Åge Hasselstrøms gamle sager skal hentes fra politiets arkiver og underkastets en revision for, at man kan se, hvorledes sagerne er sluttet og hvilke politifolk, der har haft med de enkelte sager at gøre.

Samtidig har hele krisepolitiets personale modtaget ordre om hver for sig at udarbejde en udførlig skriftlig beretning om deres kendskab til Svend Åge Hasselstrøm.

Det vides ikke om ordren er udgået direkte fra politidirektøren gennem politiinspektør Agdal eller om, det er Agdal personlig, da affæren kom frem, der har givet ordren.

Bach-Sørensen i samme forbindelse, at de syv politifolk, der havde givet tilsagn om at møde på Social-Demokraten har meddelt, at de derfor ikke så sig i stand til at afgive deres oplysninger andre steder. Det ville i så fald måske virke påfaldende overfor politidirektøren.

Stikkeren Christensen, Hyskenstræde, ringede kl. 18 og meddelte, at han havde interessante nyheder, han aflægger besøg heroppe i aften.

Politikommissær Gredsted har i dag afgivet en skriftlig forespørgsel til politidirektør Mellerups kontor vedrørende den henlagte, ”afsluttede” sag mod en sortbørsmand, der var i Hasselstrøms sold. Muligt er det denne klage, der har sat omgående gang i undersøgelsen af Hasselstrøms forhold. Dalgård har lovet at ringe til politidirektør Herfelt for at erfare, om ordren til undersøgelsen er udgået fra politidirektøren eller den kun er arrangeret af Agdal under hans ledelse for at få rygterne dementeret.

Kl. 19:30 ringede Dalgård til Herfelt, der på forespørgsel erklærede, at han ikke kendte noget til Sct. Jørgensbjerg arrest. Politidirektøren omtalte ikke den af Bach-Sørensen nævnte undersøgelse. Dalgård gik ikke ind på spørgsmålet. Ringede i stedet til politiinspektør Agdal og spurgte om, der nogensinde var forsvundet papirer fra afdelingen, og om der nogensinde var forflyttet folk af samme grund. Agdal nægtede pure! Alt synes nu at tyde på, at enten har politidirektøren overdraget (udbedt) Agdal at undersøge kritikken og afgive indberetning – eller også har Agdal selv foregrebet begivenhedernes gang og foranstaltet en pro forma undersøgelse, hvis resultat vi kan forudse!

Nørgård vil senere ringe Herfeldt op og spørge ham ud, da Dalgård på grund af sit private kendskab til politidirektør Herfeldt nødig vil risikere sit gode forhold til ham, der kan være af overordentlig værdi senere.

Inden opringningen kom Christensen, Hyskenstræde, med sit nyt. Han oplyser:

Hasselstrøm ejer restaurant ”Øresund” i Nyhavn, ligesom han kontrollerer ”Mayfair”, som nu har fået navnet ”Hollywood-Kantinen”. Kantinen passes af en vis mand, vist tjener af profession, Palle O. Indtil Hasselstrøm fik lejlighed i Dronninggården havde han en 4-værelses lejlighed på Gasværksvej. Foruden Svend Åge Hasselstrøm og hans to søstre, (se tidligere rapporter) er der brødrene Volmer, (cigarforretningen i Adelgade, der drives af hustruen K.H), endvidere Christian Hasselstrøm, der har forretningen i Klerkegade, (med stråmand, vist kæresten Nielsen), holder til i Industricafeen, hvis kasse han hver aften tømmer. Desuden Henry Hasselstrøm, den yngste broder, der karakteriseres som den værste af dem alle, der skal ordne ”øretæverne” til folk, der ikke makker ret. Voldsmand i den store stil. ”Fede Ejner” skal være gift med Hasselstrøms ene søster.

Svend Åge Hasselstrøm og Henry E., kaldet ”Basse” blev i 1945 arresteret i Århus under en transport af sortbørscigaretter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Hasselstrøm, Edder-koppens bror, bestyrede flere af broderens forretninger som stråmand, og lavede adskillige indbrud og sortbørsforretnin-ger.

 

 

 

 

 

 

Cafe ”Slottet” (Slotskroen), på hjørnet af Kompagnistræde og Rådhusstræde, er i øjeblikket lukket. Værtinden bor ovenpå. I guldsmedeforretningen under cafeen skal være lavet et indbrud gennem gulvet. Christensen mener, at to mænd i tømrer- eller murertøj, der oven i købet midt på natten talte med et par patruljebetjente, er gået fra restauranten ned i guldsmedebutikken gennem gulvet. Hvis disse oplysninger er korrekte, er det tjeneren, der har lavet historien, siger Christensens kilde, og tjeneren er som bekendt Hasselstrøms nære ven og forbundsfælle samt forbindelsesled til lavere håndlangere. Tjeneren bor i Christianshavns Voldgade 9 B, 4. sal.

Christensen bekræfter, at der er en arrest, der hedder Sct. Jørgensbjerg, en tidligere skole, der besattes af Hipo-folk og benyttedes senere til københavnske fanger med under fire måneder straf. Den går for at være en fin arrest, meget eftertragtet af fangerne, der nyder større frihed end andre steder. Havde ikke mere at berette.

Nørgård ringede ved 20-tiden til politidirektøren privat og spurgte om, det var på politidirektørens foranledning, at der efter forlydende var iværksat en større undersøgelse.

Politidirektør Herfeldt svarede: ”Nej, og nogen egentlig undersøgelser er der vist heller ikke tale om. Jeg har, efter at have hørt de mange rygter, ment det rigtigst at spørge politiinspektør Agdal, hvad det hele var for noget, og jeg bad krisepolitiets chef sende mig, som jeg vist tidligere har nævnt overfor Dem, materialet fra de tidligere sager mod Hasselstrøm, for at jeg kan se om, der er henlagt sager og i givet fald hvor mange, det drejer sig om og de nærmere omstændigheder.”

”Er rigtigt, at der er forflyttet en mand i krisepolitiet?”

”Ja, det var vist noget, der ikke var så godt, det er rigtigt nok. Jeg bad Agdal tale med sine ledende folk for at høre nærmere om rygterne. Det er svært at sigte nogen, når der ikke er beviser. Politiet kan jo også have truffet de mennesker, der er tale om, for at få en ”fidus”. Men min henvendelse gjaldt altså nærmest de gamle akter, som jeg gerne ville kigge igennem. Nogen egentlig undersøgelse har jeg ikke foranstaltet, men det ville naturligvis være udmærket, hvis Agdal vil gå dybere til bunds. Jeg må henvise til ham, han kan sikkert bekræfte det, hvis der er mere om det, end det jeg har fortalt. Fra min side foreligger ikke mere i øjeblikket, jeg synes ikke, jeg godt kan gå videre efter det, jeg hidtil ved.”

Ringede derefter til politiinspektør Agdal og spurgte om et forlydende om, at han havde beordret en undersøgelse, var rigtigt. Svaret lød:

”Det er jo vore rent interne handlinger, De kommer ind på, og det føler jeg mig ikke beføjet til at udtale mig om”.

Dalgård: ”Må jeg tage det som en bekræftelse på, at en undersøgelse er i gang på Deres foranledning?”

Agdal: ”Jeg vil ærlig talt nødig hverken be- eller afkræfte det”

Dalgård: ”Får offentligheden noget at vide om det eventuelle resultat?”

Agdal: ”Tjah, ærede redaktører, hvis vi finder ud af det, og der sker noget sensationelt, kommer vi vel ikke uden om det. Men foreløbig synes jeg ikke, jeg vil uddybe vore rent indre anliggender, bl.a. for ikke at skræmme vildtet. Men det behøver De ikke at skrive!”

Dalgård: ”Det forlyder, at man har måttet forflytte et medlem af staben, overbetjent Max Kristensen, der ifølge rygterne skal have kigget for meget i kollegernes rapporter, er det rigtigt?”

Agdal: ”Det foreligger der intet om!”

Dalgård: ”Der er altså ikke sket nogen forflyttelse?”

Agdal: ”Jeg ved ikke, hvad De mener, der har vist været tale om, at vi flyttede en mand, så vidt jeg husker Kristensen, til en anden afdeling. Han kunne ikke rigtigt med sine kolleger, men det er også rent interne sager, og han forflyttedes blot for, at vi kunne få ro i afdelingen. Det er heller ikke noget at skrive om”.

Ny rapport senere! Dalgård og Nørgård, onsdag aften kl. 20:30

 

 

 

 

5. Rapport