11. Rapport i Dagbogen

Den strengt fortrolige dagbog

 

 

 

 

Rapport nr. 11 Strengt fortroligt

Fredag den 19.11.48

 

Christensen, Hyskenstræde 16, aflagde torsdag aften kort besøg og meddelte, at han i anden anledning skulle til Jylland og bl.a. besøge familie i Herning. Han tror han kan skaffe oplysninger blandt brunkullejernes sortbørsfolk om Svend Åge Hasselstrøm og hans brødre, der er velkendte blandt Christensens tidligere kolleger på egnen og optagelseshjemmet ”Lyng”.

Kriminaloverbetjent Schütter talte med Nørgård. Oplyste, at der er vældigt røre indenfor politiet, og at man spændt griber aviserne for at følge udviklingen. Frygter dog ikke personlig den dag, det store ”skred” kommer. Undskylder politidirektøren, som han og de fleste i staben betragter som en hæderlig ældre herre, der ikke har en anelse om, hvad der foregår. Hævder, at det ikke kan gå længe, før det må bryde sammen. Gentog, at han vil holde os orienteret om alt, hvad han erfarer i forbindelse med vor affære og vil støtte os ved undersøgelsesarbejdet, når vi kommer til ham.

Oplyste, at en ingeniør ved belysningsvæsenet ved en bestemt lejlighed havde overværet en samtale, hvor møbelhandler Johannes Linde havde udtalt om et par politifolk, (Schütter var nævnt sammen med kriminalbetjent W.), at ”de to var ikke nemme at røre ved”. Udtalelsen blev senere, inden denne sags fremkomst, refereret for Schütter.

Nørgård talte med landsretssagfører J., der var meget forbeholden i begyndelsen. Han tøede efter hånden op og sagde bl.a., at han i et par sager havde varetaget Hasselstrøms interesser, han ville nødigt sige noget om sin klient, men på den anden side var han klar over, at det var en mand, der var farlig, selv om han ikke mente, at han var den største af forbryderne. Hvis Hasselstrøm bliver løsladt, når hans nuværende afsoning er forbi, (om en halv snes dage), vil han give os et praj, vi kan altid ringe til ham. Muligt vil Hasselstrøm opsøge ham, når han bliver fri. Erklærede for øvrigt, at det kun var et par småsager, han havde haft med at gøre i forbindelse med Hasselstrøm, i nogle tilfælde havde han ladet sin fuldmægtig ordne det. Det var ikke en klient, man sådan set brød sig ret meget om.

Om Krisepolitiet erklærede han, at det stod galt til, han antydede, at han vidste en del, men var utilbøjelig til at komme nærmere ind derpå. Han var klar over, at politiet for en stor del var inficeret, og at det ”før eller senere må gå galt”. Ville ikke ud med kendsgerningerne, men erklærede sluttelig, at vi jo kunne ringe igen.

Nørgård kontaktede derefter prisinspektør S., der bad os erindre den nøje forbindelse i … mangler tekst …

Om eftermiddagen udsendte politidirektør Herfelt en erklæring gennem Ritzaus Bureau om nogle undersøgelser i anledning af bladartikler. Sagerne har ikke nogen egentlig forbindelse med det, vi kæmper for. Se avisen.

Bach-Sørensen kom med den oplysning, at fem politifolk på mandag vil tilstille politidirektøren bevisligheder for, at hans erklæring bygger på falske oplysninger. På tirsdag skulle Herfelt være klar derover, og da vil vi henvende os til ham.

Oscar H. havde forgæves forsøgt at træffe overbetjent Berg på Store Kongensgade station i hjemmet i Bagsværd. Dalgård, Oscar og Nørgård tager derud i fælleskab i morgen formiddag, hvis tjenesten ikke hindrer ham i at møde os, I så tilfælde tager vi derud om aftenen.

Ingeniør I.H. ringede til Dalgård og fortalte, at kriminaloverbetjenten havde skiftet standpunkt, og nu var villig til et møde en af de første dage i næste uge. I mødet ønskede han, at I.H. og cigarhandlersken i Borgergade 102-104 deltog. Har prøvet at kontakte Gredsted. Han var ikke hjemme. Prøver ham senere på aftenen.

Dalgård og Nørgård.

 

12. Rapport