17. Rapport i Dagbogen

Den strengt fortrolige dagbog

 

 

 

 

Rapport nr. 17 Strengt fortroligt

 

Rapport 17 Strengt fortroligt

Meisner (arkivet) skaffede Dalgård i forbindelse med kriminalbetjent Martens, 11. undersøgelseskammer. Martens arbejder sammen med politiadvokat Dorn-Jensen på den store internationale affære med de falske dollarsedler. Mener afgjort de falske sedler, der stammer fra enten Italien eller Sydfrankrig, er kommet til Danmark med Hasselstrøm, da denne for et par år siden var på en rejse til Paris. Også spor der peger klart mod møbelhandler Johannes Linde i denne store sag.

Martens arbejder alene uden sine foresattes vidende på oprulningen af den – siger han – største narkotikaaffære i Danmark. En arrestant, der kun vil udtale sig til ham, satte ham på sporet. Samme arrestant har opgivet en række implicerede, bl.a. har han selv – som Hasselstrøms agent – hentet et parti hjem fra England og afhændet det til Hasselstrøm, der betalte 6000 kr. for partiet. Prisen er 100 kr. pr gram. Hasselstrøm vides at videreforhandle giften til store kunder gennem et par læger og den tandlæge, der har konsultation i den opgang, hvor Hasselstrøm bor. Dronningegården 23, Dronningens Tværgade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om korruption og bestikkelse siger Martens: Vi ved godt, at det er grelt i Krisepolitiet. Det kan imidlertid ikke bevises, og vi vil ikke hjælpe med til at skaffe beviserne, fordi afsløringen af skandalen vil ramme os alle. Det vil være så stor en affære, at det vil slå benene helt væk under etaten, der i forvejen står vaklende på grund af pressens hetz. Agdal, sagde Martens, bliver nu direktør i et bilfirma, som gud og hver mand ved, Hasselstrøm og Linde – to af de største bilhandlere herhjemme – dirigerer helt og holdent.

Martens og Meisner ven, politifuldmægtig Ringberg gav Krisepolitiet det glatte lag. 11. undersøgelseskammer har nylig behandlet en sag om bestikkelse. De lod den falde, fordi de ikke ”havde beviserne” – men sandheden er vist nok den, at de ikke ville være med til at fremme sandheden og skabe .. ulæseligt .. artiklerne om korruption i politiet. Han og de øvrige - der er utvivlsomt selv hæderlige – er hundeangst for en afsløring!

Der snakkes mellem politifolk om, at mange store folk er mellem de bestukne. Det påstås, siger Martens, at rigsadvokaten har tilbragt sin sommerferie på Bornholm for en tid sammen med Linde.

Martens og Dalgård er gået i samarbejde i en sag som tidligere adjunkt Galster, Sorø Akademi, har bragt Social-Demokraten. Den er fantastisk – Grevinde Scheel, Østbanegade 43, skygges og forfølges af kommunister – men landsretssagfører Knud Frederiksen vil påstå, at bag fantasteriet og forfølgelsesvanviddet er en i høj grad reel kerne: Sortbørs og smugleri af mange slags dækker kommunisterne økonomisk. Martens er interesseret i cafeerne ”Tria” og ”Øst”, der efter grevindens påstand skal være centraler for storsmugleri, hvor den største værdimåler er guldbarer og narkotika. Hvis vi ikke kan gejle ham op til selv at gå til aktion mod Hasselstrøm og lakajerne i politiet, må vi vel overveje at lade Herfelt tilflyde melding om den viden, han utvivlsomt ligger inde med. Han ved meget – og kun en brøkdel har han endnu fortalt os. Vi fortsætter samarbejdet og håber på det ene bevis, vi mangler – det der kan fælde og sætte skub i … (resten – formentlig en side - mangler)

 

 

Her slutter de to journalisters rapport.

 

 

 

 

Dronningegården i Dr. Tværgade, hvor Svend Åge Hasselstrøm boede sammen med sin hustru i nr. 23 (yderst til venstre). Byggeriet regnedes på den tid for fashionabelt og meget moderne.