Den strengt fortrolige dagbog
Rapport nr. 15 Strengt fortroligt
Overbetjent Gotfred J., tjenstgørende på station 5, (Gredsteds station) fortalte til Nørgård:
”Jeg kan som underordnet politimand ikke sige ret meget. Havde jeg selv beviserne, ville jeg gå til mine overordnede. Imidlertid ligger det sådan, at ingen kan bevise noget mod Hasselstrøm, men vi har alle vore teorier. Personlig mener jeg, at manden er millionær, og jeg er overbevist om, at ingen af hans mange tilhængere og hjælpere ville drømme om at stikke ham. Dertil smører han for godt. Vi har i etaten mistanke om, at der daglig forsvinder eller i hvert fald er forsvundet rapporter og dokumenter i sager mod ham eller hans folk – hos Krisepolitiet. Jeg tror ikke Spliid er impliceret. Jeg arbejdede med ham under krigen i talrige sager, og en så energisk politimand som ham skal man lede længe efter. Agdal derimod tiltror jeg et og andet – men ikke mine ord igen, jeg kan intet bevise – og det vil De heller aldrig komme til. Det er min opfattelse, at Svend Åge Hasselstrøm ejer det meste af garageanlæggene og bilhandlerne overfor Trommesalen (Gl. Kongevej 4). Møbelhandler Linde derimod arbejder selvstændigt, og det gør de andre store også. De har helt forskellige interesser, og de er kun venner, der mødes. Desuden tror jeg, at jeg tør påstå, at krigen drev en række for ikke at sige alle forretningsfolk ud på den sorte børs. For, herre gud, hvordan skulle de skaffe varerne, der kunne holde på kunderne”.
Dalgårds kommentar: ”Godt, Overbetjent J. er upålidelig, pralende og fej. Han har – ligesom Spliid – gjort et stort stykke arbejde mod sortbørsen, men har aldrig kunnet – eller villet – afsløre bagmændene. Desuden er han kommunistisk inficeret eller i hvert fald yderst radikal. Han kan ikke kontaktes mere, og jeg har ikke i samtalen givet ham oplysninger, der kan skade os.”
Ove Hasselstrøm, fætter til Svend Åge Hasselstrøm, mødte på bladet og krævede dementi af en omtale af hans anholdelse forleden i forbindelse med salg af kakaoskaller som kakao. Vi nægtede at dementere, før han kunne dokumentere det urigtige i artiklen, hvorpå han erklærede, at han nok skulle tale med Spliid om det og fremskaffe en erklæring fra politiassistenten. Han udtalte endvidere, at når hans navn var ødelagt, skyldtes det fætteren og dennes brødre, der var straffet adskillige gange, og at Svend Åge Hasselstrøm var identisk med ”Edderkoppen”.
”Det ville være en bagatel for mig at afsløre hele historien, jeg ved godt, hvad han laver, og hvem der er med, også politiet, men jeg er ikke stikker. Jeg vil renses for jeres smuds-journalistik, og I skal nok komme til at dementere. Jeg skal sende sagen til min sagfører, hvis jeg ikke kan få min ret. Det er godt gjort, at arbejdernes eget blad skal kaste smuds på arbejderne, jeg har arbejdet for partiet i mange år. ”
”De har vist også arbejdet for Social-Demokraten i sin tid,” spurgte vi.
Det benægtede han, men da Nørgård tog telefonen og ringede til Oscar Hansen, der kender ham og ved hvilke numre, han tidligere har lavet, erklærede han, at det var rigtigt nok, han havde engang arbejdet som abonnementstegner for en snes år siden. Vi kom derfor ikke videre ind på det. For en snes år siden slog han plat i bladets navn.
Dalgård og Nørgård bad ham komme med den lovede erklæring fra Spliid, som han stadig henviste til. Han omtalte nu på ny ”Edderkoppen”, men vi erklærede, at vi ikke kendte noget til, at Edderkoppen og Svend Åge Hasselstrøm skulle være den samme person, hvortil han bemærkede:
”Det ved I vel nok, men I kan sgu ikke afsløre noget, stol på det, dertil ligner I for meget politiet, der er nogle rene molboer.
Han insisterede videre på at få at vide, hvorfra vi havde oplysningerne om hans anholdelse forleden og sagde i den forbindelse:
”Det er fra politiet, det ved jeg godt, det er de idioter på Svendsgade eller i Antoniegade, men jeg er uskyldig, jeg gik bare sammen med den mand, de tog, det har jeg vel lov til som fri borger i et frit land. Og min bekendt kan de heller ikke gøre noget, sagen er henlagt, siger jeg henlagt”
Vi spurgte om, han kunne oplyse noget nærmere om den forbindelse, han selv har antydet mellem ”Edderkoppen” og Svend Åge Hasselstrøm, og dertil erklærede han, at det kunne han sagtens, men det agtede han ikke at gøre.
”Den historie bliver aldrig opklaret, vær vis på det!”
Dermed forlod han bladet efter endnu engang at have truet med sin sagfører.
Ved et møde i dansk kriminalistforening om aftenen udtalte politidirektør Herfelt privat, at undersøgelsesarbejdet stadig skred frem, men at der ville gå endnu nogen tid, inden det var afsluttet, hvorefter han ville gå det nærmere igennem. Han håbede, at politiet ville blive renset, men på den anden side ville han gerne have et klar resultat, så de mulige brodne kar kunne fjernes og man kunne få ro og arbejdsfred. Politidirektør Herfelt fortalte at, undersøgelsen var udstrakt også udover Krisepolitiet. Han var stadig interesseret i at undgå offentlig omtale, før han kunne meddele noget konkret og lovede at informere os om forløbet. Politidirektøren udtrykte samtidig sin beklagelse over, at politifolkene, der mente at vide noget, ikke altid gik direkte til ham, men via et blad, selv om han på den anden side ikke var blind for, at de ikke kunne være særlig stolte over at skulle klage officielt til ham over kolleger. Hvornår undersøgelser var tilendebragt, kunne han intet sige om med sikkerhed. Der arbejdedes for fuld kraft. Han var stadig bange for, at Hasselstrøm skulle blive alt for informeret om, hvad der skete, hvis pressen gjorde undersøgelsesarbejdet til genstand for nærmere omtale, og han gentog, at når der var lagt en slagplan, var det ikke rart at informere fjenden der om.
I øvrigt formede samtalen sig nærmest som en mere flygtig drøftelse af affæren, hvori politidirektøren gentog flere af sine tidligere udtalelser til os.
Kriminalpolitiet i Nordre Birk meddeleler – men ønskede det ikke refereret – at hovedvidnet i Gneisenau-affæren, hvor sortbørsfolk har stjålet 300.000 cigaretter fra smuglere, en ung dame, der så tyvene, har meddelt sin viden til politiet, er blevet truet på livet. I telefonsamtaler har anonyme stemmer meddelt hende, at såfremt hun fortsat gav oplysninger til politiet, vil hun ”få hjerneskallen smadret”.
Den unge pige er meget oprevet.
30-11-48
Dalgård og Nørgård
Rapport følger.
På Gammel Kongevej 4-6 - hvor i dag Imperialbiografen er beliggende - havde Hasselstrøm en automobilforretning. En betjent mente, at Hasselstrøm via stråmænd kontrollerede en række af de forretninger, som lå på denne side af Gl. Kongevej. Det blev i københavner-jargon kaldt for "terrænet".