Den strengt fortrolige dagbog
Rapport nr. 16 Strengt fortroligt
Toft meddeler: ”Jeg mødte en fhv. slagtermester fra Kødbyen, Svend C, født i Slangerup, havde indtil for et år siden forretning i Kødbyen. Tofts gamle soldaterkammerat. Toft mødte ham tilfældigt på Nørregade tirsdag d. 7. december kl. 12. Han inviterede mig med op i A´Porta på Gammel Torv, hvor han på vejen op fortalte mig, han kom daglig sammen med et par kammerater. Tog mig med hen til bordet, der stod til venstre for indgangen. Der var dækket til fire, og jeg så, at bordet var reserveret for Grosserer B. Det sagde jeg til ham, og han sagde dertil: ”Det er en af sjakket.” Grosserer B. kom hurtigt efter, en tyk mand, let skallet og med meget fyldige læber. Lidt senere kom en tredje, hvis navn jeg ikke tydeligt opfattede. Han var meget elegant påklædt, ca. 50 år og med stærk jysk dialekt, på min størrelse og med markeret ansigt. Grosserer S. var ventet, men kom ikke.
Samtalen drejede sig i forsigtige vendinger om store summer og om klædevarer i tusinde meter, hvor der bl.a. faldt en udtalelse, hvor Grosserer B. sagde: ”At Marie har lige købt for 150.000, og nu håber jeg faneme, hun får knaldet på det”. Da den ukendte gjorde opmærksom på, at BT skrev i dag, at nu var politiet begyndt at efterspore sælgerne af brugt svensk tøj, for Grosserer B. op og sagde sådan noget lignende som: ”Det skide politi ska´ bare prøve at stikke deres snude i alt for meget, så er der ikke en af dem, der ikke ryger i spjældet. Vi skal bare have knaldet en betjent, så sladrer han sku´ om alle de andre”. Grosserer B. spurgte pludselig mig om, hvilken avis jeg var ved, og så gled samtalen over i almindeligheder igen. Jeg var sammen med dem i alt 3 kvarter.
Grosserer B., slagtermester C. og den tredje sidder altid ved samme bord i A´Porta med en bekendt siddende ved nabobordet, så det er muligt for uvedkommende at høre, hvad de taler om. Får altid serveret af tjener Lund, en ældre mand med briller.”
Koncentrat af samtaler og undersøgelser fra december måned: Besøgt politigården og Krisepolitiet jævnligt, prøvet at få kontakt med flere og flere politimænd. Forsigtighed og løgnagtighed alle vegne. Hazardafdelingen (overbetjent Selmer Krogh) har mange gode ting at fortælle. Hvordan brødrene Hasselstrøm – flere navne end vi har været klar over – har slået sig igennem på plat og svindel fra deres tidligere år. Alle familiens medlemmer vil vi søge at få navngivet snarest og indført i rapporterne.
Preben Hansen: ”Den tidligere omtalte tjener Emil Larsen er fantastisk velbeslået med penge. Han er jævnlig set med bundter af 100- og 500 kr. sedler og har en enkelt gang haft 40.000 kr. på sig. Han ynder at prale af sine mange penge og sit store forbrug. På Amager ejer han nogle byggegrunde ved vandet (smugleri), og han spiser ofte frokost et sted på Toldbodvej med to toldere. En dag i november så man en mand hente en pakke hos ham. Pakken blev betalt med 20.000 kr.”
Overbetjent Oxvig oplyste, at der var anholdt en indbrudstyv i Søndre Birk, der overfor politiet havde erklæret, at han var gerningsmanden til en række indbrud i en række cigarforretninger, og at han afsatte de stjålne varer til Hasselstrøms forretning i Klerkegade, hvis varelager for en dels vedkommende skulle bestå af tyvekoster. For så vidt tyven ville fastholde sin tilståelse i retten, agtede man at foretage en ransagning i Hasselstrøms forretning. For at sammenligne varelagret med fakturaer. Om denne aktion har man dog siden ikke hørt nærmere.”
Politidirektør Herfelt mandag 20. december: ”Undersøgelsen fortsætter, men vi går frem med stor forsigtighed. Vi er ikke interesseret i at knalde Edderkoppen på småting, og foreløbig undersøger vi, hvor meget hold der er i korruptionsrygterne. Endnu har man ikke fundet noget her af større betydning. Selve undersøgelsen vil blive langvarig, men du kan være rolig. Vi skal nok underrette dig, når der sker noget afgørende.