3. Rapport i Dagbogen

Den strengt fortrolige dagbog

 

 

 

 

Rapport 3. Strengt fortroligt

 

Dalgård meddeler:

Telefon til Holbæk, hvor sagen mod guldtyvene behandles. Kunne ikke få oplyst navnet på hælerne, københavnske forretningsfolk, der sidder anholdt. Nærmere på fredag. Politiet ved endnu ikke, hvor guldsmykkerne er blevet smeltet om.

 

Nørgård meddeler:

Kontaktede kriminaloverbetjent Oxvig, der havde sat sig ind i det materiale, der var tilstedet ham, og mente, at vi var inde på ret spor. Oplyste kort og strengt fortroligt, at han mente at kunne bevise, at Svend Åge Hasselstrøm for en væsentlig del havde skaffet sig rationeringsmærker også gennem varedirektoratet. Hans formodning gik ud på, at et par mennesker i direktoratet frasorterede dels en del mærker, som visse forretningsfolk undlod at stemple, dels mærker, som blev renset. Disse mærker skulle efter Oxvigs antagelse gå til Hasselstrøm og hans hjælpere, der på ny satte dem i omløb via den sorte børs. Oxvig lovede en af de første dage efter nærmere telefonisk aftale at komme op på Social-Demokraten, hvor han ville drøfte kampagnen mod Hasselstrøm og hans hjælpere. Vil komme onsdag eller torsdag eftermiddag umiddelbart efter kontortid, men finder det ikke praktisk, at han gæstes på sit kontor.

Dalgård og Nørgård meddeler: Bach-Sørensen har aftalt med syv krisebetjente, at de indfinder sig på bladet torsdag og i et fortroligt møde vil redegøre for forholdene på krisepolitiets kontorer. Ventes torsdag aften kl. 20 på politiredaktionen.

Politifuldmægtig Sørensen, Frederiksberg Politi, lovede på Preben Wilmanns kontor at støtte os i sagen, men stillede sig på forhånd tvivlende overfor rigtigheden af vore formodninger om korruption indenfor krisepolitiet. Troede heller ikke Hasselstrøm var så stor en mand, som vi gjorde ham til.

Dalgård havde en kort samtale med politidirektøren hjemme. Han havde talt med Agdal og mente ikke efter denne samtale at turde fæste lid til rygterne om Spliid og Agdal. Var ikke utilbøjelig til at mene, at Max Kristensen var et råddent æg. Ville undersøge dette nærmere.

Nørgård og Dalgård startede tirsdag aften for at besøge ”Den kolde varmemester”, som Bech-Sørensen mente ville være villig til at give visse oplysninger om Hasselstrøm. Traf en kirkegårdsgartner i stedet – Villy Christensen, ”Den kolde varmemester” skal hedde Viggo William J., og forsøgte en samtale med ham. Foregik i en kælder i Gartnergade, hvor Villy og hans kæreste, kaldet Liz, bandt kranse. En fængselsbetjent var til stede. De vidste alle noget, men var uvillige til at røbe enkeltheder. Ikke udelukket at fængselsbetjenten ringer os op en af dagene.

Fra Gartnergade til Dronningens Tværgade, hvor vi ville forsøge at finde fondsbørsgrosserer Agerskou, der for godt et år siden blev dømt for sort handel med rationerede varer. Fandt ikke hans lejlighed, der skulle ligge enten i nr. 40 eller 42. Derfra tilbage til bladet.

 

 

4. Rapport