Den strengt fortrolige dagbog
Rapport nr. 10 Strengt fortroligt
Torsdag den18.11. 48
Sent onsdag aften aflagde Dalgård og Nørgård besøg hos Gredsted, der stadig var optimistisk med hensyn til ”den store sag”, intet væsentligt nyt fremkom. Aflagde derefter besøg i Markmanns restaurant, Gl. Kongevej, overfor Hasselstrøm med fleres bilvirksomheder. En beruset repræsentant fra en bilhandel skildrede overfor serveringsdamen nogle fiduser med hensyn til salg af ”en dødssyg vandrere” og bilreparationsfif. Et sted man bør lægge mærke til. Kikkede ind i Kakkadue-bar, hvor der tydeligt vrimlede med større sortbørsfolk og alfonser. Tre stilfærdige yngre mænd, der mindede om opdagere hang over nogle genstande og fulgte vagtsomt publikum, hvor imellem vi mente at kunne genkende møbelhandler Linde. Her og i Nordlands bar kan formentlig hentes impulser.
Torsdag formiddag ringede Nørgård efter aftale til landsretssagfører Jensen, der ikke var til at træffe. En senere opringning gav et lignende resultat. Det var meget omstændeligt og højtideligt at få truffet en aftale med hans sekretær om træffetid. Ville ikke presse på, men aftalte et forsøg i morgen.
Dalgård og Nørgård aflagde besøg på politigården, hvor vi talte med von Magius, der skaffede os adgang til at se et billede af møbelhandler Johannes Christensen Linde, født 1906. Hans træk indprentede vi os, næppe tvivl om, at det var ham, der var i baren den foregående aften. Tydeligt kendetegn to vorter på højre side af ansigtet. Derfra hjem.
Dalgård havde talt telefonisk med ingeniør I. H., Borgergade, der meddelte, at en kriminalbetjent, opdagelsespolitiet, 2. afdeling, var villig til at fortælle et og andet ved en samtale kl. 23 torsdag aften. Var tidligere tjenstgørende ved Store Kongensgade station og havde været ude for adskillige bestikkelsesforsøg, men havde afvist alle. Til ingeniør I.H.s bekendt, cigarhandlersken i Borgergade 102-104, skal kriminalbetjenten have fortalt, at en anden betjent fra Store Kongensgade, der selv er med i Hasselstrøms kreds en dag kom op til Svend Åge Hasselstrøm og i lejligheden fandt politiinspektør Agdal beruset i sofaen. Kriminalbetjenten skulle have en række lignende historier, men da Dalgård efter aftale ringede ham op på politigården, var han meget forbavset og sagde, at det eneste, han var gået med til, var en natlig samtale med I.H., der skulle fortælle kriminalbetjenten, hvad I.H. vidste.
Ingeniør I.H. ringede ham med det samme op, efter at Dalgård havde meddelt ham resultatet af telefonsamtalen, og overfor I.H. gentog kriminalbetjenten sin forklaring og tilføjede, at det var politiets og ikke pressens opgave at afsløre denne affære. Han ville ikke oplyse, hvor langt man var kommet. Folk skulle komme til politiet, ikke til bladene.
Dalgård og Nørgård tog derefter ned til politigården og havde en kort, knap samtale med kriminalbetjenten, der var bleg og kendelig nervøs. Han bedyrede, at opdagelsespolitiet ikke foretog undersøgelser i sagen udover rent rutinemæssige afhøringer af folk, der muligvis vidste et eller andet. Han løj tydeligt og var meget ilde berørt ved besøget.
Tidligere på aftenen var Nørgård sammen med Oscar Hansen, der havde tilbudt at sætte os i forbindelse med en tidligere politibetjent fra Store Kongensgade station, der vidste noget, taget ud til en cigarhandler B., Toldbodvej 24, hvor vi traf den tidligere betjent, der præsenteredes som Kai. Den forhenværende betjent bor privat i Sankt Paulsgade, hvor også ”Peter Guldtand”, en af Hasselstrøms bekendte, som for tiden er arresteret i guldtyveriaffæren fra Holbæk, bor privat (Guldtyveriet, se avisartiklerne). Han oplyste, at han vidste, at ”Peter Guldtand”, (Petersen, Sankt Paulsgade 12), kom privat sammen med Hasselstrøm. De sidste 4½ år havde Peter Guldtand intet bestilt, han var nylig kommet hjem efter en dom på tre måneder, da han på ny blev anholdt, denne gang i Holbæk-tyverierne. Han, (den forhenværende betjent), kendte hele Hasselstrøms familie. I Svend Åge Hasselstrøms brors forretning Klerkegade 7, vidste han, at en del af betjentene fra Store Kongensgade kom efter lukketid. Fortalte en episode, hvor en forhenværende smugkrovært, tjener, handelsmand mv. August R., med aftrædelsesværelse i Klerkegade 36 st. ved en bestemt lejlighed havde udpeget og foranlediget en mand anholdt i Nyhavn. Han havde genkendt manden som en person, der gik med karabin udenfor politigården under besættelsen. Hasselstrøm skulle også kende den person, og man hentede om natten Hasselstrøm over til konfrontation, men Hasselstrøm erklærede, at han aldrig havde set manden før. Han sludrede med August R., som kort efter erklærede, at det måske så var en fejltagelse, hvorpå manden permitteredes.
Det hændte i betjentens funktionstid, at der kom øl over på Kongensgade politistation. Øllet blev drukket. Hasselstrøm, der var fradømt kørekort, var også set ved rattet, uden at der blev skredet ind.
Betjenten mente, at det var et ”tips” at fortælle, at cigarforretningen i Klerkegade 7 var afsløret som sortbørsforretning. I lignende tilfælde plejede man at inddrage eller indskrænke sådanne forretningers tildelinger både af tobak, spiritus og øl, men selv om Klerkegadebutikken var afsløret, havde strømmen af varer været lige rigelig. Der var altid tobak, spiritus og øl nok, og også politiet fik sin andel.
I samme forbindelse oplyste den tidligere politimand, at det var hans indtryk, at adskillige sager henlagdes. Han pegede også på det ejendommelige i, at der ikke blev rejst tiltale med to mand, der var ombord i den kutter, som sejlede ud på den sidste tur med sortbørsmændene Nicolai og Hjalmar Olsen, som Hasselstrøm kendte. De to mænd havde endog gået og spulet dækket rent for blod. Kun den halvskøre søfyrbøder Jørgensen, der troede han arbejdede for en politisk organisation havde man beholdt. Han oplyste, at en tidligere politibetjent... ulæseligt …, der blev afskediget af politiets tjeneste på grund af gæld, ofte er kommet sammen med Hasselstrøm. Betjenten optrådte senere som sanger i ”Columbus” og kunne måske, hvis han ville, afsløre adskilligt.
Videre oplyste han, at sortbørshandlen, som Hasselstrøm var bagmand for, foregik i beværtningen ”Grenen” i Borgergade. Når der lukkedes ved 22-tiden flyttede man over til restaurant ”Ricos” annex, ”Cafe Esbjerg”. Om Hasselstrøms hustru, der ikke hedder ”Bobby” men ”Bob vidste han, at hun var gammel demimonde. Oprindelig hed hun Andersen og boede i Borgergade 67. Hun er midt i 30´erne, kraftig og ser godt ud endnu, rødblond og utrolig fræk. Praler med mandens numre. Hun var en tid gift med en tatoveringskunstner, gl. søfyrbøder ”Julle” A. De er skilt, han har været straffet adskillige gange, (ved sikkert meget om Hasselstrøm), men er vist for tiden i arbejdshus.
I sammenkomsten deltog også cigarhandler Bjerregård, som under besættelsen skjulte sabotører og faldskærmsfolk, har gjort et stort stykke arbejde indenfor DUI. Oscar Hansen siger god for begge disse mænd, han er kammerater med fra besættelsestiden. Spiste sammen med Oscar i ”Færgekroen”. Den tidligere betjent lovede at indhente oplysninger til os og skaffe beviser, så vidt det stod i hans magt. Mente at kunne – og lovede at – være os til nytte. Gav i øvrigt en række oplysninger, bl.a. om en af vore partifæller, overbetjent B., Store Kongensgade station, som muligt vil tale. Bor privat i Bagsværd. Oscar H. mente, vi skulle tage ud og tale med ham. Jeg gav ikke nogen vigtige oplysninger fra mig, men efter hvad Dalgård og jeg tidligere har erfaret, er overbetjenten vist også gammel gæst i smugkroen i Klerkegade. Det antydede den forhenværende betjent også, men mente ikke det ville influere på hans oplysninger til os, hvis han ville tale. Oscar H. foreslog at ville skaffe oplyst gennem partiforeningen, om der er medlemmer, der bor i Dronninggården 23, som kan kontaktes og spionere for os. Drøfter spørgsmålet med Oscar i morgen.
Vort indtryk er, at det nu begynder at brænde på. Chresten Olsen ringede til Nørgård og fortalte, at Schütter, som Nørgård besøgte for leden aften, havde fortalt ham – og bedt ham viderebringe til Nørgård – at han dagen efter Nørgårds besøg var ringet op af Bernhard Nielsen, Politiken, der havde udfrittet ham om, hvad Nørgårds besøg hos ham om aftenen i forvejen drejede sig om. Bernhard Nielsen havde også prøvet at pumpe Schütter for noget om ”Edderkoppen”. Han havde naturligvis ikke fået noget at vide, men han vidste, at Nørgård tog ret sent fra Schütter. Antagelig stammer Bernhard Nielsens oplysninger fra lillebilselskabet, hvor en eller anden chauffør må være hans meddeler. Nu benytter vi, når det er nødvendigt at komme hurtigt og langt om en taxa eller lader lillebilen holde i passende afstand fra det sted, vi skal opsøge. Jonas er også givet nummeret på en anden lillebil, der kan veksles med.
Bernhard Nielsens forsøg på at få noget at vide hos Schütter, kan kun bekræfte vor formodning om, at Politiken sætter alt ind på at få opklaret sagen, men det kunne tillige synes som om Politiken intet rigtigt ved alligevel. Da vognen kørte til gadedøren, hvor Schütter bor, i en stor karre, og der ikke blev opgivet noget navn ved afhentning, må Bernhard Nielsen have gættet sig til, at besøget gjaldt Schütter, som han formodentlig har fundet i en vejviser under den pågældende bopæl.
Ny rapport i morgen
Dalgård og Nørgård.
Klerkegade i København, som den så ud i slutningen af 1940'erne. I denne gade i nr. 7, havde Svend Åge Hasselstrøm en tobaksforretning som blev bestyret af hans bror Christian. I dag er mange af de gamle huse revet ned og ersattet af nye boliger. Tobaksforretningen kan anes bag cyklisten og den sorte bil. I baggården holdt Hasselstrøm årligt en solid frokost med "våde varer" for de tørstige af kvarterets beboere. Se en billedserie HER